Lonni Rasmussen fra REMA 1000 i Odense kan blive Danmarks sødeste kassedame 2026
13.4.2026 09:05:00 CEST | Story House Egmont | Pressemeddelelse
Hvert år hylder ugebladet Hjemmet Danmarks sødeste kassedame m/k, og i år er den snakkende kassedame fra REMA 1000 i Havnegade i Odense en af de fem finalister.

I Odense passer Lonni Rasmussen kassen i REMA 1000, og det er hendes kunder rigtig glade for. For selv om butikken ligger i en stor by, husker hun deres navne, og hun elsker den snak, hun får med kunderne.
”Køen er lang, gangene i REMA 1000 er smalle, og jeg er drivvåd efter en cykeltur i regnvejr. Jeg hiver derfor min telefon frem og åbner Scan Selv-appen, men allerede dér rammer den mig som et lyn. Skyldfølelsen. For når jeg bruger appen, føles det næsten som forræderi. Som om jeg snyder mig selv for noget. Og jeg ved godt hvad det er. Jeg snyder mig selv for at blive betjent af Lonni”.
Sådan skriver en kunde, der igen er begyndt at betale ved kassen i REMA 1000 på Odins Brygge i Odense. For Lonni Rasmussen, som det handler om, er det en skøn anerkendelse.
“Jeg får tårer i øjnene, for det er altså vildt, at jeg er indstillet, og at nogen har brugt tid på at skrive om mig," siger hun.
“Før har jeg gjort rent og forsøgt at tage forskellige uddannelser, men det med at gå i skole er ikke lige mig. Til gengæld bliver jeg glad af at møde kunderne og tænk, at jeg får løn for at snakke,” siger hun.
Hvert år hædrer ugebladet Hjemmet hverdagens helte med den fine titel, der ledsages af flotte præmier. I år har kunder fra hele landet indstillet mere end hundrede kasseassistenter til konkurrencen ved at skrive til Hjemmet og fortælle, hvorfor kassedamen i lige netop deres lokale supermarked eller købmandsbutik skal vinde. Herefter har Hjemmets redaktion udvalgt de fem finalister, og nu er det op til læserne at stemme om, hvem der skal løbe med titlen som Danmarks sødeste kassedame 2026.
Da Lonni Rasmussens kolleger overraskede hende med nyheden om, at hun i år er en af de fem finalister, forløb det sådan her, fortæller hun:
“Jeg stod ved kassen, og de kom og sagde, at jeg skulle gå til pause, og det forstod jeg ikke, for jeg var jo lige mødt. Jeg gik med ud bagved, og så sad de allesammen der. Jeg blev sindssygt overrasket. Jeg var helt oppe at køre,” fortæller Lonni Rasmussen.
Fakta
Danmarks sødeste kassedame 2026 kåres af læserne og kunderne. Du kan stemme på www.hjemmet.dk til og med den 3. maj. 2026.
Vinderen af titlen modtager præmier til en samlet sum af mere end 33.500 kr. – blandt andet en gavecheck på 10.000 kr. fra Hjemmet, en Ankarsrum køkkenmaskine, en bogpakke fra forlaget Lindhardt og Ringhof, en Hâws Hot Air Styler Deluxe, øreringe, en uldplaid, en fødselsdagsdug med broderede stofservietter, gavekort til restaurant Flammen, en indeklimamåler fra danske Birdie samt sæber, dufte og cremer.
De fire finalister, der ikke vinder prisen, får hver en gavecheck fra Hjemmet på 2.000 kr. samt lækker chokolade.
Privat til redaktionen
Vi kan formidle kontakt til finalisten, hvis I ønsker at møde hende.
Kontakter
Marianne GramUgeblads- og Magasindirektør
Tlf:+45 40 19 17 08marianne.gram@egmont.comKarin PalshøjPresse- og kommunikationsrådgiver, Egmont
Tlf:+45 20 49 74 15karin.palshoj@egmont.comBilleder
Links
Om Story House Egmont
Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.
Følg pressemeddelelser fra Story House Egmont
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Story House Egmont
Story House Egmont køber svensk magasinudgiver15.6.2026 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Story House Egmont har indgået aftale med Kooperativa Förbundet (KF) om at købe Vi Kultur & Litteratur AB med titler som Vi og Vi Läser. Købet styrker Story House Egmonts satsning på at udvikle og vækste sin medievirksomhed i og uden for Skandinavien med fokus på kvalitetsjournalistik og stærkt indhold i alle kanaler.
Story Lab vinder guld og bliver mest vindende danske bureau ved Branded Content Awards 202615.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Story Lab, det kreative bureau under Story House Egmont, er blevet hædret med én guld og tre bronzepriser ved Branded Content Awards 2026 i London. Med fire priser i alt blev Story Lab samtidig det mest vindende danske bureau ved årets prisuddeling.
Gastro Awards fejrer dansk gastronomi og hylder Claus Meyer med ærespris27.5.2026 05:59:26 CEST | Pressemeddelelse
Ved et gallashow i Tivoli i centrum af København uddelte magasinet Gastro tirsdag aften for anden gang Gastro Awards, som hylder årets bedste kulinariske talenter og gastronomiske oplevelser. I år uddeles 14 priser – og som noget nyt en ærespris, der går til den gastronomisk legende Claus Meyer.
Lene fra SuperBrugsen i Fensmark er Danmarks sødeste kassedame 202611.5.2026 14:52:36 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hylder ugebladet Hjemmet Danmarks sødeste kassedame m/k, og i år går titlen til Lene Sindahl Nielsen fra SuperBrugsen i Fensmark.
Story Lab nomineret til fem internationale priser – eneste danske bureau i hovedkategori1.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Story Lab, det kreative bureau under Story House Egmont, er netop blevet nomineret hele fem gange ved den internationale prisuddeling Branded Content Awards 2026. Prisuddelingen samler nogle af verdens førende brandstudios og mediehuse, herunder The New York Times Advertising, BBC StoryWorks, Forbes BrandVoice, Axel Springer Brand Studios og Schibsted Brand Studio.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

