Vejdirektoratet

Viborgvej ved Hammel og Svenstrup får ny asfalt

13.4.2026 12:30:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Del

Fra fredag 17. april og cirka to uger frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på Viborgvej mellem Hammel og Svenstrup. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne og medfører spærringer og omkørsler.

Viborgvej er også kendt som rute 26. Foto: Vejdirektoratet
Viborgvej er også kendt som rute 26. Foto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet går fra fredag 17. april i gang med at udskifte den nedslidte asfalt på en cirka 4 kilometer lang strækning af Viborgvej ved Hammel og Svenstrup.

Arbejdet bliver udført i de sene aften- og nattetimer og forventes at vare omkring to uger, hvis ikke vejret kommer i vejen.

Sådan foregår arbejdet

Arbejdet begynder med, at den eksisterende asfalt fræses af, så den underliggende belægning kan blive repareret. Herefter udlægges et nyt slidlag, og til sidst bliver der påført nye vejstriber.

Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.   

Information til trafikanterne

I de perioder, hvor der bliver udført vejarbejde, vil strækningen være spærret for gennemkørende trafik, og trafikanter vil blive henvist til omkørselsruter. 

Omkørselsruten går via Skanderborgvej – Hammelvej – Ringvejen – Vadstedvej. 

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:33 38 10 43

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye