ISS vinder Statens Facility Management 2026
9.4.2026 12:25:10 CEST | ISS Danmark | Pressemeddelelse
ISS har vundet ‘Statens Facility Management 2026’. En ny aftale med Bygningsstyrelsen, hvor servicekoncernen fra 1. oktober 2026 fortsat skal levere facility services til godt 50 offentlige institutioner landet over. Aftalen, som løber i 55 måneder, er den største i ISS’ danske forretning og har en årlig omsætning på over 300 millioner kroner.
I dag underskrev ISS og Bygningsstyrelsen en ny facility serviceaftale under navnet ‘Statens Facility Management 2026’, Med aftalen skal ISS fra den 1. oktober 2026 levere serviceydelserne forplejning, renhold, intern service, indvendig vedligehold, affaldshåndtering, udearealer samt kaffeservice til godt 50 statslige institutioner fordelt over 240 lokationer i hele landet med flere end 18.000 statslige ansatte.
Den nye aftale ‘Statens Facility Management 2026’ erstatter den nuværende aftale fra 2019 mellem ISS og Bygningsstyrelsen under navnet ’Bølge 1 af Statens Facility Management’, der udløber 30. september i år.
Anders Mærkedahl Pedersen, Direktør i Bygningsstyrelsen, udtaler:
”ISS har afgivet et rigtig godt tilbud i forhold til vores tildelingskriterier pris og kvalitet. I vores evaluering har ISS særligt udmærket sig på tildelingskriteriet kvalitet, og vi vurderer ligeledes, at der er tilbudt en robust governance-struktur. ISS har stor erfaring, og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde.”
Henrick Berendtsen, CEO i ISS Danmark, udtaler:
“Vi er enormt glade for, at Bygningsstyrelsen har valgt ISS som leverandør til ’Statens Facility Management 2026’, så det fortsat er ISS, der skal levere services til de godt 50 statslige institutioner og 18.000 statslige ansatte, der er del af aftalen. Bygningsstyrelsen er en særdeles vigtig kunde for os, og vi sætter stor pris på det stærke samarbejde, vi har opbygget siden 2019. Nu glæder vi os til at udfolde samarbejdet yderligere med den nye aftale, hvor kvalitet og brugeroplevelsen bliver et nøglefokus.”
Serviceydelserne skal leveres af omkring 450 ISS-medarbejdere og løber frem til den 30. april 2031. Aftalen har en årlig omsætning på over 300 millioner kroner, hvilket gør aftalen til den største for ISS’ danske forretning.
Fakta om Statens Facility Management 2026:
- Flere end 18.000 statslige ansatte
- 50 statslige institutioner
- Ca. 240 lokationer
- Aftalen har en årlig værdi på over 300 millioner kroner om året og en samlet værdi på ca. 1,5 milliard kroner.
- Ca. 450 ISS-medarbejdere leverer servicen
Serviceområder
- Kantine
- Renhold
- Intern service
- Indvendigt vedligehold
- Affaldshåndtering
- Udendørsarealer
- Kaffeservice
Kontakter
Pernille MoeExternal Communications Manager, ISS Danmark
Tlf:60182144pernille.moe@dk.issworld.comTrine DalstenKommunikation- og marketingchef ISS Danmark
Tlf:29416737trine.dalsten@dk.issworld.comFølg pressemeddelelser fra ISS Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark
ISS udnævner ny segmentdirektør for Food Services7.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Morten Hassing Schlichtkrull er ny segmentdirektør for ISS Danmarks single service-kantiner. Med næsten 20 års erfaring fra ISS skal han stå i spidsen for 45 kantiner og samtidig bidrage til den fortsatte udvikling af ISS’ food-forretning i Danmark.
ISS og Bygningsstyrelsen tager hul på Statens Facility Management1.10.2026 09:22:14 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober tager ISS og Bygningsstyrelsen hul på et nyt kapitel i samarbejdet, da ’Statens Facility Management 2026’ træder i kraft. Med aftalen skal ISS levere facility services til godt 50 statslige institutioner på 240 lokationer landet over. Med en årlig omsætning på over 300 millioner kroner er det den største aftale i ISS’ danske forretning.
ISS Danmark flytter til nyt hovedkontor i København28.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 28. september åbner ISS Danmark dørene til sit nye hovedkontor i Lygtehusene i Københavns Nordvestkvarter. Her skal 250 medarbejdere have deres daglige gang i rammer, der samtidig skal vise, hvordan ISS skaber attraktive arbejdspladser for sine kunder.
ISS og Telenor fortsætter stærkt nordisk partnerskab3.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ISS og Telenor har netop fornyet det mangeårige partnerskab, som omfatter facility service i Norden. Den nye femårige aftale omfatter Norge, Sverige og Danmark og bygger videre på et samarbejde, der strækker sig mere end 20 år tilbage.
ISS MARKEREDE 125-ÅRS JUBILÆUM MED HISTORISK FEJRING1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ISS fejrede 125-års jubilæum ved for første gang nogensinde at invitere alle 6.000 medarbejdere i Danmark til én fælles fest. Det skete lørdag den 29. august, da Tivoli Friheden i Aarhus dannede ramme om fejringen, der blandt andet bød på koncerter med Christopher og Saveus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum