Ny udstilling: Alting begynder med en sang

”Hvorfor skal jeg, som håber og vil glemme, da ikke synge om en bedre tid?” Sådan lyder det i en af arbejderbevægelsens tidlige sange, som var med i den allerførste Arbejdersangbog fra 1926.

I år fylder Arbejdersangbogen 100 år, og til efteråret udkommer den i sin 14. udgave. Med udstillingen Alting begynder med en sang udfolder Arbejdermuseet historien om, hvordan sangen blev et af arbejderbevægelsens stærkeste våben, og hvorfor den forsat kan samle mennesker i dag.

Når arbejderne synger
I begyndelsen af 1870'erne forfulgte myndighederne arbejderbevægelsen ved at forbyde friluftsmøder, overvåge arbejdernes møder og fængsle lederne. Men man kunne ikke forhindre arbejderne i at synge – og sangen lød både ved faglige møder og optog, på fabrikkerne, til sammenkomster, i hjemmet og i de mange arbejdersangforeninger.

”At opdage sangens magt, fik stor betydning for arbejderbevægelsen. Sangen var lige ved hånden, og den kunne mobilisere til politisk handling og forandring. For den enkelte arbejder blev det at synge også en adgang til et større fællesskab, hvor sangen styrkede en begyndende selvstændig kultur, identitet og selvforståelse,” siger udstillingens kurator Josefine Albris.

De første, den feministiske og hitmageren
I 1920'erne, hvor arbejderkulturen blomstrede, blev Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF) grundlagt, og her samlede forbundet en del af arbejdernes sange i én fælles sangbog. Med på udstillingen er det originale manuskript til den første sangbog, som viser redaktør Oluf Bertolts arbejde med at klippe tekststumper sammen, flytte rundt og undervejs tilføje personlige bemærkninger i buet blyantsskrift.

Sangen var lige ved hånden, og den fandt vej til blokadevagter i Esbjerg, strejkende typografer på Politiken og fredsaktivister på Aarhus Havn. Også de kvindelige porcelænsmalere på Den Kgl. Porcelænsfabrik sang for en bedre løn. For kvinderne blev sangen en del af rødstrømpebevægelsen i kampen for lige rettigheder mellem kønnene. Sangskriver og sanger Trille ville ikke spændes for en politisk vogn. Alligevel ramte hendes sange midt i opgøret, fordi hun i sine sange satte ord på det, der holdt kvinder fast. Det private var blevet politisk.

Udstillingen kortlægger også, hvem der har haft sange med i den røde sangbog, herunder også hvor mange. Digter Jeppe Aakjær (1866-1930) er Arbejdersangbogens hitmager nummer ét. Gennem tiden har 28 af hans sange været med, blandt andre Hvem sidder der bag skærmen, Jeg er Havren. Jeg har Bjælder på og Jeg bærer med smil min byrde. Selv har Aakjær fortalt, at sangen havde været med ham siden barndommen, hvor han hørte sin mors beroligende nynnen ved rokken om aftenen.

Når vi synger sammen, banker hjerterne i takt
Moderne sangforskning viser, at sang styrker både hjernen og kroppen samt følelsen af velvære, samhørighed og lykke. Gennem fællessang synkroniseres stemmer og åndedræt, og det giver os en oplevelse af at være forbundet.

”Fællessang er en kilde til mental sundhed og sammenhængskraft. Der er altid blevet sunget højt i forsamlingsbygningens festsal – til generalforsamlinger, foredrag, fester og kampdage. I forbindelse med corona opstod der en endnu større interesse for fællessang og et behov for fysisk fællesskab, som vi siden har dyrket, blandt andet i form af arrangementet Fællessang og Folkets køkken, hvor historiefortælling og sang bygger bro mellem fortid og nutid,” siger Josefine Albris.

OM ARBEJDERSANGBOGEN
I det 20. århundrede talte man i Danmark om, at der fandtes tre sangbøger: den sorte med salmer, den blå med højskolesange og den røde med arbejdersange. Den røde sangbog udkom for første gang i 1926. Den samlede en sangkultur, der gik på tværs af den socialistiske bevægelse – fra unge til ældre, fra politiske til faglige kredse, fra forening til hjem, fra ét parti til et andet og fra internationale kammerater til lokale klubber.

30. oktober 2026 udkommer Arbejdersangbogen i 14. udgave i forbindelse med sit 100-års jubilæum.

Igennem alle årene har sangbogen været et billede på den tid, den er udkommet i. Den bygger på tradition, men forholder sig også til sin samtid, og udvælgelsen af sange er derfor tit til diskussion. I sidste ende er det udgiveren, Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF), der træffer valget om hvilke sange, der kommer med i bogen.

Alting begynder med en sang
5. juni 2026 - 28. februar 2027

Pressevisning af udstillingen: onsdag 3. juni klokken 10 eller efter aftale.
Tilmelding til Karen Ormstrup Søndergaard på kos@arbejdermuseet.dk 

Kommende sangarrangementer: 
21. maj
Fællessang og Folkets køkken

18. juni
Fællessang og foredrag: Sangens kraft

22. august
Marathonsang

Se alle arrangementer i kalenderen på arbejdermuseet.dk