Dagrofa finder ny kædedirektør for SPAR og Min Købmand
17.3.2026 10:00:00 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Dagrofas nye kædedirektør for SPAR og Min Købmand skal være med til, at sætte retningen for SPAR og Min Købmand og sikre, at strategien Gro’27 – vækst på vores måde fortsat lever gennem et stærkt samarbejde mellem butikker, købmænd og de lokale samfund. Det handler blandt andet om at styrke nærheden til kunderne, udvikle sortimentet og investere i lokale initiativer, så kæderne fortsat kan være et naturligt valg i lokalsamfundet.

Kent Riis, ny kædedirektør for SPAR og Min Købmand, ser frem til at skabe lokal vækst og styrke samarbejdet i kæderne.
Kent Riis er udnævnt som ny kædedirektør for kæderne og kommer med stor erfaring fra detail- og fødevarebranchen, hvor han tidligere har haft ledende stillinger hos både Danish Crown og Arla. Han begyndte sin erhvervskarriere i Salling Group, hvor han blandt andet var varehuschef i Føtex. Derudover har han været salgsdirektør i Dagrofa Logistik, hvilket har givet ham solid indsigt i hele værdikæden og samarbejde på tværs af organisationer.
Den nye kædedirektør tiltræder den 13. april og får reference til koncernchef Tomas Pietrangeli og bliver en del af koncernledelsen.
”Detailhandlen er i rivende udvikling, og vi sætter stor pris på at få Kent ombord. Jeg er glad for, at vi kan tiltrække en så stærk profil til dette vigtige område. Jeg er sikker på, at Kent og hele teamet omkring SPAR og Min Købmand vil fortsætte det gode arbejde og bygge videre på den positive udvikling, vi har set de seneste år, siger koncernchef Tomas Pietrangeli.”
Kent Riis ser frem til at starte i sin nye rolle:
”Jeg glæder mig meget til at blive en del af Dagrofa og lære både organisationen, nye kollegaer og købmændene bedre at kende. Dagrofa er en rigtig god virksomhed med både frihed og fællesskab på samme tid. De stærke lokale forankringer, som købmændene allerede har, skal vi styrke yderligere – så jeg ser frem til at tage arbejdshandskerne på,” siger Kent Riis.
”Der skal helt sikkert arbejdes videre med strategien for både vækst og samarbejde på tværs af kæderne. Her oplever jeg allerede et stærkt engagement, en god energi og jeg ser frem til at bidrage til den fortsatte succes, fortsætter han.”
Koncernchef Tomas Pietrangeli afslutter:
”Jeg vil også gerne sige en stor tak til Richo Boss, som til dagligt er kædedirektør for MENY, for hans engagement og indsats i den midlertidige periode, hvor han har haft ansvaret for SPAR og Min Købmand. Hans dedikation har været afgørende for at sikre stabilitet og kontinuitet i en vigtig overgangsperiode.
Kent Riis bor i Højberg v. Århus, er gift og har tre børn.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 540 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa-topchef: Fjern moms på frugt & grønt og gør det nemmere at drive virksomhed17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa stempler ind i valgkampen med en opfordring til politikerne om at fjerne momsen på frugt & grønt samt at lette mængden af bureaukratisk administration for virksomheder.
Dagrofa Foodservice: Strategisk investering i chaufførområdet skal styrke væksten10.3.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa Foodservice investerer i en række nye tiltag målrettet virksomhedens nuværende og kommende lastbilchauffører. Det sker for at understøtte virksomhedens aktuelle vækststrategi, hvor fødevaregrossisten skal vinde 2.000 nye kunder i den udkørende forretning.
Aftale forlænges: Dagrofa og Q8 indgår ny aftale om levering af varer5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa og Q8 har siden 2020 arbejdet sammen om leverancer til de mere end 100 Q8-stationer i Danmark. Den nye aftale rummer planer om vækst og især innovation inden for food-kategorien
MENY bliver hovedpartner på Madens Folkemøde4.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
MENY indgår en treårig aftale som hovedpartner på Madens Folkemøde, der afholdes i Nykøbing Falster. Med partnerskabet styrker MENY sit engagement i udviklingen af dansk madkultur, økologi og af danske madskatte.
Ny købmand overtager MENY i Rønne2.3.2026 14:10:46 CET | Pressemeddelelse
Susanne Wridt har solgt sin MENY, men vil fortsat være at finde i butikken. Ny købmand bliver Morten Caspersen. Han tager over fra den 1. april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum