Religiøs lovgivning øger religiøsitet og konservatisme i USA

USA er et interessant land at studere, når det kommer til forholdet mellem kirke og stat. Amerikanerne har ikke, modsat Danmark, en officiel statsreligion. Samtidig har det i mange år virket nærmest utænkeligt, at man kunne få plads i Det Hvide Hus’ ovale kontor uden at appellere til kristne vælgere. Og der har været tradition for, at præsidenten indsættes med den ene hånd hvilende på Biblen – om end dette ikke er et lovkrav.

Selvom USA på papiret har adskilt kirke og stat har flere amerikanske præsidenter igennem årene forsøgt at bringe de to tættere på hinanden. En forskergruppe fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet har undersøgt, hvilken effekt det har på befolkningen, når staten går i kirke.

Konklusionen er, at man i delstater, hvor der indføres lovgivning til fordel for religiøse organisationer, kan måle en øget religiøsitet blandt den protestantiske befolkningsgruppe, som deler religion med magthaverne. Protestanterne begynder simpelthen at gå oftere i kirke. Derudover kan man måle en øget konservatisme i spørgsmål om eksempelvis abort og homoseksuelles rettigheder.

Religiøsitet og konservatisme

Forskerne bag studiet har især undersøgt lovændringer, som blev foretaget fra 1996 til 2009. De tidligste love var inspireret af George W. Bush, som var guvernør på det tidspunkt, før han blev præsident. Fordi lovene blev indført på forskellige tidspunkter i forskellige delstater, kan man måle, hvilken effekt de havde på statsniveau.

”Ideen med lovændringerne var, at religiøse institutioner skulle lidt mere i spil i samfundet. Derfor gjorde man det lettere for religiøse organisationer at få statsstøtte, og man fik dem involveret i serviceydelser og gav dem statslige kontorer,” siger professor Jeanet Sinding Bentzen.

De forbedrede forhold betød først og fremmest, at der kom flere religiøse organisationer på banen, hvilket øgede den religiøse eksponering i det amerikanske samfund. Disse organisationer kan have mange forskellige formål; Alt lige fra religiøse abortklinikker til misbrugsbehandlingscentre, fortæller Jeanet Sinding Bentzen.

Udover at føre til flere religiøse organisationer var der også en målbar effekt på befolkningen i de berørte delstater. I hvert fald hos dem, der havde samme religion som lovgiverne.

De protestantiske kristne begyndte at gå mere i kirke. Ni procent af de kristne, som ikke i forvejen gik i kirke månedligt, begyndte at gøre det efter reformerne, mens andre religiøse grupper ikke ændrede adfærd.

”Det medfører næsten per definition en øget polarisering i samfundet. Det er der også andre forskere før os, der har peget på. De religiøse bliver mere religiøse, og dermed bevæger de sig længere væk fra ikke-religiøse og andre religiøse grupper i samfundet,” siger Jeanet Sinding Bentzen.

Udover den øgede deltagelse i kirkelige handlinger, så man også tiltagende konservative holdninger til abort og homoseksuelles rettigheder, og der opstod et større løn- og uddannelses-gab mellem mænd og kvinder i de delstater, hvor den religiøse lovgivning blev indført.

”Effekten kommer ikke med det samme, når man indfører den her lovgivning. Vi har data fra en 13 år lang periode, og man kan se, at antallet af religiøse organisationer begyndte at stige meget kort tid efter indførslen af den nye lovgivning. Det begyndte allerede efter et år. Og så kan vi se, at der går nogle flere år, før lovgivningen påvirker religiøsiteten og de konservative holdninger,” siger Jeanet Sinding Bentzen.

Politik påvirker indre værdier

Man kunne måske tro, at det især er brugerne af de sociale tilbud, som de religiøse organisationer driver, der bliver påvirket.

”Man kan tænke, at det nok er de mennesker, der får gavn af religiøse organisationers hjælp, der bliver mere religiøse. Men da vi undersøgte det, kunne vi se, at det ikke så ud til at være tilfældet. Effekten var nogenlunde ens på tværs af samfundslag,” fortæller Jeanet Sinding Bentzen.

I de kommende år har hun og kollegaerne udset sig Brasilien, og måske også Danmark, som lande hvor sammenhængen mellem religiøsitet og politik skal undersøges.

”Det er virkelig et spændende forskningsområde. I det her projekt er det spændende, at vi kan se, hvordan et politisk indgreb i løbet af få år kan påvirke menneskers indre værdier markant – så meget at vi kan se det på samfundsniveau,” siger Jeanet Sinding Bentzen.

Om studiet

• Studiet ‘Divine Policy: The Impact of Religion in Government’ blev udgivet i februar 2026 i tidsskriftet AEJ: Applied Economics.
• Forfatterne bag studiet er Jeanet Sinding Bentzen og Alessandro Pizzigolotto fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet og Lena Lindbjerg Sperling fra ROCKWOOL Fonden.
• Studiet består af data fra amerikanske delstater, der spænder over perioden 1996 til 2009.