Specialfartøj til Femern Bælt-tunnelen består sidste eksamen
2.4.2026 08:58:13 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Specialfartøjet, der skal nedsænke de store elementer til Femern Bælt-tunnelen, har bestået de sidste afgørende prøver og er nu godkendt af søfartsmyndighederne.

Specialfartøjet IVY har bestået de sidste prøver og er nu godkendt af Søfartsstyrelsen til at nedsænke de enorme tunnelelementer til Femern Bælt-forbindelsen. Dermed kan tunnelkonsortiet FLC gå i gang med forberedelserne til at sænke det første tunnelelement på plads i tunnelrenden ud for Lollands kyst i dette forår.
IVY består i virkeligheden af to fartøjer 1&2, der kan kobles sammen og gribe fat om tunnelelementet. Fartøjet er udstyret med i alt 23 kilometer stålwire fordelt på 66 spil. De skal bruges til at nedsænke de 217 meter lange tunnelelementer på op til 40 meters dybde med maksimal præcision.
”IVY er et unikt fartøj, som er udviklet udelukkende til byggeriet af Femern Bælt-tunnelen. Fartøjets opgave er kompleks, så det har været nødvendigt med en lang række tests for at sikre, at det lever op til de høje tekniske og sikkerhedsmæssige krav fra både os og myndighederne. Nu er godkendelsen på plads, og vi er klar til nedsænkningen,” siger Lasse Vester, vicekontraktdirektør i Sund & Bælt, der er bygherre på den 18 kilometer lange sænketunnel til Tyskland.
Tunnelrenden klar
Sideløbende med de mange tests af IVY 1&2 har FLC forberedt den første del af tunnelrenden ud for tunnelportalen ved Rødbyhavn. Det omfatter blandt andet oprensning og udlægning af et jævnt lag af skærver, der sikrer, at bunden af renden er helt plan.
I løbet af april vil IVY med tunnelelementet spændt fast under sig blive bragt til kaj i arbejdshavnen ved tunnelfabrikken.
Her skal der tilføjes ballastbeton i elementet, så det bliver tungt nok til at synke. IVY vil derefter fragte elementet ud til tunnelrenden og nedsænke det i en kontrolleret og præcis manøvre.
“IVY har nu bestået alle prøver, og vi ser frem til, at FLC kan begynde nedsænkningen af det første tunnelelement her til foråret. Det bliver en svær operation, som vi skal gennemføre yderligere 88 gange, indtil alle elementer er på plads,” Lasse Vester.
Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen er mindst to år forsinket. Sund & Bælt opdaterer projektets tidsplan, efter de første tunnelelementer er nedsænket.
Om Femern Bælt-projektet
Femern Bælt-projektet er et af Europas største infrastrukturprojekter med opførelsen af en 18 km lang sænketunnel mellem Danmark og Tyskland og landanlæg på begge sider.
Tunnelen får en tosporet motorvej i hver retning og to elektrificerede jernbanespor til højhastighedstog. Rejsetiden bliver 10 minutter i bil og 7 minutter med tog.
Femern Bælt-forbindelsen vil styrke samhandlen, mobiliteten og samarbejdet mellem Nord- og Sydeuropa. Projektet er brugerbetalt og gennemføres med støtte fra EU-Kommissionen.
Om Sund & Bælt
Sund & Bælt skaber varige forbindelser og stærkere mobilitet. Med ekspertise og erfaring fra komplekse infrastrukturprojekter udvikler og driver vi fremtidssikrede løsninger, der gør afstande kortere, styrker sammenhængskraften i Danmark og bringer os tættere på Europa.
Kontakter
Andrew Crone-LangkjærKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+4542262600acl@sbf.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Påskeferien skaber øget trafik over Storebælt26.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Skærtorsdag den 2. april og påskedag søndag den 5. april bliver de travleste rejsedage over Storebæltsbroen i Påsken. For at markere helligdagene bliver broen lyst op i gult.
Informationsmøde om udførelse af første etape af Øresundsmotorvejens udvidelse11.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Øresundsmotorvejen skal udvides for at forbedre fremkommeligheden på motorvejen, der i dag er præget af omfattende kø og trængselsproblemer i myldretiden. Sund & Bælt inviterer nu til informationsmøde om første etape af udvidelsen. Herunder projektets foreløbige tidsplan.
Pilen rykker op blandt Lolland-Falsters mest populære attraktioner9.3.2026 09:57:19 CET | Pressemeddelelse
Kun et år efter åbningen er det populære udsigtspunkt Pilen ved Femern Bælt-projektet strøget ind blandt de tre mest besøgte attraktioner på Lolland og Falster. Turistchef glæder sig på Lolland-Falsters vegne.
Kæmpe klodsmajor sætter fokus på truede tudser ved Femern Bælt-projektet4.3.2026 15:20:21 CET | Pressemeddelelse
ZOO og Femern Bælt-projektet opsætter et kunstværk ved udsigtspunktet Pilen i Rødbyhavn, der viser naturens skrøbelighed.
Femern-entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri3.3.2026 11:53:47 CET | Pressemeddelelse
Specialfartøjet, der skal nedsænke de store elementer til Femern Bælt-tunnelen, gennemfører i disse dage de sidste prøver før godkendelsen til brug af søfartsmyndighederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
