Danskerne krisesikrer sommerferien: Feriekoncept boomer i skyggen af stigende oliepriser
1.4.2026 07:30:00 CEST | SUNWEB GROUP | Pressemeddelelse
Olieprisen er steget 50 %, siden krigen i Mellemøsten brød ud, og økonomiske eksperter taler om, at en ny finanskrise kan være på vej. Danskerne køber fortsat flere rejser end på samme tid sidste år, men flere vælger at sikre sommerrejsen mod økonomiske overraskelser ved at gå efter et populært feriekoncept:

- Vi ser en enorm efterspørgsel på all inclusive-rejser til sommer. I de her uger er over 75 % af de solgte rejser all inclusive, og det er tydeligt, at danskerne sikrer sig mod økonomiske overraskelser på sommerrejsen. All inclusive-konceptet er altid ekstra efterspurgt, når der er udsigt til kriser, der risikerer at påvirke danskernes privatøkonomi, mener Jan Lockhart, nordisk chef for Sunweb, der er blandt de største rejsearrangører i Danmark.
Født under finanskrisen
Det var under finanskrisen i 2008, at all inclusive-konceptet for alvor tog fart. Danskerne ville have økonomisk sikkerhed og forudsigelighed på ferierejsen, og rejsearrangørerne har siden da udviklet og finpudset konceptet, så der i dag findes all inclusive-rejser til stort set alle målgrupper.
Børnefamilier og flere-generationsrejsende står for den største del af kundegruppen, men de unge følger trop.
- På landsbasis vælger omkring 40 % af danskerne i dag all inclusive, når de rejser på ferie med en rejsearrangør, og en spørgeundersøgelse blandt danskerne viser, at 83 % mener, at det er vigtigt, at der ikke kommer prisoverraskelser eller ekstraudgifter på ferierejsen, fortæller Jan Lockhart.
Hos Sunweb er andelen af kunder, der vælger all inclusive, væsentligt højere end landsgennemsnittet. Det skyldes, at Sunweb er største udbyder af ferierejser til Tyrkiet og Egypten, hvor andelen af all inclusive-hoteller er tæt på 100 %.
Fakta:
Spørgeundersøgelsen er foretaget af YouGov for Sunweb i januar 2026 og besvaret af ca. 1100 danskere.
Nøgleord
Kontakter
Jan LockhartNordisk chef, Sunweb
Tlf:+45 61 20 90 98jan.lockhart@sunwebgroup.comBilleder
Links
Om Sunweb
Sunweb i Danmark er en del af Sunweb Group, der opererer på syv internationale markeder – i Holland, Belgien, Danmark, Sverige, Frankrig, Storbritannien og Tyskland.
Sunweb Group er en af de største rejsearrangører i Europa med over en million rejsende på sol og skiferie årligt.
I Danmark har Sunweb eksisteret siden 2010, og er på 15 år vokset til at være en af de største charterarrangører i landet.
I 2023 rejste 168.000 danskere på sol- eller ski-ferie med Sunweb.
SunwebGroup er ejet af kapitalfonden, Triton.
Følg pressemeddelelser fra SUNWEB GROUP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SUNWEB GROUP
Hver fjerde voksne dansker løber: Halvmaraton ved Rødehavet trækker løbere fra hele verden19.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne løber og løber, og det samme gør rigtig mange andre nationaliteter. Store løb oplever stigende interesse både i Danmark og internationalt. I november samler El Gouna Half Marathon løbere fra hele verden i Egypten, med mulighed for at kombinere en personlig udfordring med ferie ved Rødehavet.
Danskerne siger nej tak til børnepasning på ferien7.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Babysitter på hotellet? Nej tak, svarer syv ud af ti danskere i en spørgeundersøgelse på tværs af af Sunwebs markeder. Danskerne skiller sig markant ud fra hollænderne og belgierne, men har svenskerne lige i hælene.
Sunweb Group udnævner ny CEO29.9.2026 08:41:59 CEST | Pressemeddelelse
Sunweb Group, en af Europas førende rejsearrangører, annoncerer udnævnelsen af Jeroen de Swart som ny administrerende direktør (CEO). De Swart, der har været koncernens økonomidirektør (CFO) siden 2019, tiltræder stillingen den 1. november 2026. Han afløser den midlertidige administrerende direktør Lars Löfgren, som vil forblive involveret for at sikre en smidig overgang, inden han vender tilbage til bestyrelsen som formand.
Egypten udfordrer danskernes vinterfavoritter: Mere kvalitet til lavere pris og halv flyvetid til solen23.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sikker sol, høj hotelstandard og lavere priser. Egypten er blevet et stærkt alternativ til både De Kanariske Øer og Thailand, når danskerne skal vælge årets vinterferie.
Sommeren er slut, nu køber danskerne årets skiferie9.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejselysten blandt danskerne buldrer i én retning, nemlig opad. Sommerrejserne 2026 blev udsolgt, og nu viser vinteren de samme tendenser - for vi rejser også flere gange om året end før, på flere forskellige typer ferier. Danmarks Skiforbund anslår, at mere end en halv million danskere tager på skiferie årligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



