Region Sjælland

Genanvendelse i anlægsprojekter kan spare op til 90 procent af råstofferne

8.4.2026 16:00:16 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse

Del

Resultater fra Region Sjællands udviklingsprojekt ”Spar på råstofferne” viser, at genanvendelse og cirkulære løsninger kan reducere behovet for nye råstoffer markant, samtidig med at økonomi og CO₂-aftryk forbedres. Projektet bekræfter, at en bæredygtig råstofforsyning er praktisk mulig allerede nu.

Billede af  udvidelse af vej ved Getsøvej i Odsherred Kommune blev der sparet mere end 8.594 tons råstoffer
Ved udvidelse af vej ved Getsøvej i Odsherred Kommune blev der sparet mere end 8.594 tons råstoffer

Hvordan sikrer vi tilstrækkelige byggematerialer til fremtidens veje, jernbaner, fjernvarme og andre anlægsprojekter, mens vi beskytter klima, miljø og jomfruelige råstoffer? For Region Sjælland er svaret klart: Genanvendelse skal spille en langt større rolle.

- Med det stigende pres på råstoffer giver det simpelthen god mening at genbruge det, vi allerede har. Det er meget positivt, at projektet viser, at vi kan genanvende langt mere – uden at det bliver dyrere eller mere besværligt. Tværtimod. Det bekræfter, at Region Sjællands mål om mere bæredygtighed og mindre forbrug af jomfruelige råstoffer kan lade sig gøre i praksis, siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen, Region Sjælland.

Projektet Spar på råstofferne afsluttedes ved udgangen af 2025 og dokumenterer, hvordan det er muligt at reducere råstofforbruget i anlægsprojekter, med CO2 gevinster og uden at det går ud over anlægsøkonomien, men tværtimod gør projekterne billigere. En række kommuner og forsyningsselskaber har udført projekter med mærkbare  resultater.

- For at sikre en robust forsyning af sand, sten og grus i fremtiden er det nødvendigt, at vi bliver bedre til  at genanvende og håndtere materialerne bedre. Dette projekt viser med alt tydelighed, at der findes praktiske og skalerbare løsninger, som kan implementeres bredt, siger udvalgsformand Bruno Jerup, Udvalget for grøn omstilling, bæredygtighed og miljø i Region Sjælland.

Betydelige resultater med kendte teknologier

Projektet bygger på erfaringer fra en række anlægsarbejder og viser, at cirkulære løsninger kan skabe en tredobbelt gevinst: mindre råstofforbrug, lavere CO₂-udledning og bedre økonomi. Dette indikerer, at genanvendelse ikke kun tilgodeser et miljøhensyn, men også giver en økonomisk fordel for anlægsbranchen.

De seks cases fra projektet har resulteret i:

  • Op til 90% reduktion i råstofforbrug
  • Op til 73% lavere anlægsomkostninger
  • Op til 87% reduktion i CO₂-udledning

Et centralt budskab er, at resultaterne ikke kræver ny eller uprøvet teknologi, men er opnået ved hjælp af kendte løsninger og bevidst planlægning.

- Noget af det mest bemærkelsesværdige er, at disse resultater ikke kræver nye teknologier. Løsningerne er tilgængelige nu, og bygherrerne kan implementere dem straks. Projektet viser, at bæredygtighed kan vægtes højere i udbudsprocessen, samtidig med at man opnår økonomiske gevinster. Det er en vigtig erkendelse siger Bruno Jerup.

Nye værktøjer skal hjælpe flere i gang

Som en del af projektet er der udviklet en mini-udbudsguide med fokus på råstofbesparelser og en casesamling, der skal gøre det lettere for kommuner, forsyningsselskaber og anlægsfirmaer at tænke råstofbesparelser ind tidligt i projekterne. 

For Region Sjælland viser projektet flere konkrete eksempler på, hvordan en mere bæredygtig råstofforsyning kan se ud i praksis. Ambitionen er handling nu, ved at erfaringerne fra Spar på råstofferne inspirerer flere bygherrer til at prioritere genanvendelse og dermed reducere behovet for nye råstoffer i fremtidens anlægsprojekter.

Fakta: Spar på råstofferne

Projektet er gennemført fra 1. marts 2024 til 31. december 2025 med Gate 21 som operatør. Region Sjælland er projektejer og har finansieret projektet.

Eksempler fra projektet:

  • Holbæk, Søstrup cykelsti: 2.091 ton råstoffer sparet, 2,4 mio. kr. sparet og 113 ton CO₂ sparet 
  • Køge, Ådalen fjernvarme: 76 ton råstoffer sparet, 1,3 mio. kr. sparet og 25 ton CO₂ sparet Odsherred, Getsøvej: 8.594 ton råstoffer sparet, 2,8 mio. kr. sparet og 245 færre lastbiltransporter 
  • Lejre, Herslevvej: 25.272 ton råstoffer sparet, 7,6 mio. kr. sparet og 722 færre lastbiltransporter 

Interesserede kan læse mere om projektet samt finde ”Guide til råstofbesparende udbudsproces” og ”Casesamling” på:

https://www.regionsjaelland.dk/klima-og-miljoe/raastoffer/genanvendelse-og-baeredygtighed/spar-paa-raastofferne

Kontakter

Regionsrådsformand Trine Birk Andersen, 93 57 77 26
Udvalgsformand Bruno Jerup, 21 64 34 30
Pressevagt Region Sjælland, 57 87 50 52

Billeder

Billede af udvidelse af vej i Odsherred Kommune hvor der  blev sparet mere end 8.594 tons råstoffer
Ved udvidelse af vej ved Getsøvej i Odsherred Kommune blev der sparet mere end 8.594 tons råstoffer
Download

Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye