Zoologisk Have i København

ZOO styrker indsatsen for natur og biodiversitet

14.4.2026 07:00:00 CEST | Zoologisk Have i København | Pressemeddelelse

Del

Nyt formål, solid økonomi og første ESG-rapport sætter retning.

Administrerende direktør Pernille Wendel Mehl (tv) og Bæredygtighedschef Yasemin Phoenix
Adm. direktør Pernille Wendel Mehl (tv) og Bæredygtighedschef Yasemin Phinex

Zoologisk Have København tager et markant skridt ind i en ny fase med et skærpet fokus på naturbevarelse, ansvarlig drift og gennemsigtighed. Med lanceringen af et nyt formål – “Sammen passer vi på verdens dyr” – og offentliggørelsen af både årsberetning og den første ESG-rapport for 2025, tegner der sig et klart billede af en organisation i udvikling.

I løbet af 2025 har ZOO styrket sit arbejde med naturbevarelse både i Danmark og internationalt, udvidet forskningsindsatsen og udviklet nye oplevelses- og læringsrum for de næsten 1,3 millioner gæster, der i løbet af året besøgte Haven.

“Vi står et sted, hvor vores rolle som kulturinstitution er tydeligere end nogensinde. Vi skal ikke kun skabe oplevelser, men også bidrage aktivt til at løse biodiversitetskrisen gennem blandt andet formidling, forskning og naturbevarelsesprojekter” siger adm. direktør Pernille Wendel Mehl.

Naturbevarelse, forskning og formidling går hånd i hånd
ZOO deltager i mere end 90 internationale avlsprogrammer og har i 2025 bidraget til konkrete naturbevarende indsatser – fra opdræt og udsætning af truede arter i Danmark til projekter i blandt andet Sydafrika og Indonesien.

Samtidig spiller forskning og formidling en central rolle. Tusindvis af børn og unge har deltaget i undervisningsforløb, og nye initiativer som ZOO-Missionen bringer natur og biodiversitet tættere på hverdagen for Havens gæster og børn.

Første ESG-rapport skaber retning og gennemsigtighed
Med ESG-rapporten samler ZOO for første gang arbejdet med miljø, sociale forhold og god ledelse i én samlet ramme. Rapporten bygger på en omfattende dobbeltvæsentlighedsanalyse og identificerer de områder, hvor ZOO har størst påvirkning, herunder biodiversitet, dyrevelfærd og naturdannelse.

“ESG-rapporten er ikke et mål i sig selv, men et redskab. Den skal være med til at forankre bæredygtighed som en naturlig del af ZOOs strategi, beslutninger og daglige drift. Den hjælper os med at blive skarpere på, hvor vi gør en forskel, og hvor vi skal gøre mere,” siger Pernille Wendel Mehl.

Rapporten markerer samtidig starten på en mere systematisk og databaseret tilgang til bæredygtighed, hvor ZOO arbejder med konkrete mål og løbende opfølgning.

Solid økonomi giver rum til udvikling
Trods et mindre fald i besøgstal i 2025 leverer ZOO et tilfredsstillende økonomisk resultat med et overskud på 7,9 mio. kr. ud af en samlet omsætning på 276 mio. kr.

“Det stabile økonomiske fundament gør det muligt at fortsætte investeringer i dyrevelfærd, gæsteoplevelser og udviklingen af Haven – samtidig med at ZOO styrker sin rolle som en moderne, ansvarlig kulturinstitution”, fortæller Pernille Wendel Mehl.

En fælles opgave
ZOO oplever en stigende interesse fra gæster og samarbejdspartnere for at bidrage til arbejdet med biodiversitet og natur. Det afspejler sig i nye partnerskaber, øget fokus på bæredygtighed i driften og en styrket formidling, der engagerer flere i naturens fremtid.

“De største resultater opstår, når engagement og mening går hånd i hånd. Derfor inviterer vi alle med til at tage del i ansvaret.” siger Pernille Wendel Mehl.

FAKTA OM ZOO 2025

  • 1.296.373 gæster besøgte ZOO i 2025
  • 276 mio. kr. i samlede indtægter
  • Årets resultat: 7,9 mio. kr.
  • Deltagelse i 90+ internationale avlsprogrammer
  • Programmer i mere end 30 lande og på fem kontinenter
  • Første ESG-rapport udarbejdes

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

ZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.

Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye