Sølvbæltet – ny vandrerute på Sydsjælland ser dagens lys
15.4.2026 08:23:12 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Første etape af en ny kyst til kyst rute på Sydsjælland er på vej, og dermed vil der kunne opleves store naturscener, levende kulturhistorie og vandreglæde fra første skridt.

På aprilmøderne i både Næstved og Faxe Kommuner sagde politikerne ’go’ til at åbne den nye vandrerute. Ruten blev også døbt, Sølvbæltet, og åbningen bliver i eftersommeren.
Vandreruten Sølvbæltet bliver et sammenhængende forløb fra Karrebæksminde til Faxe Ladeplads. Ruten snor sig gennem en af Danmarks stemningsfulde egne, som markedsføres som Adlens Sydsjælland. Navnet udskiller området, som noget særligt og positionerer det på linje med andre oplevelsesdestinationer på Sjælland: Kongernes Nordsjælland, Klintekongens Rige og Skjoldungernes Land.
I Adlens Sydsjælland møder man stille fjorde, dybe skove, herregårdslandskaber og åbne vidder. Alt sammen bundet sammen af et landskab, hvor lyset spiller i vandet og mellem trækronerne.
Navnet Sølvbæltet beskriver denne stemning og bygger på egnens særlige natur- og kulturhistorie med rod i Adlens Sydsjælland. Undervejs vil vandrerne kunne opleve udsigtspunkter, kulturspor, lokale fortællinger og et landskab, der ændrer karakter fra kyst til kyst.
Ruten åbnes i en etape 1.0 og er ca. 80 km lang. Mere om rutens forløb, herunder start og slutpunkter, mødesteder, parkeringsmuligheder og faciliteter følger i de kommende måneder frem mod åbningen af Sølvbæltet.
Sølvbæltet – oplevelser og aktiviteter for alle
Borgmester Kenneth Sørensen, Næstved Kommune, ser frem til, at vandrere får adgang til en ny, ikonisk naturoplevelse.
“Sølvbæltet bliver en rute, der giver både borgere og besøgende adgang til noget af vores smukkeste natur. Det er et projekt, der styrker friluftslivet, turismen og sammenhængskraften på Sydsjælland. Jeg er stolt af, at vi nu tager det næste skridt”, siger Kenneth Sørensen.
Borgmester Mikkel Dam, Faxe Kommune, glæder sig over, at ruten åbner for nye landskaber på tværs af Sydsjælland, som mange endnu ikke kender til.
“Vi får en rute, der både er smuk og stemningsfuld. Lodsejerne har vist stor opbakning, og Sølvbæltet kan blive et aktiv for vores egn, der kan udvikle sig i mange år frem. Det her bliver en ny stor udendørs attraktion i Faxe Kommune”, siger Mikkel Dam.
Sølvbæltet åbner officielt i eftersommeren 2026 og bliver en ny vandreoplevelse på Sydsjælland – gennem Adlens Sydsjælland.
FAKTA
Samlet finansiering, etape 1.0 : 1.050.000 kr.
750.000 kr. fra Dansk Kyst- og Naturturisme
150.000 kr. fra Næstved Kommune
150.000 kr. fra Faxe Kommune
Midlerne dækker:
• skiltning
• fysiske anlæg og understøttende faciliteter
• udvikling af navn, logo og grafisk identitet
Nøgleord
Kontakter
Kenneth SørensenBorgmesterNæstved Kommune
Tlf:21814776borgmester@naestved.dkMikkel DamBorgmester, Faxe Kommune
Tlf:2967 9642mikda@faxekommune.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Økonomisk pres får Næstved Kommune til at forberede budgetkatalog6.8.2026 17:30:15 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune ser ind i et potentielt driftsunderskud på 78 millioner kroner for 2027, og derfor er administrationen nu gået i gang med at udarbejde et budgetkatalog for mulige omprioriteringer i kommunens budget.
Udbud åbner for nyt friplejehjem i Næstved30.6.2026 15:24:07 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune åbner for bud på stort udviklingsområde i Stenlængegårdområdet med mulighed for opførsel af friplejehjem og op mod 250 boliger.
Nedrivningen af den gamle Næstved Svømmehal sættes i gang29.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere Næstved Svømmehal på Nygårdsvej skal nedrives. Det bliver Tscherning, der står for arbejdet, der igangsættes i uge 28. Dermed afrundes et historisk kapitel og på området gives der plads til nye grønne arealer.
Næstved inviterer borgerne med til at forme fremtiden26.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere inviteres til at præge retningen for kommunens udvikling frem mod 2038.
Nyt busnet træder i kraft i Næstved Kommune 28. juni24.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det nye busnet i Næstved omfatter justerede ruter og nye linjenumre med henblik på at skabe et mere enkelt busnet med hyppigere og mere direkte busforbindelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

