Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt
31.3.2026 15:42:18 CEST | Drivkraft Danmark | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark opfordrer til en midlertidig justering af brændstofafgifterne, der afspejler virkeligheden i nabolandene. På den måde undgås særbelastning på danske forbrugere og virksomheder, der uhensigtsmæssigt skubber dansk omsætning og grøn investeringskraft over grænsen.

De kraftige og pludselige stigninger i brændstofpriserne lægger i disse uger et betydeligt pres på både danske virksomheder og husholdninger. Samtidig har flere af Danmarks nabolande reageret. Norge har midlertidigt sænket afgifterne fra april - september, Sverige har allerede reduceret dem og overvejer yderligere nedsættelser fra 1. maj, og Tyskland overvejer lignende tiltag.
Hvis Danmark ikke følger udviklingen, risikerer vi, at handel, aktivitet og investeringer flytter ud af landet.
“Når vores nabolande sænker eller overvejer at sænke afgifterne, kan Danmark ikke stille sig udenfor uden konsekvenser,” siger Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark.
Derfor opfordrer Drivkraft Danmark til en midlertidig justering af afgifterne, der afspejler virkeligheden i nabolandene. På den måde undgås særbelastning på danske forbrugere og virksomheder, der uhensigtsmæssigt skubber dansk omsætning og grøn investeringskraft over grænsen.
”De stigende brændstofpriser stopper ikke ved tankstationen, men slår igennem i hele økonomien – fra byggepladsen til supermarkedet. Når det bliver dyrere at køre varer rundt i landet, bliver det også dyrere at få materialer ud til virksomheder og varer frem til butikkerne. Det kan i sidste ende mærkes på priserne for både virksomheder og forbrugere”, siger Jacob Stahl Otte.
Kun en midlertidig løsning
Drivkraft Danmark understreger, at en eventuel justering af brændstofafgifterne klart skal være midlertidig og målrettet den ekstraordinære situation.
”Vi skal stadig fastholde den langsigtede kurs. Den grønne omstilling ligger fast. Men i en ekstraordinær situation er der behov for midlertidige tilpasninger, så virksomheder og forbrugere ikke bliver unødigt presset,” siger Jacob Stahl Otte og uddyber:
“De virksomheder, der i dag leverer brændstoffer, er de samme, der skal investere massivt i de grønne løsninger. Hvis vi flytter forbrug og aktivitet ud af Danmark, svækker vi også grundlaget for de investeringer. Det gavner hverken omstillingen eller forsyningssikkerheden.”
Hvis Danmark fastholder højere afgifter end nabolandene i en periode med store prisudsving, risikerer det at flytte store dele af brændstofsalget ud af landet, uden at det reelt sænker det samlede brændstofforbrug.
“Hvis det er markant dyrere at tanke i Danmark end i Sverige, Norge og Tyskland, vil en betydelig del af salget flytte over grænsen. Det svækker både virksomheder, statens indtægter og vores forsyningssikkerhed,” siger Jacob Stahl Otte.
Sådan påvirker prisstigningerne
- En dansk familie med benzin- eller dieselbil oplever i øjeblikket en merudgift på ca. 200-500 kr. pr. måned.
- Dansk erhvervsliv betaler mere end 500 mio. kr. ekstra i brændstofomkostninger hver måned
- Samlet stigning i brændstofpriser til vejtansporten er på mere end 1. mia. kroner om måneden.
Forudsætninger for beregningerne:
Tallene baserer sig på de aktuelle prisstigninger siden februar (benzin +2,5 kr./l, diesel +4,5 kr./l) holdt op imod det gennemsnitlige månedlige forbrug i Danmark. Forbrugsprofiler for private husholdninger er beregnet ud fra standardiserede kørebehov og brændstoføkonomi (15.000-25.000 km/år). Erhvervslivets belastning er estimeret på baggrund af, at erhvervstransport udgør cirka 60 % af det samlede dieselsalg.
Kontakter
Jacob Stahl OtteDirektør
Tlf:+45 33 45 65 16jso@drivkraftdanmark.dkMichael Mucke JensenTeknik- og miljøchef
Tlf:+ 45 33 45 65 14mmj@drivkraftdanmark.dkSøren Rosenkilde ClausenPolitisk chef
Tlf:+45 33 45 65 12Tlf:+45 53 64 29 31src@drivkraftdanmark.dkBilleder
Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Markant vækst: Lynopladning af elbiler er mere tilgængelig og kraftig end nogensinde før27.3.2026 11:39:14 CET | Pressemeddelelse
Angsten for at løbe tør for strøm på farten er fortid for danske elbilister. Antallet af lynladepladser er seksdoblet på bare tre år og antallet af ladepladser med de særligt kraftige lynladere er tolvdoblet. Det melder Drivkraft Danmark, der repræsenterer ladebranchen, lige op til påsketrafikken.
Ny brancheanalyse fra Drivkraft Danmark: Faglig stolthed driver medarbejderne i branchen20.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
En markant faglig stolthed og en bevidsthed om at løse afgørende samfundsopgaver som forsyning og grøn omstilling, er den primære drivkraft for medarbejderne hos Drivkraft Danmarks medlemmer, som tæller alt fra raffinaderier og servicestationer til det hastigt voksende lademarked.
Debatten om benzinpriser må ikke skygge for den langsigtede omstilling19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Debatten om afgifter på benzin og diesel fylder meget i valgkampen og tager helt forståeligt udgangspunkt i, at det ikke må være for dyrt at være dansker. Det må dog ikke skygge for, at danske forbrugere også på længere sigt skal have sikker og stabil adgang til grøn energi.
Valgudspil: Grøn omstilling skal gøre Danmark selvforsynende i en usikker verden12.3.2026 14:36:35 CET | Pressemeddelelse
I en tid med global usikkerhed bør den grønne omstilling også bruges til at styrke Danmarks energimæssige selvforsyning. Det er budskabet i et nyt valgudspil fra Drivkraft Danmark, der opfordrer til at udvikle den danske energiinfrastruktur og skabe stabile rammer for investeringer i grøn energi til transporten.
Bilvask på villavejen er gift for miljøet23.2.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Frosten er på retur og mange danskere glæder sig nu til en ren bil. Når bilen skal vaskes, er det vigtigt for miljøet, at vi ikke vasker den hjemme på villavejen. En ny undersøgelse fra Drivkraft Danmark viser, at omkring en tredjedel af danske bilejere stadig vasker bilen hjemme, hvilket resulterer i, at over en halv milliard liter urenset vaskevand hvert år ender i naturen!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

