Fra fjord til fæstning: Se ruterne til Royal Run ’26
8.4.2026 08:59:10 CEST | Danmarks Idrætsforbund og DGI | Pressemeddelelse
Over 100.000 deltagere får 2. pinsedag mulighed for at opleve værtsbyernes natur, kyster og historiske vartegn fra første række, når Royal Run ’26 kommer til Ringkøbing, Randers, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg.

Årets ruter fører deltagerne gennem både historiske byrum, naturskønne områder og stemningsfyldte strækninger, hvor lokal opbakning og levende omgivelser er med til at gøre løbsdagen til noget særligt.
Royal Run finder sted på tre forskellige distancer – One mile, 5 km og 10 km – hvor både løbere og gående kan være med. Bag hver rute ligger et omfattende arbejde med at skabe en god og tryg oplevelse for alle deltagere. Ruterne er planlagt, så deltagerne kan opleve værtsbyernes natur og seværdigheder, uanset tempo.
”Når vi planlægger Royal Run-ruterne, handler det ikke kun om afstande og logistik, men om den samlede oplevelse. Vi vil give deltagerne en fornemmelse af byen og landskabet, de bevæger sig igennem. Derfor arbejder vi tæt sammen med værtsbyerne om ruter, hvor natur, historie og byliv går hånd i hånd, og hvor Royal Run-stemningen kan mærkes fra start til mål. Det giver en oplevelse, der rækker langt ud over målstregen,” siger Trygve Laub Asserhøj, projektleder i Royal Run.
Ruter med udsigt, historie og levende byrum
I Ringkøbing kommer deltagerne til at bevæge sig gennem den charmerende købstad med de brostensbelagte gader, inden ruterne åbner sig mod fjorden, oplevelsesparken Naturkraft og de brede vestjyske landskaber.
I Randers går starten på Randersbro med udsigt til Den Blå Bro og Randers Havn. Herefter føres deltagerne gennem den historiske midtby, hvor de undervejs passerer flere af byens velkendte vartegn. På 5 og 10 km-distancerne skal deltagerne også gennem Randers Statsskole og erhvervsskolen Tradium.
I Middelfart kommer ruterne tæt på vandet, når deltagerne bevæger sig gennem byen og langs Lillebælt. Udsigten til vandet og de omkringliggende kyststrækninger danner en smuk ramme om løbet og giver en unik maritim stemning. Deltagerne på 10 km-distancen kommer også ud at vende på den Gamle Lillebæltsbro og igennem Hindsgavl Dyrehave.
I Helsingør får deltagerne mulighed for at opleve både havet og historien, når ruterne går gennem byen med udsigt over Øresund og med start ved den ikoniske fæstning, Kronborg Slot, og målgang i Havnegade ved siden af Kulturværftet. 5- og 10 km-ruterne kommer også forbi det smukke gamle Marienlyst Slot.
I København og Frederiksberg går starten igen på Kongens Nytorv, og derefter går ruterne gennem nogle af byens mest kendte gader og pladser og samler deltagerne til et brag af en motionsfest, hvor kolonnaden på Amalienborg udgør rammen som den historiske målportal.
Find årets ruter og få det fulde overblik her: Værtsbyer
Om Royal Run:
- Royal Run arrangeres af Danmarks Idrætsforbund og DGI i samarbejde med Dansk Atletik.
- Royal Run støttes af Nordea-fonden, TrygFonden og Novo Nordisk Fonden. TV 2 og TV 2-regionerne er mediepartnere.
- Royal Run fandt sted første gang i 2018 i anledning af H.M. Kongens 50-års fødselsdag.
- Vanen tro afholdes Royal Run på 2. pinsedag. I 2026 er det den 25. maj og motionsfesten afholdes i Randers, Ringkøbing, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg.
- Royal Run ’26 sætter ny deltagerrekord med 111.500 deltagere. En tredjedel af deltagerne ved Royal Run '26 har aldrig deltaget i et motionsløb før.
- Ved Royal Run ’25 var deltagerantallet 97.786 i de fem værtsbyer: Ribe, Horsens, Viborg, Korsør og København/Frederiksberg.
Kontakter
Trygve Laub Asserhøj, projektleder for Royal Run. Tlf: 61 31 11 16
Jonas KildegaardKommunikationskonsulent
Tlf:27853642jkra@dif.dkSigne Sjølund TorpKommunikationskonsulent
Tlf:30704477ssjt@dif.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Royal Run ’27 er udsolgt efter massiv opbakning30.9.2026 12:59:43 CEST | Pressemeddelelse
Alle startnumre til Royal Run ’27 er nu udsolgt. På rekordtid har 102.500 deltagere sikret sig en plads til næste års folkefest i kondisko 2. pinsedag, den 17. maj 2027, der igen samler danskerne i fem værtsbyer.
Royal Run ’27: Tilmeldingen er nu åben30.9.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
102.500 deltagere kan nu sikre sig plads til Royal Run ’27, som på tværs af Danmark igen inviterer til en dag med bevægelse, fællesskab og feststemning. Sidste år blev alle startnumre solgt på få timer.
Royal Run ’27: Her skal Danmark samles til folkefest i kondisko18.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Royal Run med H.M. Kongen i front for niende gang samler Danmark til royal motionsfest, bliver det med fire nye værtsbyer og én genganger. Nu offentliggøres alle værtsbyerne sammen med deltagerkapacitet og salgsdato.
Royal Run præsenterer værtsbyer for 2027: Silkeborg er den første14.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde bliver Silkeborg værtsby for Royal Run, når den niende udgave af folkefesten i kondisko løber af stablen 2. pinsedag, mandag den 17. maj 2027.
Royal Run ’26 i mål efter historisk opbakning25.5.2026 22:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Efter en dag med stort lokalt engagement i Randers, Ringkøbing, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg er årets Royal Run nu officielt afsluttet. Dagen har været præget af et stærkt sammenhold og bevægelsesglæde på tværs af landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

