Den japanske bogsensation SMØR udkommer på dansk –forfatteren besøger Danmark
16.4.2026 13:25:46 CEST | Forlaget Klim | Pressemeddelelse
Romanen SMØR er blevet kaldt en sensation - den har toppet bestsellerlisterne med en million solgte engelske eksemplarer og sat misogyni og kropsidealer til debat på en måde, der er svær at glemme, når først man har læst bogen. Romanen vandt prisen for årets skønlitterære debut ved British Book Awards og blev udnævnt til Waterstones Book of the Year, da den udkom i England. Asako Yuzuki kommer til Danmark i forbindelse med udgivelsen.

Asako Yuzukis roman er baseret på den virkelige "Konkatsu Killer"-sag fra 2009 (konkatsu betyder ægteskabsjagt), hvor den 35-årige Kanae Kijima blev dømt for at have forgiftet tre mænd efter at have lokket dem med sin madlavning. Som research til romanen tilmeldte Asako Yuzuki sig endda den eksklusive kokkeskole i Tokyo, som Kijima deltog i.
I bogen får den kvindelige journalist Rika lov at besøge den fængslede Kajii for at lave en række interviews med hende. Kajii vil ikke tale om sin dom for tre mord, så i stedet taler de to om mad, restaurantbesøg og opskrifter. Kajii er nemlig lidt af en gourmetkok og en kendt mad-influencer. Mødet med Kajji sender Rika på en rejse tilbage til traumer fra barndommen og en genopdagelse af mad, kropsglæde og nydelse.
Romanen har tiltrukket sig stor opmærksomhed for en enestående sanselig beskrivelse af mad kombineret med en ubarmhjertig kritik af et moderne samfund, hvor kvinders krop, arbejde og rolle i familien på næsten usynlig vis underlægges kontrollerende normer.
Yuzuki har udtalt, at hun skrev romanen for at sætte fokus på kvindeundertrykkende elementer i det moderne Japan. Hun forventede, at den i Europa ville blive set mere som en dystopi, da hun antog, at man her var kommet længere med ligestilling. Men hun bliver nu mødt af sine europæiske læsere, der siger, at de genkender misogynien forklædt som 'sundhed' og 'kropsidealer'.
SMØR udkommer på dansk den 21. maj i den udforkortede japanske udgave, oversat af Mette Holm. Den engelske oversættelse af bogen rummer en række forkortelser, som oversætteren og det danske forlag ikke har ønsket at følge. Flere af dem bekriver nogle af de mere voldsomme og ubehagelige detaljer i historien.
Asako Yuzuki kan opleves i København den 2. juni og i Aarhus den 3. juni, hvor hun gæster festivalen LiteratureXchange til et optakstarrangement.
Kontakter
Camilla Rohde SøndergaardPresseansvarlig og redaktør
Tlf:+45 30 31 56 80camilla@klim.dkBilleder
Om Klim
Klim er et uafhængigt forlag. Vores vigtigste mål er at udgive bøger af høj kvalitet, som giver mulighed for fordybelse og oplysning i et stadigt mere flakkende mediebillede. Vi følger bøgerne fra de tidligste ideer til omtalen i medierne og teksternes liv i læserfællesskaber, på uddannelserne og på digitale platforme. Vores udgivelser ligger især inden for debat, filosofi, psykologi, uddannelse, populærvidenskab og oversat skønlitteratur fra hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Forlaget Klim
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forlaget Klim
Patti Smiths længe ventede opfølger til nyklassikeren Just Kids udkommer nu3.11.2025 15:39:35 CET | Pressemeddelelse
Patti Smith, punkrockens ukronede dronning, fik sit gennembrud som forfatter med de boheme-romantiske erindringer Just Kids, som hun modtog National Book Award for i 2010. Nu femten år senere udkommer opfølgeren, Engles brød. Det er Smiths mest personlige bog, fortalt intimt og sanseligt – om hendes opvækst, hendes dannelse som kunstner og om hendes kærlighed til de fire vigtigste mænd i hendes liv, som hun alle mister. Bogen udkommer den 4. november i en række lande verden over.
Forfatter og højskolelærer: Unge oplever et pres om at deltage i fællesskaber for enhver pris25.9.2025 15:16:04 CEST | Pressemeddelelse
Hver ottende elev dropper ud af efterskolen med den begrundelse, at de har svært ved at indgå i fællesskabet. Det opleves som et nederlag for den unge og er forbundet med en følelse af skam og utilstrækkelighed. Men det er ikke de unge, der er noget i vejen med, er underviser Christian Hjortkjær nu ude at sige i en ny bog. Forklaringen skal søges et andet sted.
Nobelprismodtager Malala Yousafzai udgiver ny bog26.6.2025 18:32:55 CEST | Pressemeddelelse
Pakistanske Malala Yousafzai blev skudt og alvorligt såret ved et attentforsøg begået af Taleban, da hun var på vej hjem med skolebus, 15 år gammel. Malala havde i årene op til offentligt debatteret kvinders rettigheder og kritiseret den sharialovgivning, der forbød piger og kvinder adgang til uddannelse. Nu udgiver hun en bog om sit liv efter de voldsomme begivenheder. 'Min vej videre' udkommer d. 21. oktober 2025.
Fra opgør til scenen: Ny bog går tæt på Oasis forud for længe ventet genforening27.5.2025 10:33:35 CEST | Pressemeddelelse
Om mindre end to måneder står brødrene Gallagher for første gang i 16 år igen sammen på scenen. Alle koncerter er udsolgt, og verden holder vejret. Men hvor efterlod vi dem? Og hvad er der sket, siden tonerne fra ”Don’t Look Back In Anger” sidst fandt vej ud gennem vores højtalere? Det fortæller PJ Harrison for første gang om i den aktuelle bog, Gallagher. Harrison arbejdede gennem flere år for bandet, både i studiet og på landevejen.
Verdens have kan restituere hurtigere, end vi har troet, hvis vi sætter ind nu, viser David Attenborough i ny bog8.5.2025 10:17:13 CEST | Pressemeddelelse
Den kendte naturforsker går længere i sin kritik af vores grænseløse udnyttelse af havets ressourcer med overfiskeri og bundtrawl, end han har gjort tidligere. Havet er vores sidste vilde natur og fungerer som planetens lunger. Hvis ikke vi reagerer nu, går det ud over hele kloden med konsekvenser for menneskeheden. Udgivelsen er del af en global begivenhed, hvor også Attenboroughs nye film, Ocean, har premiere i flere biografer i dag 8. maj, som er filmskaberens 99-års fødselsdag. Begivenheden leder samtidig op til FN’s Havkonference 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



