Julemærkefonden

Kære mor – derfor gør du mig glad

16.4.2026 11:04:32 CEST | Julemærkefonden | Pressemeddelelse

Del

Annemette Voss og Julemærkehjemmene er gået sammen i en ny Mors Dag-kampagne. Her sætter børnene ord på, hvad der gør deres mor uundværlig.

Annemette Voss sammen med to Julemærkebørn
Annemette Voss sammen med to Julemærkebørn Julemærkehjemmene

”Du gør mig tryg. Du hjælper mig, når der er problemer. Du trøster mig altid. Jeg elsker dig.”
Sådan svarer My, når hun skal fortælle, hvorfor hendes mor gør hende glad.

Og Sebastian svarer sin mor: ”Jeg elsker dig, fordi du er virkelig god at snakke med.”

Både My og Sebastian er på ophold på Julemærkehjemmet Fjordmark. Her får de gennem 10 uger sammen med andre børn hjælp til at komme ud af mistrivsel og få venner og selvværd.

Når børn på Julemærkehjem sætter ord på deres mor, er det ikke de store ting, der fylder. I stedet er det de små øjeblikke; de stille stunder, de bløde kram og stemmen, der giver tryghed. Dem hylder en ny Mors Dag-kollektion skabt i samarbejde med Annemette Voss og børn fra Julemærkehjemmene.

Annemette Voss er iværksætter og mangeårig ambassadør for Julemærkehjemmene. Som mor til fire blev hun rørt over børnenes fortællinger.

”Med årets Mors Dag-kampagne ønsker vi at minde voksne om, at det ofte er de små øjeblikke – det nære, det trygge og det hverdagslige – mellem mor og barn, der betyder allermest,​” siger Annemette Voss.

Børnene maler blomster til mor
For at udtrykke disse kærlige følelser har Annemette Voss sammen med børnene malet blomster til deres mødre. I krea-rummet på Julemærkehjemmet lærte hun børnene enkle teknikker til at male med akvarel. Sammen har de med pensler og bløde strøg skabt smukke blomster i et væld af farver.

Børnenes tegninger er blevet til et blomsterunivers, der både er kærligt, personligt og meningsfuldt. Efterfølgende har Annemette Voss overført tegningerne til en Mors Dag-kollektionen. ​Kollektionen indeholder tørklæder, tasker og muleposer – alle med motiver baseret på børnenes egne blomster.

”Mit håb er, at enhver mor vil føle en kæmpe glæde over at modtage en gave med mening, hvor man kan se, at børnenes kreativitet er blevet taget alvorligt,​” siger Annemette Voss.

Kollektionen kan købes i Julemærkehjemmenes webshop. Her går overskuddet til at hjælpe børn, der har brug for nye fællesskaber og styrket selvværd. 

Citater fra børnene om deres mor
“Du gør mig glad, fordi du altid krammer mig.”​
“Du gør mig tryg, når du lytter.”​
“Du gør mig stærk, fordi du tror på mig.”​

Annemette Voss
Som ambassadør for Julemærkehjemmene er hun med til at sætte fokus på mobning og ensomhed.
Hendes engagement udspringer af personlige oplevelser med som ung at stå udenfor og kæmpe for sin plads i fællesskabet.
Hun bor med sin mand og fire børn i Vejle, hvor hun også er vokset op.​

Julemærkehjemmene
Hjælper børn i alderen 7-14 år
Det er børn, som kæmper med mobning, ensomhed og mistrivsel
Opholdet er en pædagogisk indsats, som styrker børnene mentalt, fysisk og socialt.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Annemette Voss har malet blomster sammen med børn fra Julemærkehjemmet Fjordmark.
Annemette Voss har malet blomster sammen med børn fra Julemærkehjemmet Fjordmark.
Julemærkehjemmene
Download
Det er grinene, krammene og trygheden, der betyder allermest for børnene.
Det er grinene, krammene og trygheden, der betyder allermest for børnene.
Julemærkehjemmene
Download
For børnene var det en stor oplevelse at male blomster sammen med Annemette Voss.
For børnene var det en stor oplevelse at male blomster sammen med Annemette Voss.
Julemærkehjemmene
Download
Blomsterne er blevet til motiver på en hel Mors Dag-kollektion.
Blomsterne er blevet til motiver på en hel Mors Dag-kollektion.
Julemærkehjemmene
Download

JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med mobning, ensomhed og mistrivsel. 
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemaerket.dk

Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye