60’er-nostalgi og tiny houses på hjul: Nyt vognhotel åbner i Småland
14.4.2026 08:30:00 CEST | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse
Et nyt og anderledes overnatningskoncept er åbnet i Småland. Lige uden for Alvesta har den historiske festplads Tyrolen åbnet Vagnshotell med seks individuelt indrettede tiny houses på hjul. Her forenes genbrugsmaterialer, 60’er-stemning og naturoplevelser i det sydlige Sverige – kun få timers kørsel fra Danmark.

Konceptet er udviklet som en forlængelse af den historiske festplads Tyrolen, der siden 1960’erne har dannet ramme om mange koncerter og kulturbegivenheder. De seks små huse på hjul er bygget af genbrugsmaterialer og indrettet med tydelige referencer til 60’ernes farver og former. Hver vogn har sin egen karakter og er inspireret af kunstnere, der optrådte på festpladsen i dens storhedstid – blandt andre Siw Malmkvist og Lill-Babs.
– Vi oplever en stigende interesse fra danske gæster, der gerne vil bo unikt, så overnatningen bliver en oplevelse i sig selv. Vognhotellet kombinerer kulturhistorie, natur og genbrugsmaterialer i en form, der både er personlig og sjov, siger Stine Breum Appelquist fra Visit Småland.
Bo småt – tæt på både natur og kultur
Vognhotellet ligger omgivet af skove og søer i det sydlige Småland og afspejler en tydelig rejsetendens: ønsket om mere bevidste ophold med nærhed til naturen uden at gå på kompromis med komfort og store oplevelser.
Morgenmaden serveres i en nænsomt renoveret togvogn fra 1800-tallet, og gæster kan tilberede deres egne måltider i et rullende udekøkken. Samlet er der plads til 18 overnattende gæster, hvilket gør stedet oplagt til både par, vennegrupper og mindre selskaber.
Vognhotellet holder officiel indvielse med Siw Malmkvist, som har lagt navn til en af vognene den 3. maj. Vognhoteller står klar til forårs- og sommersæsonen og kan allerede bookes.
Kort om de seks tiny houses på Tyrolens Vagnshotell
- Little Joes vogn: Den mest fantasifulde vogn med facade af små vinduer i forskellige former. Dobbeltseng (160 cm) + loftseng (90 cm) og egen terrasse med morgensol.
- Thors Bedford Blitz: Bygget ovenpå en klassisk Bedford Blitz (1970’erne) med stort panoramavindue. Dobbeltseng (120 cm) på loft og enkeltseng (90 cm) på gulvniveau – god til par eller lille familie.
- Lill-Babs Hälsingevagn: Hjemlig vogn med kuppelform og farverigt indre. Håndmalede vægge inspireret af Hälsingegårdenes dekoration. To enkeltsenge (90 cm) + loftseng.
- Sven-Ingvars vogn: En af de mest rummelige vogne – og den eneste med eget lille tekøkken (vand og kogeplade). Dobbeltseng (140 cm) + to loftssenge (80 cm) – oplagt til op til fire.
- Svenne og Lottas kærlighedsvogn: Den romantiske vogn med “vindueshjerte” og dobbeltseng (140 cm) omgivet af vinduer mod skoven – designet til ro, afskærmning og par.
- Siw Malmkvists vogn: Den farverige vogn med sjove vinduesformer, hængekøje og ribbe til leg/stræk. Køjeseng med bred underkøje (120 cm) og overkøje (80 cm) samt egen terrasse.
Læs mere på: https://www.tyrolen.se/english
Om Småland
Visit Småland er turistorganisation for hele Småland og arbejder for at fremme turismen i Småland og på Øland. Småland er skove, enge, marker, glitrende søer og en spændende kystlinje. Skovene strækker sig milevidt og indbyder til vandreture og andre aktiviteter i naturen. Her kan man opleve fuldstændig stilhed, kun afbrudt af fuglenes kvidren og måske en sjælden gang af skovens konge – elgen. Det er her, Emil fra Lønneberg og Børnene fra Bullerbyn levede deres liv i Astrid Lindgrens bøger. De røde hytter og markerne ser ud præcis som dengang. Småland er kendt for sin glasproduktion i Glasriget, en tradition som går mange hundrede år tilbage i tiden. Skoven og træproduktion har sikret materialerne til møbelproduktionen, som også er en stærk tradition for Småland med hovedsæde for IKEA og traditioner med møbeldesign. Byerne Växjö, Kalmar og Jönköping byder på spændende madoplevelser samt kulturelle og historiske oplevelser.
Læs mere om Småland her.
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder










Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Oplev verdens højeste luciaoptog: Göteborg søger deltagere til den ultimative svenske julehygge22.9.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Julen skal være årets hyggeligste tid, men for mange er den i stedet blevet en af de mest stressende. Nu søger Göteborg internationale deltagere, der vil opleve svensk julmys – den afslappede og stressfrie julehygge, som er en vigtig del af den svenske jul. De udvalgte deltagere i den skræddersyede oplevelse The Ultimate Gothenburg Julmys Experience får blandt andet mulighed for at opleve et ægte svensk luciaoptog i Nordens højeste bygning, Karlatornet.
Småland åbner dørene til fabriksproduktion, design og glashåndværk i danskernes efterårsferie9.9.2026 08:55:03 CEST | Pressemeddelelse
To store arrangementer i oktober giver danskerne mulighed for at komme helt tæt på Smålands stærke traditioner for produktion, design og glashåndværk. I starten af efterårsferien åbner mere end 50 virksomheder dørene under Fabriksrundan, og weekenden efter gløder ovnene i Glasriget, hvor årets højdepunkter blandt andet tæller afsløringen af glaskunstneren Bertil Valliens største glasbåd nogensinde.
Småland og Øland byder på nye, lokale drikkeoplevelser – med alt fra alkoholfrie birkebobler og icewine til vin, øl, gin og snaps18.8.2026 09:39:10 CEST | Pressemeddelelse
Småland og Øland er kendt for skove, søer, kystlandskaber og stærke madtraditioner. Nu vokser også områdets tilbud inden for drikkevarer, og som besøgende kan man opleve alt fra vinproduktion, gårdsbryggeri og gin med lokale råvarer til Sveriges ældste kartoffelbrænderi, mousserende birkesaft og alkoholfri icewine lavet af nedfaldsfrugt.
Klimaet påvirker ferievalget: Havila Voyages mærker gæsternes interesse for både coolcation og silent travelling17.8.2026 09:58:29 CEST | Pressemeddelelse
Klimaet er ifølge European Travel Commission sammen med sikkerhed og økonomi blandt de afgørende faktorer, når europæerne vælger deres feriedestination. Havila Voyages tilbyder en både køligere og roligere ferieform, og for danske rejsende er Norge et nærliggende og sikkert alternativ med adgang til fjelde, fjorde og kystsamfund.
Dansk kok skal kæmpe om titlen som verdens bedste paellakok i Valencia12.8.2026 09:24:53 CEST | Pressemeddelelse
Jimmy Holm fra Aarhus repræsenterer Danmark, når 12 kokke fra tre kontinenter mødes 20. september til World Paella Day Cup 2026 i Valencia, hvor paellaen oprindeligt kommer fra. Den danske kok har tidligere arbejdet på blandt andet El Bulli og El Celler de Can Roca i Spanien og kvalificerede sig til finalen ved at vinde den nordisk-baltiske semifinale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum