Nyt og bedre lys på Kærlighedsstien
10.4.2026 08:30:00 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Nu er det blevet endnu hyggeligere at gå en tur på Kærlighedsstien nedenfor Koldinghus - både i de lyse og i de mørke timer.

De gamle og nedslidte lysarmaturer langs Kærlighedsstien er blevet udskiftet med 40 parklamper i et arkitektonisk, tidløst design. Lamperne er valgt i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, så de harmonerer med omgivelserne, der bl.a. tæller Koldinghus, Staldgården og Slotssøen.
De nye sorte lamper står på en 3,5 meter høj mast i samme farve.
”Parklamperne giver et harmonisk og behageligt lys. Modsat de tidligere lamper peger lyset nedad. Det giver en bedre belysning af stien, og samtidig forstyrrer lyset fra lamperne ikke oplevelsen af belysningen på Koldinghus,” fortæller fagansvarlig Kim Bauenhøj Jensen, Kolding Kommune.
Automatisk lysdæmpning
De nye LED-armaturer er også væsentligt billigere i drift, da strømforbruget er under det halve af de gamle lamper.
Det præcise forbrug af strøm afhænger af, hvor mange mennesker, der færdes på Kærlighedsstien. De nye lamper bliver nemlig i løbet af et par måneder forsynet med en lille sensor, som sørger for, at der bliver skruet op for lyset, når en fodgænger nærmer sig i aften- og nattetimerne. Når fodgængeren har passeret, bliver der igen skruet ned for lyset i den pågældende lampe.
”Lyset bliver dæmpet, men aldrig slukket, for det skal også være trygt at færdes på stien,” understreger Kim Bauenhøj Jensen.
Mindsker generne for natdyr
Den automatiske lysdæmpning sparer strøm, og medvirker også til at mindske generne for nataktive dyr i området.
”Det er en kendt sag, at lysforurening påvirker insekter og andre nataktive dyr negativt. Det kompenserer vi for med lamper som disse, som automatisk dæmper mængden af lys, når der ikke er mennesker på stien i aften- og nattetimerne. Lyset indeholder også mindre blåt lys, som især virker forstyrrende for dyrenes natlige adfærd,” forklarer Kim Bauenhøj Jensen.
Om Kærlighedsstien
Kærlighedsstien fik sit navn1868 og er lavet af arbejdsløse som et beskæftigelsesprojekt. Den rekreative sti i de naturskønne og historiske omgivelser løber fra Hospitalsgade, gennem Sct. Jørgens Have, langs Slotssøen nedenfor Koldinghus og frem til Fredericiagade.
Liv i bymidten
På temasiden Kolding Bymidte kan du læse om de mange andre projekter og indsatser, der skal være med til at skabe en endnu hyggeligere bykerne og give bymidten et løft fra købstad til mødested med attraktive grønne byrum.
Kontakter
Kim Bauenhøj JensenFagansvarligKolding Kommune
Tlf:20 23 91 89kbaj@kolding.dkBilleder




Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Nye fællesskaber er på menuen, når Koldings unge inviteres til fællesspisning9.4.2026 15:01:37 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skaber vi nye og stærke fællesskaber for unge i Kolding? Et af svarene kan måske være noget så enkelt som at spise et måltid mad sammen. Derfor inviterer KOMPAS-projektet for unge, Den Blå Bistro og Kolding Kommune til to fællesspisninger på Posthuset.
Teaterfolk fra 17 lande kommer til festival i Kolding9.4.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I morgen fredag d. 10. april åbner den gratis billetbestilling til KLAP – teaterfestival for små og store i Kolding. Festivalen foregår i dagene 23.-26. april, og ventes ikke kun at tiltrække teaterinteresserede i alle aldre fra lokalområdet. Op mod 50 internationale teaterfolk har nemlig også meldt deres ankomst til Kolding, hvor næsten 100 professionelle teatre viser over 140 forskellige teaterforestillinger for børn, unge og voksne. Festivalen, der er klassificeret som en ’remarkable arts festival’ i EU, er nr. 55 i en næsten ubrudt række siden 1971.
Velkommen til nye tilflyttere9.4.2026 10:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Er du ny i Kolding Kommune? Hvis du kan svare ja på det spørgsmål, er der en god mulighed for at få noget at vide om kommunens mange tilbud bl.a. i kultur- og fritidslivet ved at møde op til et velkomstmøde for tilflyttere torsdag 16. april
Kolding Kommune inviterer borgere til at forme fremtidens cykelforhold8.4.2026 12:50:10 CEST | Pressemeddelelse
12.000 borgere i Kolding Kommune modtager i dag en invitation via deres e-Boks. Her bliver de bedt om at dele deres oplevelser og idéer til, hvordan det kan blive bedre, tryggere og mere attraktivt at cykle i kommunen. Initiativet er en del af arbejdet med en ny og ambitiøs cykelhandlingsplan, hvor borgernes input spiller en central rolle. ”Vi vil gerne tage udgangspunkt i hverdagen ude på cykelstierne – ikke kun på tegnebrættet. Borgerne er eksperter i deres egne ruter, og deres oplevelser er helt afgørende for, at vi kan prioritere de rigtige indsatser,” fortæller Tobias Jørgensen, formand for Plan- og Teknikudvalget i Kolding Byråd. I spørgeskemaet kan borgerne blandt andet pege på, hvor det allerede fungerer godt, hvor der er udfordringer, og hvad der skal til for at få flere til at vælge cyklen. Der bliver også spurgt ind til tilfredsheden med de nuværende forhold og behovet for bedre cykelparkering. Alle borgere over 15 år i Kolding Kommune kan deltage i undersøgelsen, som tager
Omfattende ledningsarbejde i Kolding bymidte8.4.2026 09:51:14 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. april og ca. 13 uger frem udskifter EWII varme- og vandledninger, der skulle være erstattet inden for en kortere årrække, i Markdanersgade, Adelgade og en kort strækning på Blæsbjerggade og Låsbygade. Arbejdet vil påvirke områdets beboere, forretningsdrivende og trafikanter. I en periode bliver adgangen med bil til Koldinghus og Museum Kolding også berørt, men de to kulturinstitutioner og Madkælderen holder åbent som normalt. Senere på året skal der graves i andre dele af bymidten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum