Eventyrskoven sætter ny lyd på fantasien
28.5.2026 06:00:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Et kunstprojekt skabt i samarbejde med lokale børn gør snart Eventyrskoven i Spektrumparken endnu mere eventyrlig. Med ulve som tema åbner kunstværket i starten af juni og inviterer til leg og fantasi i naturen.

Den 4. juni åbner et nyt univers sig i Eventyrskoven i Spektrumparken, hvor kunstner Maria Lepistö har udviklet et nyt kunstværk i samarbejde med børn fra Børnehuset Bøndergårdsvej, musikere fra Syddansk Musikkonservatorium og skuespillere fra Scenekunst Grundkursus på Kulturskolen Esbjerg.
Børnene har selv været med til at pege på ulven som skovens eventyrlige figur, og gennem lege og workshops har de bidraget med stemmer, ideer og fortællinger til den interaktive kunstinstallation. I værket, som har titlen Ulvende Lyd, fungerer ulven som et kreativt greb, der åbner for leg, imitation og lyd, og med små lydspor, musikalske nuancer og stemmer bliver det til et levende lydbillede i Eventyrskoven.
Skabt i samarbejde med områdets børn
Værket består af lyde og fysiske elementer, som skal inspirere børn og familier til at gå på opdagelse og lege videre. Samtidig er det tænkt som en måde at stimulere sprogudviklingen på, fordi værket ansporer til at udtrykke sig og sætte lyd på oplevelsen. Konkret indeholder værket højtalere og skilte, der er installeret på master spredt rundt i parken.
Projektet udspringer af et samarbejde mellem Statens Kunstfond og Esbjerg Kommune, og allerede i den indledende fase er områdets børnehaver, Præstegårdsskolen og Specialundervisningscenter Præstegårdsskolen blevet inddraget. På den måde er værket blevet til sammen med de børn, der bor i området og bruger Eventyrskoven til daglig.
Værket indvies med et hyl
Pressen er velkommen til indvielsen af kunstværket i Eventyrskoven torsdag den 4. juni kl. 10-12. Der vil være musik, taler og lidt at spise og drikke, og sammen med børn fra Børnehuset Bøndergårdsvej og Præstegårdsskolen bliver værket indviet med et ulvehyl.
Eventyrskoven er en del af Spektrumparken, der ligger i det østlige Esbjerg. Læs mere om Spektrumparken på Oplev Esbjerg.
Kontakter
Christian Korsgaard, teamleder i Kultur & Projekt, tlf. 23 34 95 39, chkor@esbjerg.dk
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Ny model sætter klare rammer for byrådets besøg på Suset22.5.2026 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes byråd får på Susets første dag tilbud om et afgrænset fagligt besøg. Med en ny model med midlertidige armbånd forlader deltagerne festivalpladsen efter rundvisningen. Byrådsmedlemmer, der ønsker at deltage i festivalen, skal selv købe billet på almindelige vilkår.
Invitation til pressen: Bliv akkrediteret til Esbjerg Festuge18.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Journalister og fotografer er velkomne til Esbjerg Festuge, og der er nu åbnet for ansøgning om akkreditering til festugens koncerter på Torvet.
Fantasyfestival byder tre danske hovednavne velkommen13.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev Niki Topgaard, ComKean og Hakkedrengene, når de tager publikum med ind i deres særlige universer fyldt med helte, gaming og filmnørderi til Fantasyfestival i Esbjerg den 19.-20. september.
The Tall Ships Races vender tilbage til Esbjerg i 202913.5.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdens mest spektakulære sejlskibe vender tilbage til Esbjerg og fylder endnu engang havnen med liv og glade dag i juli i 2029.
Fra jobmesse i Holland til hverdagsliv i Esbjerg Kommune13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan føles det egentlig at bo og arbejde her? Det undersøger 12 besøgende fra Holland, som netop nu er på rundtur i Esbjerg Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum