Stor stigning: Flere børn møder uddannede trænere i idrætsforeningerne
4.4.2026 07:25:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Langt flere trænere i idrætsforeninger vælger at tage en uddannelse. Både forbund og foreninger er blevet bedre til at uddanne deres trænere, og det smitter af på børne- og ungemiljøerne.

Når de næsten 900.000 børn og unge møder op til træning og konkurrence i landets idrætsforeninger, så er det i stigende grad ledet af trænere, der har taget en uddannelse.
En rundspørge fra DIF viser en markant udvikling. I 2023 var der 8.835, der tog en træneruddannelse under ét af de 62 forbund under DIF, mens det tal i 2024 var steget til 15.927. Der er både fremgang i store forbund som DBU, DanskHåndbold og Dansk Tennis Forbund, men også i Dansk Arbejder Idrætsforbund, Dansk Klatreforbund og Parasport Danmark.
”Vi er dybt taknemmelige for alle de frivillige trænere, der prioriterer at bruge deres fritid på at blive endnu bedre. Vi ved, at trænerne er enormt vigtige som sekundære voksenrelationer i mange børns liv, så som Danmarks største børneorganisation har vi en ambition om at klæde dem bedst muligt på til at møde børnene i øjenhøjde, fordi vi ved, at det giver lyst til at fortsætte længere i foreningerne,” siger Frans Hammer, der er næstformand i DIF.
Optællingen gælder kun for uddannelser med fysisk fremmøde.
En fælles opgave
Som supplement til træneruddannelserne har DIF udviklet et ’Trænerløfte’ med støtte fra A.P. Møller Fonden. Formålet er både at hjælpe den enkelte træner med at udvikle sig som træner, men det skal også give et fælles sprog og fælles værdisæt på tværs af trænerteams og på tværs af forskellige idrætter i den enkelte forening.
”Vores trænere kommer fra mange forskellige baggrunde og med mange forskellige motiver for at engagere sig frivilligt. Det er en stor styrke, men det kan også til tider gøre samarbejdet svært. Med Trænerløftet giver vi et enkelt værktøj, som man kan bruge uanset alder, erfaring og trænerfilosofi. Formålet er ikke, at alle trænere skal være ens. Det vigtige er, at man er bevidst om den rolle, man har som træner,” fortæller Frans Hammer.
I indsatsen ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ ønsker DIF at få 17.000 trænere til at aflægge trænerløftet inden 2028. Foreløbig har flere end 3.500 trænere været igennem.
Fakta om Fremtidens Idræt for Børn og Unge
- A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilget 85 mio. kr. til projektet ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, der er udviklet af og drives af Danmarks Idrætsforbund.
- ‘Fremtidens idræt for børn og unge’ er et ambitiøst og omfattende projekt, som løber frem til og med 2027.
- Under Danmarks Idrætsforbund er der i runde tal 6.000 børne- og ungdomsforeninger og 900.000 medlemmer under 18 år.
- Projektindsatserne er mange under følgende overskrifter: øge kapaciteten, trænerløfte og trivsel, involvering og rekruttering samt synlighed og videndeling.
Se mere om programmet: www.dif.dk/bornogunge
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 63 forbund, knap 8.400 idrætsforeninger og godt 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Idrætsforældre er mindre frivillige – ny kampagne skal fjerne barrierne30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange opgaver for børneforældre i hverdagen, men de vil fortsat gerne hjælpe til omkring deres børns idræt. Det skal være nemt at gå til, og det er målsætningen i en ny kampagne fra DGI og DIF.
Stærk opbakning skal løfte DIF DM-ugen til næste niveau27.3.2026 08:18:44 CET | Pressemeddelelse
Nykredit og Spar Nord går ind som hovedpartnere for DIF DM-ugen og giver Danmarks største medaljefest et markant løft.
Europas indflydelse falder20.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Europa mister indflydelse i international idrætspolitik, mens alle andre kontinenter styrker deres positioner. Det viser den seneste udgave af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer.
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum