Kan DNA fra en fjern slægtning fælde en morder?

En ny æra for DNA-efterforskning har gjort det muligt at opklare gamle, uopklarede sager og åbnet døren til både nær og fjern genetisk slægtsforskning. Retsgenetisk ekspert Mikkel Meyer Andersen giver et indblik i den avancerede genetik, statistikken og de juridiske dilemmaer bag moderne kriminalopklaring.

I foråret 2024 førte en ny efterforskningsmetode ved hjælp af DNA til, at en mand blev sigtet og dømt i den 34 år gamle, uopklarede sag om drabet på Hanne With. Efterforskningsmetoden går ud på at lave genetisk familiesøgning, hvor man forsøger at finde personer i samme nære familie som gerningsmanden. I 2025 blev endnu en ny efterforskningsmetode mulig, nemlig genetisk slægtsforskning, hvor man ikke blot kan finde nær familie til gerningsmanden, men gå længere ud til fjernere familie.

Mikkel Meyer Andersen er lektor på Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universitet. Han forsker i matematik og statistik indenfor retsgenetiske beviser. Han har sammen med kollegaer udviklet metoder, der bruges i retten, og han har selv fungeret som ekspertvidne i flere retssager. I foredraget vil han forklare noget af den genetik og statistik, der gør det muligt at lave familiesøgning og genetisk slægtsforskning. Mikkel forklarer også, hvorfor hverken almindelige fingeraftryk eller DNA-profiler kan stå alene som bevis. 

Foredraget, der arrangeres i et samarbejde mellem Viborg Folkeuniversitet og Viborg Bibliotekerne, finder sted tirsdag d. 28. april kl. 19.00 på Hovedbiblioteket i Viborg. Billetter à 100 kr. + gebyr købes på viborgbib.dk.