Jeanett og hendes sønner kåret som Årets Førstehjælpere 2026
10.4.2026 06:00:00 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse
Torsdag aften kårede Røde Kors Jeanett og sønnerne, Bjarke og Thorbjørn, til Årets Førstehjælpere 2026, efter de sidste sommer reddede livet på John ved at stoppe en livstruende blødning under et vinduesskifte.

Det kom som en stor overraskelse for Jeanett Søndergaard og hendes sønner, Bjarke og Thorbjørn, da Røde Kors torsdag aften kunne fortælle dem, at de er kåret som Årets Førstehjælpere 2026. Familien reddede sidste sommer livet på Jeanetts bror, da han under et vinduesskifte kom alvorligt til skade og fik skåret en pulsåre over i låret.
– Det betyder virkelig meget for mig at modtage prisen, men vigtigst er at vi stadig har John siger en rørt Jeanett Søndergaard.
Ulykken skete, da en rude pludselig sprang i hænderne på John. Et glasskår ramte hans ben og skar hul på pulsåren, hvilket førte til en kraftig blødning.
– Blodet fossede ud. Der var ingen tvivl om, at det var alvorligt, fortæller Jeanett Søndergaard.
Familien reagerede hurtigt og fordelte rollerne: Jeanett ringede 112, Thorbjørn hentede håndklæder, og Bjarke lagde pres på såret og holdt John ved bevidsthed, indtil hjælpen nåede frem.
Hos Røde Kors fremhæver man familiens indsats som et eksempel på, hvor afgørende førstehjælp er i en akut situation.
– Ved alvorlige blødninger kan man miste store mængder blod på få minutter. Hurtig handling og direkte tryk mod såret kan være forskellen mellem liv og død, siger Jakob Edelberg Thomsen, korpslæge ved Røde Kors.
Årets Førstehjælper uddeles hvert år af Røde Kors til personer, der handler hurtigt og korrekt i kritiske situationer. Med prisen følger 10.000 kroner, sponsoreret af Caverion Denmark A/S.
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Links
Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Kultur- og erhvervsprofiler samler stærkt millionresultat til Røde Kors4.7.2026 14:22:46 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt netværk af kultur- og erhvervspersoner har det seneste år løftet en lang række kreative projekter og initiativer til fordel for Røde Kors som en del af organisationens Klub 10 og Klub 100. Tilsammen har de indsamlet mere end 5,6 millioner kroner til Røde Kors’ hjælpearbejde i Danmark og resten af verden
Nyt samarbejde mellem Røde Kors og Aarhus Kommune skal øge livskvaliteten for sårbare aarhusianere30.6.2026 11:15:03 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen skal skabe bedre muligheder for deltagelse i fællesskaber, styrke følgeskab og støtte til sårbare ældre samt fremme mangfoldighed og lokal sammenhængskraft
"Vi har ikke været nogen steder i fem år": Sommerferien gør ondt i økonomisk trængte familier29.6.2026 05:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien føles lang uden noget at se frem til, og for flere økonomisk trængte familier er det ikke en tid, der er forbundet med glæde. Flere forældre fortæller, at deres børn er flove over at skulle tilbage i skole og fortælle om en ferie uden oplevelser. Det viser en ny undersøgelse fra Røde Kors
Ingen varer over 100 kr i Røde Kors Butik på Roskilde Festival26.6.2026 13:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Har du glemt solbrillerne, regnjakken eller tasken til festivalpladsen? Fra onsdag til lørdag kan festivalgæster gøre billige og mere bæredygtige fund i Røde Kors’ pop-up butik på Roskilde Festival.
Røde Kors: Vær ekstra opmærksom i varmen – også på dem, du er sammen med23.6.2026 15:35:21 CEST | Pressemeddelelse
Mind hinanden om at drikke væske nok, søg skygge og hjælp med at køle en person, der er blevet overophedet, ned
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum