Oplev Universitetsparken med nye øjne
22.4.2026 10:08:19 CEST | Aarhus Universitet Science Museerne | Pressemeddelelse
Fra vision til levende campus og nyt bykvarter. Nu er det igen muligt at komme med på en guidet tur gennem Danmarks største egepark. Oplev de ikoniske gule bygninger og den helt nye Universitetsby i det tidligere Århus Kommunehospital.

Som deltager på en rundvisning i Uniparken kan man både mærke historiens vingesus og komme tæt på Universitetsparken, som omfatter det enestående kulturlandskab, der i 2006 blev optaget i den danske kulturkanon.
Undervejs på turen hører man de gode fortællinger om bl.a. Victor Albeck og grundlæggelsen af Aarhus Universitet i 1928, om C.F. Møller og opførelsen af de gule bygninger samt etableringen af den nye Universitetsby i det tidligere Århus Kommunehospital.
Turen giver både et unikt indblik i de store linjer og de små, overraskende detaljer:
- Hvad var omstændighederne bag universitets oprettelse i 1928?
- Hvorfor valgte arkitekt C.F. Møller gule sten til bygningerne?
- Hvad gemmer der sig under parkeringspladsen ved Institut for Fysik og Astronomi?
- Hvorfor bombede englænderne parkkollegierne i 1944?
- Hvorfor gik der 20 får i universitetsparken – og hvorfor forsvandt de meget hurtigt igen?
Rundvisningen begynder og slutter ved Steno Museet og varer ca. 1¼–1½ time (ca. 3 km). Deltagere får samtidig gratis adgang til museet både før og efter.
Praktisk information
Søndage (forår/sensommer): 3. maj – 28. juni og 16. august – 27. september 2026 kl. 13.30-15
Torsdage (sommerferie): 2. juli – 6. august 2026. Kl.13.30-15
Pris: 95 kr. + gebyr (inkl. entré til Steno Museet)
Startsted: Foran museets indgang, C.F. Møllers Allé 2, Aarhus C
(Ved regn: i museets foyer)
Bemærk
Turen foregår til fods uden pauser undervejs
Gratis parkering ved museet (husk registrering i billetsalg)
Book en tur – eller få jeres egen
Billetter kan købes online. Det er også muligt at booke en privat rundvisning for grupper, fx virksomheder, foreninger eller studerende. Kontakt: sm@au.dk
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsrådgiver ved Science Museerne, Aarhus Universitet, Trine Bjerre Mikkelsen
tbm@sm.au.dk mobil 93508248
Billeder




Links
Om Science Museerne, Aarhus Universitet
Science Museerne omfatter Ole Rømer Observatoriet, Væksthusene i Botanisk Have Aarhus, Steno Museet, Herbariet og Offentlige Foredrag i Naturvidenskab. Science Museerne hører under Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet. Læs mere på https://sciencemuseerne.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Overset forskel kan koste liv5.2.2026 08:47:01 CET | Pressemeddelelse
Kvinder har lavere chance for at blive genoplivet ved hjertestop i det offentlige rum end mænd. Science Museerne afholder sammen med Røde Kors og Dansk Kvindesamfund et event med fokus på en overset forskel, der kan koste liv.
Kom på sporet af dinoen i vinterferien på Steno Museet.22.1.2026 08:59:19 CET | Pressemeddelelse
I vinterferien 7.2-15.2.2026 inviterer Science Museerne børn og voksne med på en sjov og spændende rejse tilbage i tiden. Hele familien kan gå på opdagelse, grave i fortiden og lede efter spor.
Astronomisk jul i Aarhus20.11.2025 09:57:06 CET | Pressemeddelelse
Julestemningen breder sig helt ud i verdensrummet, når Science Museerne inviterer til stjerneoplevelser på både Steno Museet og Ole Rømer Observatoriet.
Blufærdighed skal ikke stå i vejen for at redde liv11.11.2025 08:39:07 CET | Pressemeddelelse
Røde Kors Aarhus og Dansk Kvindesamfund Aarhus indgår samarbejde med Science Museerne om at sætte fokus på kvinders hjerter og førstehjælp.
En ægte dansk jul smager af hele verden5.11.2025 09:46:20 CET | Pressemeddelelse
Skru op for julehyggen, og rejs hen, hvor vanilljen gror. Væksthusene i Aarhus inviterer til julerundvisning om planterne bag julens måltider og søde sager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum