Nu skal der gøres hovedrent i klasselokalerne
13.4.2026 07:00:00 CEST | Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse
Mere rengøring til skolerne er en realitet med ny aftale på Københavns Rådhus. Politikerne er blevet enige om at bruge penge på hovedrengøring på skolerne i 2026, og det er både rimeligt og nødvendigt, siger Louise Theilade Thomsen, der er gruppeformand og borgerrepræsentant for Venstre.

De københavnske skoler kan se frem til ekstra grundig rengøring i 2026. Det er resultatet af forhandlingerne om overførselssagen, der netop er landet på Københavns Rådhus.
En beslutning, der glæder Venstres borgerrepræsentant, Louise Theilade Thomsen.
”Tidligere års besparelser på rengøring har betydet, at der er sket en forringelse af rengøringsstandarden på de københavnske skoler og institutioner. Det er ikke godt nok. Og derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi har sikret en hovedrengøring i 2026”, siger Louise Theilade Thomsen.
Borgerrepræsentationen vedtog besparelser på rengøringen med Budget 2024, og der blev med Budget 26 afsat penge til en ekstra gulvvask om ugen i kommunens daginstitutioner. Med overførselssagen er der nu sat 3,1 mio. kroner af til en ekstra grundig rengøring af skolerne.
“Københavns Kommune er en rig kommune, og alligevel er der tidligere blevet sparet på den kernedrift, som rengøring af vores skoler er. Det mener jeg er en helt forkert prioritering. For Venstre har det derfor været afgørende at få rullet de besparelser tilbage. Vi tog første skridt med budget 2026, nu tager vi endnu et skrid, og det bliver også en hovedprioritet for os i de kommende budgetforhandlinger. For rene og sunde klasselokaler er helt afhørende for både elevers og lærere trivsel”, siger Louise Theilade Thomsen.
Hovedrengøringen på skolerne vil efter planen finde sted i den sidste uge af skolernes sommerferie.
Kontakter
Louise Theilade ThomsenGruppeformandVenstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Tlf:+45 20 85 56 71Louise_Theilade_Thomsen@kk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum