Nye direktører for Skandinavien og Europa indtræder i Falcks koncernledelse
22.4.2026 07:45:00 CEST | Falck | Pressemeddelelse
Sundhedskoncernen har udnævnt ny ledelse for sine regionale styrkepositioner i Skandinavien og Europa. Johanna Rastad, en anerkendt leder fra den nordiske sundhedssektor, bliver ny direktør for den nyoprettede Region Skandinavien, mens den erfarne Falck-leder Jørgen Mieritz bliver direktør for Region Europa. Begge profiler indtræder i koncernledelsen.

Jakob Riis, CEO i Falck, siger: ”Jeg er utrolig glad for at byde to så stærke profiler som Johanna og Jørgen velkommen i vores koncernledelse. Johanna kommer med en imponerende indsigt i den nordiske sundhedssektor, samt en stærk finansiel og kommerciel baggrund, som bliver afgørende for at udvikle vores skandinaviske forretning. Med Jørgen får vi en direktør for Europa, der kender driften indefra og har en tung, dokumenteret historik med at lede store, komplekse operationer. Jeg er helt tryg ved, at ansvaret for vores vigtige markeder i Skandinavien og Europa er i gode hænder hos dem."
I forbindelse med ændringerne træder Lars Dam Jensen, tidligere direktør for Region Europa, og Sonja Karaoglan, der har varetaget rollen som direktør for Skandinavien på interim basis, ud af koncernledelsen. "Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke både Lars og Sonja for deres store indsats og markante bidrag til Falcks transformation," siger Jakob Riis.
Region Skandinavien: Ny direktør skal styrke sammenhængskraften
Som direktør for den nye Region Skandinavien får Johanna Rastad til opgave at styrke og udbygge Falcks markedsposition inden for medarbejdersundhed, private sundhedsydelser og assistanceydelser på tværs af Danmark, Norge og Sverige. Hun kommer fra en stilling som regionsdirektør for Nordeuropa i IVCEvidensia og har tidligere haft ledende roller i store nordiske sundheds- og omsorgsvirksomheder som det børsnoterede selskab Humana AB, KRY og Team Olivia.
”Falck har som en af Skandinaviens største sundhedsleverandører en utrolig stærk position, og jeg ser et stort potentiale i at udnytte sammenhængskraften mellem de skandinaviske lande endnu bedre. Ved at udnytte synergierne på tværs af landene kan vi hjælpe endnu flere og samtidig skabe bedre og mere digitale oplevelser for vores kunder,” siger Johanna Rastad.
Region Europa: Stabil drift og store kontrakter er i fokus for ny direktør
Jørgen Mieritz overtager ansvaret for den operationelt tunge Region Europa, herunder Falcks ambulancekontrakter i Danmark, Sverige, Tyskland og Spanien samt den globale brandforretning. Han bringer mere end 40 års erfaring fra Falck ind i koncernledelsen, hvor han startede sin karriere i ambulance- og brandtjenesten, og siden har haft en lang lederkarriere, blandt andet som chef for Ambulance og Brand i Danmark. Hans primære fokus bliver at sikre en stabil drift, herunder en succesfuld opstart af store nye ambulancekontrakter i Catalonien og Skåne.
”Jeg er både stolt og ydmyg over at få ansvaret for Region Europa. Efter mere end 40 år i Falck, fra redder til leder, kender jeg vigtigheden af stabil drift og kvalitet i vores ydelser. Mit fulde fokus vil være på at levere på vores planer sammen med de mange dygtige kolleger i Europa, så vi fortsat kan sikre gode relationer til vores samarbejdspartnere og hjælpe mennesker, når de har allermest brug for det," siger Jørgen Mieritz.
Nøgleord
Kontakter
Line ThaarupSenior kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 70 22 03 07comms@falck.comBilleder
Om Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 25 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Virksomhedsberedskabet styrker sin organisering og opretter ny bestyrelse23.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhedsberedskabet styrker nu sin organisation for at sikre, at erhvervslivets ressourcer bedst muligt aktiveres i krisesituationer. En ny og formaliseret organisation stiftes i samarbejde med Dansk industri, Dansk Erhverv, Arkil A/S og Mars og Merkur. Det hidtidige rådgivende udvalg erstattes af en formel bestyrelse, og der tilbydes observatørposter til Røde Kors, Rigspolitiet og relevante ministerier.
Falck og Dansk Bilforhandler Union indgår nyt partnerskab om vejhjælp10.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Bilforhandler Union (DBFU) indgår nyt et partnerskab med Falck, der nu giver bilforhandlere, der er medlem af DBFU, mulighed for at inkludere Falck Vejhjælp ved salget af brugte biler.
Peter Bason indtræder i Falcks bestyrelse10.3.2026 13:15:24 CET | Pressemeddelelse
På Falcks ordinære generalforsamling i dag blev Peter Bason, Head of Private Capital hos KIRKBI A/S, valgt som nyt medlem af Falcks bestyrelse, hvor han efterfølger Thomas Schleicher. Ligeledes udtrådte Dorthe Mikkelsen af bestyrelsen og afsluttede en lang og værdsat periode.
Falck indvier ny ambulancestation i Vejle24.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Falck indvier 3. marts en ny ambulancestation i Vejle. Efter en 10-årig periode i indre by på Sjællandsgade, er stationen nu klar til at understøtte den præhospitale indsats i Region Syddanmark med forbedrede rammer for cirka 50 medarbejdere. Pressen er velkommen til at deltage i indvielsen.
Singler er i øget risiko for stress eller depression14.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens kærligheden fejres her på valentinsdag, sætter Falcks Sundhedsbarometer fokus på singlerne, der er i større risikogruppe for at udvikle stress eller depression. Spørgeundersøgelsen viser, at hele 41% af de adspurgte singler mellem 30 og 49 år er i risiko for stress og depression – og særligt singlekvinder er udsatte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


