If har modtaget 150 skader efter Dave – forventer fortsat travlhed

6.4.2026 11:41:46 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse

Del

Forsikringsselskabet If forudser, at flere skadesanmeldelser vil tikke ind, i takt med at danskere vender hjem fra påskeferie.

Foto: If
Foto: If

Stormen Dave har givet anledning til store problemer i særligt Nordjylland med vindstød af orkanstyrke, og det kan mærkes hos If, Nordens største forsikringsselskab.

If har indtil videre registreret omkring 150 skader fra sine danske kunder i forbindelse med stormen, og syv ud af ti skader kommer fra kunder i den nordlige del af Jylland.

”Vi har oplevet stor travlhed, efter Dave ramte i går, søndag, og vi har også haft mere travlt med at hjælpe vores kunder end forventet,” siger Helene Ibsen, boligchef i If.

De typiske skader, som If har registreret, skyldes væltede træer, som har ramt boliger. Forsikringsselskabet har også set eksempler på nedfaldne tagsten og knuste ruder i drivhuse.

If forventer, at stormen vil give travlhed ved telefonerne de kommende dage:

”Mange danskere har været bortrejst i påsken, og vi forventer, at flere skadesanmeldelser vil tikke ind, i takt med at vores kunder vender hjem fra ferie og får mulighed for at danne sig et overblik over eventuelle stormskader,” siger Helene Ibsen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Helene Ibsen, boligchef i If. Foto: If
Helene Ibsen, boligchef i If. Foto: If
Download

If – Nordens største forsikringsselskab

If er Nordens største forsikringsselskab med omkring 4,6 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye