AI skal forudsige vandstande og beskytte naturen
15.4.2026 06:30:00 CEST | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
Med centimeterpræcision kan kunstig intelligens forudsige vandniveauer i danske vandløb. Det kan bidrage til, at kommuner kan forebygge skader, spare ressourcer og bevare biodiversiteten.
Ekstremregn og skybrud bliver stadig hyppigere i Danmark. Når regnen falder tungt, stiger vandstanden hurtigt i åer og vandløb. Det kan føre til oversvømmelser på markerne – og øde lægge afgrøder, skabe miljøproblemer og true biodiversiteten.
For at imødegå udfordringerne tager DTU-forskere nu kunstig intelligens i brug. Med en avanceret machine learning-model, der er trænet på vandstandsdata fra Miljøportalens målestationer og historiske vejrdata fra DMI, kan de meget præcist forudsige vandniveauer i vandløb op til to uger frem.
På den måde får kommunerne et stærkt værktøj til klimatilpasning. Det gør det muligt at handle i tide, reducere omkostninger og samtidig beskytte sårbare økosystemer.
”Hvis man ser på landet som helhed, er det netop vandløb, der skal føre regnvandet væk fra markerne. I byerne bliver vandet typisk ledt gennem under jordiske rør, men uden for byerne er åerne essentielle. Hvis vi ikke magter opgaven, vil vi opleve større og større oversvømmelser af landarealer. Det kan ramme både landbruget og miljøet hårdt,” siger projektleder og ingeniørdocent Birger Andersen fra DTU Engineering Technology.
Starter i Høje-Taastrup
I første omgang udvikler forskerne en dataanalysemodel, der kan forudsige vandstanden i åerne i Høje-Taastrup Kommune. I projektet undersøger man, om modellen kan bruges til at optimere grødeskæringen – altså beskæringen af åernes planter.
Grødeskæring er en normal måde at vedlige holde danske vandløb på for at sikre, at drænvandet fra markerne løber frit, og forhindre oversvømmelser. Men grødeskæring forringer også biodiversiteten, fordi der forsvinder vigtige levesteder, der giver skjul og føde til fisk, smådyr og insekter.
Målet for Høje-Taastrup Kommune er derfor at udvikle en model, der balancerer mellem, at grødeskæring sker, så det hverken øger oversvømmelsesrisikoen af landbrugsområder eller tørrer åerne ud i perioder med mindre regn.
Præcise forudsigelser
Kommunen har sammen med DTU udviklet en webapplikation, der viser vandstandsforudsigelserne i kommunens vandløb, hvor der er placeret i alt tre vandstandssensorer. De foreløbige resultater ser lovende ud, fortæller Magnus Kramshøj, der er miljømed arbejder i Høje-Taastrup Kommune:
”Vandforudsigelserne er langt mere præcise, end vi havde forventet. Det understreger, hvor stor værdi der ligger i at udnytte eksisterende data på en intelligent måde. Vi arbejder nu på at gøre modellen endnu bedre under ekstreme vejrsituationer ved at integrere vejrudsigter, så forventet nedbør indgår i beregningerne. Det giver mere præcise forudsigelser – også når risikoen for oversvømmelser er størst. Det vil gøre det muligt at vurdere effekten af reduceret grødeskæring og planlægge akutte indsatser for at undgå oversvømmelser. Dermed får vi et stærkt beslutningsværktøj til natur hensyn og risikostyring.”
Værktøjet skal udbygges
Med sin brede anvendelighed har onlineværktøjet potentiale til at blive udbredt – både nationalt og internationalt, vurderer Birger Andersen. Han peger på, at næste skridt er at bruge data til langsigtede forudsigelser:
”Vi skal have mere styr på vandløbene og gerne kunne forudse vandniveauer flere år frem i tiden. Efterhånden som vi får flere data, kan vi bygge modeller, der viser forskelle mellem år, og forudsige vandstand på længere sigt. Det bliver interessant, fordi vi kan bruge forudsigelserne til at træffe beslutninger: Skal vi grave vandløbene bredere? Skal vi etablere nye vandløb? Eller skal vi ændre, hvordan vi bruger landarealerne omkring dem?”
Kontakter
Birger AndersenIngeniørdocentDTU Engineering Technology
birad@dtu.dkMagnus KramshøjMiljømedarbejderHøje-Taastrup Kommune
magnusad@htk.dkDTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Droner til undsætning12.6.2026 14:36:28 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år mister mennesker til søs livet ved at falde over bord. Målet med en ny autonom drone er at bringe en redningsvest til nødstedte for at købe tid, indtil hjælpen når frem.
Flere isbjerge ændrer livet i Arktis11.6.2026 13:14:44 CEST | Pressemeddelelse
Siden årtusindskiftet er antallet af isbjerge i Arktis accelereret. De transporterer sten og sedimenter langt ud i havet og skaber derved nye habitater på havbunden med stigende hast. Det viser et nyt studie i Nature, som også advarer om den voksende trussel, isbjergene udgør for skibsfarten.
Grønne korridorer åbner ruter til fossilfri skibsfart4.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grønne maritime korridorer vil gøre det muligt for skibe at tanke nul emissionsbrændstoffer og er et vigtigt skridt mod mere bæredygtig skibsfart. Men uden hurtigere udvikling af havneinfrastruktur risikerer omstillingen at gå i stå.
DTU: Ny regering giver forskning og teknologi en stærk rolle i Danmarks fremtid3.6.2026 15:39:07 CEST | Pressemeddelelse
Rektor på DTU ser meget positivt på den nye regerings ambitioner for uddannelse, forskning, teknologi og digitalisering.
Gratis værktøj afslører skjulte skibe i danske farvande3.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt onlineværktøj udviklet på DTU gør det muligt for alle at følge skibes vej rundt i de danske farvande - også fartøjer, der forsøger at skjule sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum