Ny politisk følgegruppe for Vadehavet er konstitueret
15.4.2026 07:15:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Ny politisk følgegruppe for Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet er nu på plads med repræsentanter fra de fire vadehavskommuner.

Den politiske følgegruppe for Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet har på et møde den 10. april 2026 konstitueret sig med ny formand, næstformand og medlemmer.
Følgegruppen består af repræsentanter fra de fire vadehavskommuner og spiller en central rolle i det tværkommunale samarbejde om udvikling og beskyttelse af Vadehavsområdet.
Preben Friis-Hauge fra Varde Kommune er valgt som formand, mens Lasse Harder Schousboe fra Fanø Kommune er valgt som næstformand. Derudover indgår Poul Erik Kjær fra Tønder Kommune, og Mikkel Ammitzbøll fra Esbjerg Kommune som medlemmer af følgegruppen.
I tilknytning til arbejdet er der også udpeget repræsentanter til centrale samarbejdsfora. Poul Erik Kjær repræsenterer Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet i Nationalparkrådet for Vadehavet.
Mikkel Ammitzbøll er udpeget som rådgiver til den Trilaterale Vadehavsbestyrelse, med Preben Friis-Hauge som suppleant.
Den politiske følgegruppe er med til at sikre sammenhæng mellem lokale interesser og det brede samarbejde om Vadehavet, herunder i relation til nationalpark, naturbeskyttelse og internationalt samarbejde.
Fakta om Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet
Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet blev formelt nedsat af miljøministeren i forbindelse med revisionen af den såkaldte ”Vadehavsbekendtgørelse” i 1992 under formandskab af Skov- og Naturstyrelsen. Fra 1998 lå udvalget i amtsligt regi.
Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet overgik i forbindelse med kommunalreformen i 2007 til kommunalt regi. Det var de fire vadehavskommuners ønske at sikre et fortsat samarbejde omkring Vadehavsområdet, bl.a. ved en videreførelse af udvalget.
Formålet med nedsættelsen af Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet var at etablere et lokalt forum, der kunne rådgive de politiske beslutningstagere og myndigheder i principielle forhold og sager af betydning for Vadehavsområdet. Udvalget holder normalt 2 møder årligt. Møderne er åbne for offentligheden. Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet har 28 medlemmer og faste deltagere fra forskellige organisationer, der dækker diverse sektorer såsom landbrug, fiskeri, naturbeskyttelse, fugle, jagt, havne, turisme, kultur samt lokale og regionale myndigheder.
Kontakter
Preben Friis-Hauge (V), Varde Kommune, Tlf. 60214544
Lasse Harder Schousboe (Ø), Fanø Kommune, Tlf. 29215557
Poul Erik Kjær (V), Tønder Kommune, Tlf. 20133738
Mikkel Ammitzbøll (F), Esbjerg Kommune, Tlf. 20419381
Kommunernes Vadehavssekretariat kan træffes på tlf.76165127
Billeder

Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjerg står klar med guldfest, hvis Team Esbjerg henter guldet hjem30.5.2026 17:48:15 CEST | Pressemeddelelse
Efter endnu en nervepirrende finalekamp mod Odense Håndbold, skal Team Esbjergs kvinder ud i en tredje og sidste kamp om det danske mesterskab, og vinder holdet den afgørende finalekamp, fejres de danske mestre på Torvet onsdag 3. juni kl. 16.30.
Eventyrskoven sætter ny lyd på fantasien28.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et kunstprojekt skabt i samarbejde med lokale børn gør snart Eventyrskoven i Spektrumparken endnu mere eventyrlig. Med ulve som tema åbner kunstværket i starten af juni og inviterer til leg og fantasi i naturen.
Ny model sætter klare rammer for byrådets besøg på Suset22.5.2026 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes byråd får på Susets første dag tilbud om et afgrænset fagligt besøg. Med en ny model med midlertidige armbånd forlader deltagerne festivalpladsen efter rundvisningen. Byrådsmedlemmer, der ønsker at deltage i festivalen, skal selv købe billet på almindelige vilkår.
Invitation til pressen: Bliv akkrediteret til Esbjerg Festuge18.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Journalister og fotografer er velkomne til Esbjerg Festuge, og der er nu åbnet for ansøgning om akkreditering til festugens koncerter på Torvet.
Fantasyfestival byder tre danske hovednavne velkommen13.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev Niki Topgaard, ComKean og Hakkedrengene, når de tager publikum med ind i deres særlige universer fyldt med helte, gaming og filmnørderi til Fantasyfestival i Esbjerg den 19.-20. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


