Stort og historisk ja til OK26-resultatet
15.4.2026 08:30:00 CEST | Akademikerne | Pressemeddelelse
180.000 akademikere har stemt samlet ja til OK26-resultatet i stat, kommuner og regioner.
Afstemningen blandt de 180.000 akademikere om OK26-forliget i den offentlige sektor er afsluttet, og resultatet er et stort og markant ja.
Selvom andelen af ja-stemmer traditionelt ligger højt, skiller OK26-resultatet sig alligevel ekstraordinært ud. Hele 98,3 pct. har stemt ja, hvilket er højere end ved OK24 og dermed et endnu stærkere resultat end ved sidste overenskomstforhandling.
Også svarprocenten er højere ved denne afstemning. Den ligger på 44 pct. denne gang.
OK26-resultatet sikrer store lønstigninger til medlemmerne. Forliget indeholder også et nybrud med en Fritvalgs Lønkonto, et opgør med ”Panodil-børn” i form af flere barns sygedag og endelig en række vigtige og nye tiltag på stressområdet.
Formand for Akademikerne, Tomas Kepler, udtaler:
- ”Jeg er glad for et krystalklart ja. Det viser, at der er stor opbakning til at skabe offentlige arbejdspladser, hvor man har lyst til at være, og et arbejdsliv man faktisk kan se sig selv i nu og på den lange bane.”
- ”Jeg er virkelig stolt af, at de offentligt ansatte akademikere så massivt bakker op om OK26-resultatet, ikke mindst fordi det rummer markante forbedringer på fleksibilitet i arbejdslivet, et livtag med stressepidemien i fællesskab med arbejdsgiverne og bedre vilkår for pressede børnefamilier. Det er noget, vi har kæmpet for længe, og det tydelige afstemningsresultat viser, at medlemmerne står bag.”
Fakta om OK26-resultatet
Afstemningen gælder Akademikernes OK26-resultat for hele den offentlige sektor, og gælder ca. 180.000 offentligt ansatte akademikere. Akademikerne stemmer samlet for de tre offentlige områder
Fakta om afstemningen OK26
- Svarprocent: 44 % (43 % ved OK24)
- Ja: 98,3 % (97,9 % ved OK24)
- Nej: 1,7 % (2,1 % ved OK24)
Fakta om Akademikerne
Akademikerne er hoved- og forhandler organisation for 28 faglige organisationer med medlemmer med en videregående uddannelse. Blandt dem finder man blandt andet Djøf, DM, FAS, Konstruktørforeningen og IDA.
Kontakt
Tomas Kepler, formand for Akademikerne, 31428120
Jens Alkjær, pressechef, 22495856
Kontakter
Jens AlkjærPressechef
Presse
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2026 ca. 525.000 medlemmer med en videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Ny måling: Håndtering af stress halter på danske arbejdspladser17.10.2026 10:20:26 CEST | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af danske lønmodtager mener, at deres arbejdsplads skal blive bedre til at forebygge og håndtere stress, viser ny måling fra Megafon. “Det bliver endnu mere klart, at arbejdspladsen skal tage et større ansvar,” siger formand i Akademikerne Tomas Kepler.
En million danskere i job har et bekymrende højt stressniveau14.10.2026 17:04:12 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere end hidtil påvist har et bekymrende højt stressniveau. Det fremgår af et bilag i ny rapport. ”Jeg er helt i chok over, hvor galt det står til,” siger Tomas Kepler, formand for Akademikerne.
Akademikerne: Finanslovsforslag tager hul på historisk indsats mod stress9.10.2026 08:01:33 CEST | Pressemeddelelse
Med etableringen af en ny forebyggelsesfond tager regeringen et vigtigt skridt mod at bremse den eskalerende stress. Men lader de unge og de nedslidte stå med regningen for andre politiske initiativer, mener formand for Akademikerne Tomas Kepler.
Ny undersøgelse: Halvdelen af privatansatte akademikere oplever nej til arbejdsgiverbetalt kompetenceudvikling – en stigning på 25 procent på fire år29.9.2026 16:40:26 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere privatansatte akademikere oplever, at arbejdsgiveren ikke finansierer deres kompetenceudvikling. Det viser en ny undersøgelse fra hovedorganisationen Akademikerne, der repræsenterer 28 fagforbund og en halv million akademikere.
Akademikerne: ”Regeringens beskæftigelseskrav kan ramme skævt og afholde unge fra at melde sig ind i fagbevægelsen”29.9.2026 00:07:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om et beskæftigelseskrav til arbejdsløse dimittender risikerer at være så svært at leve op til, at flere unge ikke bliver medlem af en a-kasse og et fagforbund. ”Det er en virkelig ærgerlig og uhensigtsmæssig slagside”, siger formand for Akademikerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum