20-årig valgt til toppen af Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab i Sydjylland
7.4.2026 10:30:00 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse
20-årige Andreas Brandt fra Esbjerg er blevet valgt som en af fem repræsentanter fra det sydjyske i LB Foreningen, som står bag LB Forsikring, der er Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab for private. De øvrige fire repræsentanter er alle genvalgte fra den siddende forsamling.

Fem sydjyske kandidater er nu valgt til delegeretforsamlingen i LB Foreningen og dermed en del af den øverste myndighed hos ejerne bag Danmarks største forsikringsfællesskab for private, LB Forsikring.
Blandt de valgte er den blot 20-årige lageroperatør fra Esbjerg, Andreas Brandt. Han blev valgt sammen med fire andre kandidater, heriblandt den tidligere formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen fra Sønderborg.
For Andreas Brandt kom valget som en overraskelse: ”Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville kunne blive valgt. Der var flere af de andre kandidater, som har langt større erfaring end mig. Men jeg er meget stolt over valget, og jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet og få sat mig grundigt ind i, hvordan arbejdet i LB Foreningen foregår.”
Bred repræsentation i det sydjyske
De fem valgte kandidater har en bred geografisk repræsentation og spænder også bredt i alder. Den yngste kandidat er 20 år og den ældste 70 år. Udover førnævnte Andreas Brandt og Anders Bondo Christensen er også Bjarne Toft fra Ribe, Inge Gillesberg fra Gråsten og Ulla Frese fra Sjølund blevet valgt som delegerede i det sydjyske.
”Vi er meget glade for interessen i vores demokrati. For os er det helt afgørende, at vi har et levende medlemsdemokrati, og hvor vi har en mangfoldighed i vores valgte delegerede. Det har vi opnået, og vi glæder os til at tage imod de sydjyske repræsentanter i vores fællesskab – både nyvalgte og genvalgte,” siger Lars Busk Hansen, formand for LB Foreningen.
|
Valgte kandidater |
Postnummer og by |
|
Andreas Brandt (nyvalgt) |
6705 Esbjerg Ø |
|
Anders Bondo Christensen (genvalgt) |
6400 Sønderborg |
|
Bjarne Toft (genvalgt) |
6760 Ribe |
|
Inge Gillesberg (genvalgt) |
6300 Gråsten |
|
Ulla Freese (genvalgt) |
6093 Sjølund |
Kandidaterne er valgt for en fireårig periode i delegeretforsamlingen, som er den øverste myndighed i LB Foreningen. Her vil de sammen med de øvrige valgte kandidater tiltræde efter LB Foreningens generalforsamling den 18. april.
Udover valget til Lærerstandens Brandforsikring i det sydjyske har der også været valg til Lærerstandens Brandforsikring på Lolland-Falster og Fyn samt Bauta Forsikring og Runa Forsikring vest for Storebælt. I alt var der 28 kandidater til 21 pladser på tværs af de forskellige valgområder.
Se alle de valgte kandidater på lbforeningen.dk
Kontakter
Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen
Tlf:24282110mikl@lb.dkBilleder

OM LB FORENINGEN
LB Foreningen står bag LB Forsikring – Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Hvert år støtter vi velgørende fællesskaber over hele landet med 20 mio. kr. Heraf går der en mio. kr. til lokale indsatser i hver af de fem regioner.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Rejse: Ved du, om du har de anbefalede vacciner til dit rejsemål?20.5.2026 09:34:17 CEST | Pressemeddelelse
Skal du ud at rejse til sommer? Så er det nu, du bør undersøge, om du skal vaccineres forud for ferien. En ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, viser, at seks ud af 10 medlemmer ikke helt har styr på hvilke vaccinationer, der anbefales til forskellige rejsemål.
Risiko for lokale skybrud: Ved du, hvordan du undgår skader?11.5.2026 13:04:22 CEST | Pressemeddelelse
Dele af det sydlige Sjælland og Lolland-Falster går en våd eftermiddag i møde. DMI har udsendt et varsel om risiko for både kraftige regnbyger og lokale skybrud. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at forebygge vandskader.
LB Forsikring advarer mod tasketyverier fra cykler6.5.2026 09:02:47 CEST | Pressemeddelelse
Skadebehandlerne hos LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, oplever i øjeblikket en stigning i antallet af henvendelser om tasketyveri fra cykler. Derfor opfordrer selskabet til, at cyklister er ekstra påpasselige på cykelturen.
Risiko for kraftig regn: Sådan kan du begrænse skaderne3.5.2026 17:07:28 CEST | Pressemeddelelse
DMI melder om risiko for kraftig regn og torden flere steder i landet. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at undgå vandskader på boligen.
Tørt i Danmark: Pas på med ukrudtsbrænderen og åben ild!30.4.2026 19:30:52 CEST | Pressemeddelelse
DMI advarer nu om, at brandfareindekset er højt. Derfor opfordrer LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, til at være varsom med brug af ukrudtsbrændere og åben ild.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum