Fremgang i Dagrofa Foodservice: 2025-regnskab viser stigende omsætning og højere driftsresultat
8.4.2026 08:15:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
En af landets største totalleverandører til professionelle køkkener – Dagrofa Foodservice – løfter omsætningen markant med 182 mio. kroner i 2025. Virksomheden har haft kundetilgang i flere forretningsben og forbedrer også resultatet af den primære drift.

I 2025 tog Dagrofa Foodservice – som er en del af Dagrofa-koncernen - hul på Gro’27-strategien, der indeholder en række ambitiøse vækstmål.
Årsregnskabet for 2025 for fødevaregrossisten viser, at virksomhedens nye offensive tilgang til markedet allerede har givet pote.
Udviklingen skyldes bl.a. en væsentlig tilgang af nye kunder i både den udkørende forretning (663 nye kunder) og i butikskæden Cash & Carry (3.093 nye kunder).
Centrale nøgletal i årsregnskabet 2025:
- Årets omsætning stiger med 182 mio. kr. og ender på 4,38 mia. kr.
- Virksomhedens resultat af den primære drift (EBIT) lyder på 71,1 mio. kr., og det svarer til en stigning på 21,5%.
- Årets resultat for Dagrofa Foodservice lander på 50,5 mio. kr., hvilket er lavere end resultatet i 2024, som var positivt påvirket af, at der er indregnet udskudte skatteaktiver for i alt 31 mio. kr.
|
|
2025 |
2024 |
2023 |
2022 |
2021 |
|
Omsætning |
4,38 mia. kr. |
4,20 mia. kr. |
4,33 mia. kr. |
4,45 mia. kr. |
3,78 mia. kr. |
|
Resultat af primær drift (EBIT) |
71,1 mio. kr. |
58,5 mio. kr. |
53,8 mio. kr. |
51,6 mio. kr. |
-74,1 mio. kr. |
|
Årets resultat |
50,5 mio. kr. |
68,9 mio. kr. |
40,7 mio. kr. |
38,9 mio. kr. |
-61,1 mio. kr. |
Michael Christensen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice, sætter disse ord på årsregnskabet:
”Det er virkelig tilfredsstillende at se, hvordan vi over en bred kam har fået ekstra medvind i sejlene takket være den strategiske kurs. Jeg glæder mig over flere ting. F.eks. at vores 30 Cash & Carry-butikker i høj grad har fået endnu bedre fat i de mange de lokale spisesteder og erhvervsdrivende. Det skyldes, at vi har nogle dygtige butikskollegaer med ild i øjnene, som er rigtig gode til at forankre de mange nye salgsinitiativer, som vi er begyndt at søsætte. Det betyder meget for os, at kunderne i stigende grad vælger os til i et meget konkurrencepræget marked.”
Han uddyber:
”Vores strategiske investering i at udvide vores salgsstyrke i den udkørende del af forretningen har også haft stor betydning. Det har medført, at vi i 2025 er blevet meget mere synlige over hele landet, og vi er kommet markant tættere på mange restauranter, kantiner og hoteller. Samtidig har det været et solidt rygstød for os, at vi har fået koblet kunderne på vores nye e-commerce platform. Det er vores største digitale investering nogensinde, og vi har rykket os rigtig meget i forhold til at gøre det nemmere og mere inspirerende at handle med os.”
Derudover har Dagrofa Foodservice i løbet af 2025 forlænget en række større aftaler med bl.a. Comwell Hotels og Compass Group. Desuden er der også blevet indgået flere nye partnerskaber, som f.eks. har medført en landsdækkende leveringsaftale til Lagkagehusets over 100 butikker, samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, aftale med Kylling & Co. og levering til Danske Diakonhjem.
Dagrofa Foodservice består også af en række specialistselskaber, som fødevaregrossisten har helt eller delvist ejerskab over. Specialistselskaberne HKI Ost, Grøn Fokus, Prima Frugt og Dagrofa Bornholm har samlet set igen leveret fremgang. For den samlede forretning inkl. specialistselskaber leverer Dagrofa Foodservice for 4,7 mia. kroner i omsætning i 2025 (fraregnet internt salg).
Øget vækst og 65-års jubilæumsfejring står på menukortet i 2026
Som en del af Gro’27-strategien skal Dagrofa Foodservice senest i 2027 have skabt tilgang af 2.000 nye lokale kunder i den udkørende forretning og 10.000 nye lokale kunder i Cash & Carry.
Derfor handler det ifølge Michael Christensen om at holde snuden i vækstsporet i 2026:
”Vi er kommet utroligt godt fra land med Gro’27-strategien, og det vidner om, at vi skal blive ved med at være proaktive og investere i at forbedre kundeoplevelsen. Selvom der sker meget i verden omkring os og konkurrencen er hård, så forventer jeg, at 2026 bliver et år, hvor vi bliver ved med at levere fremgang i alle dele af forretningen.”
Et af højdepunkterne i 2026 er markeringen af Cash & Carry-kædens 65-års fødselsdag, der for alvor blev skudt i gang i den 1. april.
”Jeg har store forventninger til, at vi i vores jubilæumsår fortsætter med at løfte barren i vores Cash & Carry-butikker, og der er nok at bygge videre på. Sidste år udrullede vi muligheden for at få varer leveret lynhurtigt via Wolt-platformen og for få uger siden har vi færdiggjort moderniseringen af butikkerne i Randers og Nykøbing Falster. Inden længe giver vi også vores kunder adgang til en ny click and collect løsning, der er koblet op på vores landsdækkende butiksnet.”
Michael Christensen siger afslutningsvis:
”Jeg ser helt bestemt optimistisk på fremtiden. Vi står i Dagrofa Foodservice på et meget stærkt fundament, og foodservicemarkedet bliver heller ikke mindre fremover. Samtidig viser tallene fra 2025 tydeligt, at vi får rigtig god respons på at være en fødevaregrossist, der både gør dagligdagen i køkkenerne nemmere og som også bidrager til at udvikle den danske madscene.”
Dagrofa Foodservice er en del af Dagrofa-koncernen, der for nylig præsenterede årsregnskab for 2025 med den højeste omsætning og bedste driftsindtjening i nyere tid.
Årsregnskabet for 2025 bliver endeligt godkendt den 1. maj 2026.
Fakta om Dagrofa Foodservice:
- Dagrofa Foodservice er en af de største totalleverandører til foodservicesektoren i Danmark og en del af Dagrofa-koncernen.
- Dagrofa Foodservice står stærkt i markedet inden for kantiner og hoteller, og vi leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til fine dining-restauranter.
- Vi har 30 lokale Cash&Carry-butikker over hele landet og står bag specialisterne Grambogård, HKI Ost og Grøn Fokus/CHI Foodsupply samt Prima Frugt.
- Hovedsædet er på terminalen i Ishøj, og vi har også logistikterminaler i Middelfart, Aalborg og Thisted.
- Læs mere på www.dgfs.dk.
Nøgleord
Kontakter
Lars Hall Bæk FarsøeDagrofa Foodservice - Kommunikationschef
Tlf:42332811lar@dgfs.dkBilleder



Om Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa fordobler ambitionen for dansk frugt og grønt26.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa har i 2025 allerede indfriet 70 procent af sit 2030-mål. Derfor tager koncernen sin ambition til et nyt niveau. Målet er nu at øge indkøbet af dansk frugt og grønt med 20 procent inden 2030.
Dagrofa løfter driftsresultatet og omsætningen når rekordhøje 20,9 mia. kr.26.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa passerer 500 mio. kr. i driftsindtjening og løfter sin omsætning med mere end 1 mia.kr. Pilen har kun peget i én retning siden transformationen af koncernen begyndte i 2018.
Valgflæsk hitter som aldrig før på valgdagen24.3.2026 12:04:56 CET | Pressemeddelelse
Hvis du ikke skal have stegt flæsk i aften, så får du det muligvis til frokost på din arbejdsplads. Dagsfriske tal fra Dagrofa viser markant stigning i salget af flæsk i dagene op til folketingsvalget sammenlignet med ugen før og med forrige folketingsvalg.
Nyt samarbejde: Snart kan du få din burger fra Halifax i MENY24.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Supermarkedskæden MENY og burgerkæden Halifax indleder samarbejde. Burgerne fra Halifax bliver lavet af MENYs dedikerede MADarbejdere og kan bestilles online eller i butikken, og afhentes i delikatessen.
Dagrofa finder ny kædedirektør for SPAR og Min Købmand17.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofas nye kædedirektør for SPAR og Min Købmand skal være med til, at sætte retningen for SPAR og Min Købmand og sikre, at strategien Gro’27 – vækst på vores måde fortsat lever gennem et stærkt samarbejde mellem butikker, købmænd og de lokale samfund. Det handler blandt andet om at styrke nærheden til kunderne, udvikle sortimentet og investere i lokale initiativer, så kæderne fortsat kan være et naturligt valg i lokalsamfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum