LB Forsikring

Risiko for lokale skybrud: Ved du, hvordan du undgår skader?

11.5.2026 13:04:22 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse

Del

Dele af det sydlige Sjælland og Lolland-Falster går en våd eftermiddag i møde. DMI har udsendt et varsel om risiko for både kraftige regnbyger og lokale skybrud. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at forebygge vandskader.

Sæsonen for skybrud er godt i gang, og er man bosiddende i den sydlige del af Sjælland, er der ekstra god grund til at være opmærksom på vejret i dag. DMI forventer, at der kan falde mellem 20 og 30 mm regn i løbet af få timer. Samtidig lyder varslingen på risiko for lokale skybrud.  

”Vi ved, at skybrudssæsonen for alvor begynder i maj, og derfor er det en god ide, at man som boligejer eller ejer af et fritidshus holder lidt ekstra øje med vejrudsigten, så man kan nå at lukke vinduer eller døre, inden et potentielt skybrud rammer i ens lokalområde. Når først vandet kommer, kan det gå meget stærkt, og vandskader er nogle af de skader, det kan tage lang tid at udbedre. Derfor er det en god ide at forberede sig på den massive regn, vi har fået varslinger om, også selvom man ikke skulle blive ramt af et decideret skybrud, siger Maiken Sjåoberg Russ, chef for Bil og Bolig i LB Forsikring, der er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab.  

En del af forberedelsen kan også være at alliere sig med naboer eller netværk, der kan bistå i forberedelsen eller tilse huset efter regnen, hvis man er bortrejst. 

Sommerhalvåret er traditionelt højsæson for skybrud. Er du husejer, har du fritidshus eller måske et tilhørende kælderrum til lejligheden, så læs med nedenfor og få nogle gode råd til, hvad du kan gøre inden og efter kraftig regn for at begrænse skaderne i tilfælde af, at vand trænger ind i ejendommen.  

Det bør du gøre, når der er varslet regn eller skybrud:  

  • Luk alle vinduer - især ovenlysvinduer. 

  • Forbered din kælder eller dit kælderrum. Løft så mange ting som muligt væk fra kældergulvet . 

  • Opbevar de ting, der ikke tåler vand, på hylder, reoler eller i plastbeholdere – det kan du med fordel gøre hele året . 

  • Fjern løse tæpper . 

  • Lav en aftale med naboen. Er du ikke hjemme under et skybrud, kan du med fordel lave en aftale med et familiemedlem eller en bekendt i nabolaget om at se efter dit hus eller dit fritidshus.  

Er uheldet ude?  

Har du fået skader på dit hus eller dit indbo efter skybrud, er det vigtigt, at du kontakter dit forsikringsselskab. Samtidig er det vigtigt, at du gør, hvad du kan, for at skaden ikke bliver større, end den allerede er.  

  • Brug handsker og gummistøvler, når du rører ved de våde ting.  

  • Fjern det indtrængende vand – er det kloakvand, der er trængt ind i dit hus, er det dog vigtigt, at det fjernes af et professionelt skadeservicefirma, da fx hudkontakt kan være sundhedsskadeligt. Kontakt os, så sørger vi for at rekvirere et skadeservicefirma, der kan håndtere opgaven korrekt og sikkert.

  • Flyt de ting, som er blevet våde . 

  • Fjern våde gulvtæpper og lignende . 

  • Sæt eventuelt en affugter i gang, så rummet/rummene bliver aftørret.  

Om LB Forsikring

LB Forsikring er Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Bag os står LB Foreningen, hvor medlemmerne er sammen om at eje forsikringsfællesskabet.

Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring

LB Foreningen genvælger Lars Busk Hansen til formand20.4.2026 08:46:12 CEST | Pressemeddelelse

Lars Busk Hansen, Hjørring, blev på LB Foreningens generalforsamling valgt frem til 2030. Udover Lars Busk Hansen blev også Merete Svalgaard Knuhtsen, Espergærde, og Niels Skak-Jensen, Gørlev, valgt til foreningens bestyrelse. Dermed indtræder de i toppen af LB Foreningen, som står bag LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye