Nyt metadatakatalog fra GEUS gør det lettere at finde og anvende geodata
10.4.2026 11:41:23 CEST | De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland/GEUS | Pressemeddelelse
Med lanceringen af et opdateret metadatakatalog samler GEUS beskrivelser af datasæt og webportaler ét sted, så brugere hurtigt kan finde og forstå de data, de har brug for.

Kataloget giver adgang til detaljerede beskrivelser af de data og kort, GEUS stiller til rådighed – herunder alt fra geografisk dækning til tilhørende web-tjenester og muligheder for download. Derudover er det blevet lettere at finde publikationer og rapporter, der er knyttet til de enkelte datasæt.
Der er også lagt vægt på at gøre metadata mere transparente. Det betyder bedre beskrivelser af datastruktur, ejerskab, kvalitet og oprindelse samt tydeligere information om, hvordan data kan anvendes i en faglig sammenhæng. Blandt andet anvendes Creative Commons-licenser, så rammerne for genbrug er klare.
Metadatakataloget, som GEUS har anvendt i mere end 10 år, er baseret på open source-værktøjet GeoNetwork og er nu blevet opgraderet til version 4.4.8, hvilket sikrer, at metadata lever op til gældende standarder som ISO 19139 og INSPIRE, og dermed nemt kan deles og genbruges på tværs af systemer.
Det nye metadatakatalog findes på metadata.geus.dk/geonetwork
Hvis du tidligere har hentet metadata fra GEUS via data.geus.dk/geonetwork, kan du fortsætte ved blot at opdatere URL’en. Alle datasæt har bevaret deres eksisterende UUID’er.
Det nye metadatakatalog er en del af GEUS’ løbende arbejde med at gøre geologiske data mere tilgængelige og anvendelige for myndigheder, virksomheder og offentligheden.
Kontakter
Christian Brogaard PedersenSpecialkonsulent, TeamlederGeologisk datacenter
Tlf:91333961cbp@geus.dkPressekontakt(modtager ikke sms)
Pressetelefonen betjenes i hverdage kl. 9-15.30
Links
Om GEUS:
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) blev etableret i 1995 ved en sammenlægning af Danmarks Geologiske Undersøgelse (grundlagt i 1888) og Grønlands Geologiske Undersøgelse (grundlagt i 1946). Institutionen er i dag en uafhængig forsknings- og rådgivningsinstitution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
GEUS fungerer som nationalt geologisk datacenter og gennemfører undersøgelser, kortlægning og forskning med hovedvægt på Danmark og Grønland. Institutionen leverer geovidenskabelig viden og data og rådgiver myndigheder og erhverv om vand, natur, klima, miljø, energi og råstoffer som grundlag for den grønne omstilling, klimatilpasning og en bæredygtig forvaltning af naturressourcer.
Følg pressemeddelelser fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland/GEUS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland/GEUS
GEUS-ip Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnermik paasisitsiniaaneq nukittorsarpaa15.9.2026 11:27:44 CEST | Pressemeddelelse
Geologi Majken Djurhuus Poulsen Kalaallit Nunaanni GEUS-ip ilisimatusarnermik paasisitsiniaanerani immikkut ittumik akisussaaffeqalissaaq. Geovidenskabimik (nunap sananeqaataanik ilisimatusaatinik) paasisitsiniaasalissaaq, aammalu innuttaasut ilisimatusarnermilu avatangiisit akornanni annertunermik oqaloqatigiisitsisalerluni.
GEUS styrker forskningsformidlingen i Grønland15.9.2026 11:25:09 CEST | Pressemeddelelse
Geolog Majken Djurhuus Poulsen får et særligt ansvar for GEUS’ forskningsformidling i Grønland. Hun skal formidle geovidenskab og bidrage til mere dialog mellem borgere og forskningsmiljøer.
Indlandsisen svinder ind for 30. år i træk1.9.2026 07:47:06 CEST | Pressemeddelelse
For 30. år i træk har Grønlands indlandsis mistet mere is, end den har fået tilført. Det viser den seneste opgørelse over Indlandsisens totale massebalance. Dermed har en hel generation nu kun oplevet år, hvor den store iskappe samlet set er blevet mindre.
Klimatilpasning og naturgenopretning kan flytte forureningsfaner27.8.2026 10:02:57 CEST | Pressemeddelelse
I en ny rapport gennemgår GEUS og Region Syddanmark modelleringer af effekterne for punktforureninger ved en række klimatilpasningstiltag med kystbyen Aabenraa som eksempel.
På trods af regn er der stadig tørke i vandløb og grundvand10.6.2026 09:33:16 CEST | Pressemeddelelse
Store dele af Danmark er tørrere end normalt. Hydrologiske data viser, at mange områder allerede ved vinterens afslutning havde mindre vand i vandløb og grundvand, end man normalt ser på denne tid af året. Efter et tørt forår kan tørken fortsat spores flere steder i dag, selv efter perioder med regn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum