Vejdirektoratet

Rute 8 skal have ny asfalt ved Gislev

1.4.2026 16:19:32 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Del

Vejdirektoratet skal udskifte asfalten på rute 8 ved Gislev. Det kommer til at ske fra onsdag 8. april og cirka to uger frem.

Når den nye asfalt er udlagt, venter der en bedre køreoplevelse for trafikanterne. Foto: Vejdirektoratet
Når den nye asfalt er udlagt, venter der en bedre køreoplevelse for trafikanterne. Foto: Vejdirektoratet

Asfalten på rute 8 mellem Gislev og Svendborgmotorvejen er nedslidt.

Derfor går Vejdirektoratet nu i gang med at give strækningen et nyt og forbedret lag asfalt.

Sådan foregår arbejdet

Først bliver den gamle asfalt fjernet, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny asfalt og påført nye vejstriber.

Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.

Information til trafikanterne

Arbejdet bliver udført som dagarbejde primært mellem kl. 6.00 til kl. 18.00. Trafikken forbi vejarbejdet vil blive afviklet via signalregulering.

Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne vil få en forlænget rejsetid. Når der ikke arbejdes på strækningen, vil vejen være åben for normal trafik.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:33 38 10 43

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye