Mere sne får Antarktis til midlertidigt at vokse

Antarktis har i de seneste år taget på i vægt. Der er faldet mere sne over verdens største iskappe, og den samlede ismasse derfor er steget – på trods af at gletsjere fortsat mister is til havet.

Det kan umiddelbart lyde som et brud med fortællingen om en smeltende klode. Men næsten lige siden forskerne begyndte at undersøge klimaændringernes indvirkning på isen i Antarktis, har det været klart, at en opvarmning af atmosfæren, som kan indeholde mere fugt, sandsynligvis ville medføre mere snefald over kontinentet. Det ser ud til, at dette nu er ved at ske

Men billedet er mere skrøbeligt, end tallene alene antyder. For samtidig med at sneen lægger sig oven på isen, strømmer store mængder is stadig hurtigere ud i havet fra Antarktis’ kyster. Det betyder, at den nuværende tilvækst hviler på en meget fin balance.

– Det er en ømtålelig balance. Snefaldet opvejer lige nu tabet, men vi balancerer på en knivsæg. Små ændringer i atmosfæren eller havet kan hurtigt få regnskabet til at tippe, så Antarktis igen mister mere is, end det får, siger klimaforsker Ruth Mottram fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, der er medforfatter på artiklen.

Satellitter, sne og atmosfæriske floder

Studiet bygger på satellitmålinger af Jordens tyngdefelt, som gør det muligt at følge ændringer i Antarktis’ samlede ismasse over tid. Disse data er kombineret med globale vejrdata og regionale klimamodeller, der kan beregne, hvor meget is der tilføres som sne, og hvor meget der forsvinder via gletsjere.

Forklaringen på den midlertidige tilvækst skal især findes i atmosfæren. Kraftigere vestenvinde og flere såkaldte atmosfæriske floder – smalle bånd af meget fugtig luft – har siden 2020 transporteret store mængder fugt mod Antarktis. Når fugten rammer kontinentet, falder den som sne og øger isens overflademasse.

Forskerne viser samtidig, at tabet af havis omkring Antarktis også kan forklare en mindre del af den ekstra nedbør. Det er først og fremmest ændringer i de store vejrmønstre, der har øget snefaldet – og dermed midlertidigt opvejet den accelererende isafstrømning mod havet.

Klimaforskere fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI har kørt deres model i mange eksperimenter med og uden havis. Klimaforsker Abraham Torres siger:

– Satellitdata viser, at havisen omkring Antarktis er blevet betydeligt mindre. Vi har brugt satellitdata af havis i modellen og kan se en stigning i især vinterens snefald, da der er mere lokal fordampning fra det åbne hav, som ikke længere er dækket af is. Men langt det største bidrag kommer fra stigningen i fugtigheden, der overføres til kontinentet fra en opvarmet atmosfære.

Fakta | Hvad betyder Antarktis for havniveauet i Danmark?

• Antarktis rummer verdens største ferskvandsreserve bundet i is.
• Selv små ændringer i Antarktis’ ismasse har betydning for det globale havniveau.
• Smeltevand fra Antarktis fordeler sig ujævnt i verdenshavene, og bidrager særligt til havniveaustigning i Danmark.
• Ændringer i is og ferskvand kan påvirke havstrømme og stormflodsniveauer i Nordatlanten.
• Midlertidig øget snemængde i Antarktis bremser ikke den langsigtede havniveaustigning.
• På længere sigt forventes Antarktis fortsat at blive en væsentlig kilde til stigende havniveau, også set fra danske kyster.

 

Fakta | Usikkerhed og perspektiv

• Perioden med voksende ismasse er kort i klimaperspektiv.
• Små ændringer i vind, temperatur eller havforhold kan hurtigt ændre balancen.
• På længere sigt forventes den globale opvarmning fortsat at øge havniveauet, også med bidrag fra Antarktis.
• Mere nedbør kan på sigt falde som regn i stedet for sne, hvilket vil svække isens ’buffer’.