Vejdirektoratet

Broarbejde på Næstvedvej ved Vetterslev

30.3.2026 09:30:00 CEST | Vejdirektoratet | Nyhed

Del

Fra mandag 13. april og to uger frem udfører Vejdirektoratet arbejde på landevejsbroen over Suså mellem Ringsted og Næstved.

Det er tid til at udskifte belægningen på den bro, der fører Næstvedvej over Suså. Foto: Vejdirektoratet
Det er tid til at udskifte belægningen på den bro, der fører Næstvedvej over Suså. Foto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet går mandag 13. april i gang med at udskifte belægningen på broen, der fører Næstvedvej/Suså Landevej over Suså ved Vetterslev.

Arbejdet er nødvendigt, fordi den nuværende belægning er slidt og ikke i tilstrækkelig grad kan modstå belastningen fra den tunge trafik. Med en ny belægning forlænges broens levetid, og trafikanterne får en bedre køreoplevelse.

Arbejdet forventes at vare frem til fredag 24. april og vil primært foregå i dagtimerne.

Sådan foregår arbejdet

Arbejdet udføres i to etaper. Først spærres den ene halvdel af broen, hvor trafikken ledes over i den modsatte side og reguleres med trafiklys. Herefter flyttes arbejdet til den anden halvdel af broen.

Første etape forventes at foregå fra mandag kl. 6.00 til fredag kl. 22.00, hvorefter arbejdet fortsætter i modsatte side fra den efterfølgende mandag morgen til fredag aften.

Information til trafikanterne

Trafikken kan passere broen i hele perioden, men vil være reguleret med signalanlæg, og der må forventes ventetid og mindre kødannelser.

Hastigheden sættes ned til 50 km/t på strækningen af hensyn til sikkerheden for både trafikanter og vejarbejdere.

Cyklister og fodgængere henvises i perioden til en alternativ rute via Gammel Næstvedvej vest for broen.

Da arbejdet er vejrafhængigt, kan der forekomme ændringer i tidsplanen.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:33 38 10 43

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye