Samarbejde om en styrket ældrepleje
17.4.2026 16:42:52 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Udvalg for Sundhed og Ældre bekræfter arbejdet med en Masterplan, der skal styrke ældreplejen og forberede Furesø til flere ældre og mere komplekse plejebehov. Flere indsatser er allerede i gang.

I 2026 arbejder Furesø Kommune særligt på at styrke rekruttering og opkvalificering af medarbejdere i ældreplejen. Det er det første spor i en større Masterplan, der skal skabe en omsorgsfuld ældrepleje, der både imødekommer den nye ældrelov, sundhedsreformen og et stigende antal ældre borgere med mere komplekse plejebehov.
Masterplanen samler de vigtigste visioner for, hvordan Furesø også i fremtiden kan tilbyde høj faglig kvalitet, dygtige medarbejdere, bedre forebyggelse, stærkere rehabilitering og en tæt dialog med borgere og pårørende.
Den 7. april godkendte det nye udvalg for Sundhed og Ældre, at forvaltningen arbejder videre med at konkretisere de efterfølgende spor.
Ole Bondo Christensen (A), formand for Ældre og Sundhed:
”En god ældrepleje skaber vi sammen - medarbejdere, ledere, borgere, frivillige og pårørende. Med masterplanen ønsker vi i fællesskab at sætte retningen for, hvordan vores ældre borgere får en værdig og tryg hverdag, og hvor borgerne får mest mulig indflydelse på deres eget liv. Den vigtigste forudsætning for en god ældrepleje er dygtige hænder og kloge hoveder. Vi skal være en kommune, der både tiltrækker og fastholder medarbejdere – og giver dem muligheder for at udvikle sig. Masterplanen giver os mulighed for at arbejde systematisk med kvalitet, trivsel og faglighed. Med masterplanen sætter vi fokus på målene for udvikling af ældreplejen og styrker samarbejdet om at nå dem”.
Flere indsatser er allerede sat i gang for at nå målet om flere faguddannede medarbejdere, lavere sygefravær, bedre trivsel og mulighed for kompetenceforløb flere gange årligt:
Der arbejdes systematisk med at øge trivslen, mindske sygefraværet og personaleomsætningen; der bliver stillet større krav i ansættelsen af elever og gjort mere ud af styrke vejledningen i deres elevforløb; og der er øget fokus på uddannelsesniveau og en mere systematisk tilgang til kompetenceudvikling.
Solveig Bisgaard er formand for Seniorrådet, der er inviteret indenfor i arbejdet med Masterplanen:
"Seniorrådet ser frem til samarbejdet om Masterplanen og en positiv udvikling af ældreplejen i Furesø. Vi har flere gange fremhævet vigtigheden af god ledelse, dygtige medarbejdere og en effektiv kommunikation, så borgerne får en god oplevelse i mødet med kommunen. Men vi er også meget optaget af at styrke forebyggelsesindsatsen og mener, at noget af vejen til en bedre ældrepleje er bedre normeringer - det vil helt givet højne kvaliteten".
Masterplanen indeholder 4 temaer, som forvaltningen nu skal omsætte til konkrete indsatser:
- Borgerne skal opleve en nærværende ledelse samt kompetente og omsorgsfulde medarbejdere, der er glade for at gå på arbejde
- Borgerne skal opleve kvalitet i alle opgaver
- Borgerne skal opleve kontinuitet, tryghed og helhed i plejen herunder med fokus på selvbestemmelse og ”længst mulig i eget hjem”
- Borgerne skal opleve en god og tryghedsskaben information og kommunikation
Arbejdet med masterplanen samler en bred kreds af interessenter: Udvalgspolitikere, medarbejdere, ledere, Seniorråd, Ældresagen, borgere, pårørende, samt forskere og fagfolk.
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Formand for Ældre og Sundhed
Næstformand i Økonomi og Erhverv
Medlem af Kultur, Fritid og Idræt
Solveig BisgaardFormand for Seniorrådet i Furesø Kommune
sb@simi.dkKarin Alsø (A)
Næstformand i Ældre og Sundhed
Medlem af Natur og Klima
Katrine BirkVelfærdsdirektør
Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale indsatser, Center for Dagtilbud og Skole, Center for Sundhed og Ældre
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesøs folkeskoler blandt landets allerbedste – set i det rette lys15.4.2026 12:19:59 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har en af landets højeste andele af elever, der består folkeskolens afgangsprøve. En CEPOS-analyse skabte for nylig debat om folkeskolernes manglende løfteevne. Men virkeligheden er en anden.
Folkeoplysningsudvalget i Furesø klar med ny formand og næstformand10.4.2026 10:55:27 CEST | Pressemeddelelse
I marts blev et nyt Folkeoplysningsvalg valgt ind i Furesø. Torsdag den 9. april blev udvalgets formelle arbejde skudt i gang ved årets første møde.
Støtte til frivillige og foreninger i Furesø9.4.2026 09:16:28 CEST | Pressemeddelelse
Designworkshops og trygge fællesskaber for unge fra Furesøgård, Sankt Hans-aktiviteter ved Farum Sø, oplevelsesklubber for udsatte børn i Furesø, Bydelsmødre og musikudstyr til Lillevangs haver. Alle disse initiativer har fået økonomisk støtte gennem puljer fra Furesø Kommune, der skal understøtte frivillige indsatser.
Furesø når ikke klimamål i 2030 – klimaplan opdateres30.3.2026 10:33:14 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune nedbringer CO₂-udslippet år for år. Men udfordringer med især udrulning af fjernvarme og en længere tidshorisont på en række infrastrukturprojekter betyder, at Furesø Kommune ikke når sit mål om at være CO₂-neutrale i 2030.
Nyt integrationsråd klar i Furesø27.3.2026 12:34:45 CET | Pressemeddelelse
Valget til Furesø Integrationsråd er nu overstået. Den 25. marts 2026 udpegede byrådet otte medlemmer af rådet samt en stedfortræder. De skal sammen med tre byrådsmedlemmer arbejde for at fremme etnisk ligestilling og rådgive byrådet om den lokale integrationsindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum