DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Midt- og Vestjylland hårdest ramt af skybrud

1.6.2026 08:00:00 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse

Del

Med sommerens komme stiger risikoen for skybrud. Der er markante geografiske forskelle på, hvor regnen falder

Billede af oversvømmelser på Lersø Park alle i København
Skybrud leverer ofte så meget vand på kort tid, at afløb ikke kan følge med. Mikael Scharling, DMI

Skybrudssæsonen varer fra maj til september – en periode, hvor varme og fugtige luftmasser skaber de rette betingelser for kraftige byger.

Skybrud rammer ikke Danmark lige hårdt. Det er især Midt- og Vestjylland, der oftest oplever de kraftige og kortvarige regnskyl, mens landets mindre øer generelt går fri.

– Det er næsten nemmere at sige, hvor der kommer færrest skybrud – det er på de små øer. De er omgivet af vand, som køler luften ned, før den når ind over land, siger meteorolog og vagtchef ved DMI, Lars Henriksen.

I Jylland er situationen anderledes. Her kan varm luft fra det europæiske kontinent bevæge sig ind over land uden at blive afkølet af havet, og det øger risikoen for kraftige byger.

Et skybrud defineres som mere end 15 millimeter regn på 30 minutter. Det svarer til meget store mængder vand på kort tid.

Svært at ramme præcist
Selvom risikoen er størst i bestemte dele af landet, er skybrud generelt svære at forudsige.

– Bygerne dækker over et småt areal og opstår hurtigt. Det gør det vanskeligt præcist at sige, hvor og hvornår et skybrud rammer, siger Lars Henriksen.

Typisk oplever Danmark 20-25 dage om året med skybrud, og langt de fleste falder i sommermånederne.

DMI forventer, at ny teknologi som kunstig intelligens og forbedret radarovervågning fremover vil gøre det muligt at varsle skybrud mere præcist – især på selve dagen.

Hold øje med tegnene
Skybrud opstår ofte på varme og fugtige dage. Store, mørke skyer og torden kan være tegn på, at kraftig regn er på vej.

DMI opfordrer borgere til at følge vejrudsigten og være opmærksomme på varsler i sommerperioden.

Kontakter

Billeder

Grafen viser at antallet af skybrudsdage er markant fra maj til og med september.
Grafen viser at antallet af skybrudsdage er markant fra maj til og med september.
DMI
Download
Antallet af dage med skybrud varierer markant fra år til år.
Antallet af dage med skybrud varierer markant fra år til år.
DMI
Download

Om Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.

Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.

Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye