Mørke alger i Grønland kan fodre sig selv

I den populære tv-serie The Last of Us er det en parasitisk svamp, der bryder gennem asfalten og overtager verden. Naturen slår tilbage. Stille, effektivt og uden menneskelig kontrol.

I virkeligheden er truslen langt mindre dramatisk. Den er usynlig for det blotte øje og vokser ikke i ruinerne af storbyer, men på Grønlands is. Her breder mikroalger sig over isens overflade – og gør den mørkere.

Det lyder måske harmløst, men jo mørkere isen bliver, desto hurtigere smelter den. Og selvom Alexandre Magno Barbosa Anesio har forsket i fænomenet i årevis, har hans seneste opdagelse gjort ham bekymret. Det viser sig nemlig, at algerne får deres næring fra selve smeltningen af isen i en mekanisme, der får naturen til at forstærke sin egen udvikling. Lidt ligesom i en dystopisk tv-serie. 

”Den lille mængde nitrogen og fosfor, der kommer ud af isen, er tilstrækkelig til at give mikroalgerne det, de behøver for at vokse,” forklarer professoren fra en Teams-forbindelse mellem Nuuk og Aarhus Universitet. Han er ikke i tvivl om, hvad det kommer til at betyde for verdens opvarmning:  

”Mikroorganismerne producerer farvestoffer, som absorberer sollys og gør indlandsisen mindre reflekterende. Den mørke is smelter hurtigere, hvilket vil få den globale temperatur til at stige.”

Fjernmålinger og tætte prøver 

Alexandre Magno Barbosa Anesio er professor på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet. For nylig blev han udnævnt til at stå i spidsen for ARC, et arktisk netværk hvor forskellige aktører på tværs af brancher kan samarbejde om forskningsprojekter og dele viden og teknologi. Og det bliver der brug for med tanke på mikroalgernes massive fremvækst på indlandsisen.  

”Mikroalgerne er ikke i sig selv problemet. De reagerer blot på de ændringer, mennesket allerede har sat i gang, og vi har brug for at forstå processen,” siger han og understreger, at såkaldt remote sensing bliver en nøgle i de bestræbelser.

Fjernmålinger med satellitter, droner og fly gør det nemlig muligt for forskerne at overvåge enorme områder af Grønlands indlandsis og følge udviklingen over tid. De målinger skal så kombineres med Alexandre Magno Barbosa Anesio’s lokale prøver af de mørke mikroalger, som er mere præcise. Tilsammen danner de en bund af bedre klimaforudsigelser. 

Upræcise klimamodeller 

Netop klimamodellerne er for Carsten Suhr Jacobsen det helt store tvivlsspørgsmål i Arktis. Som leder af Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet vurderer han, at de ikke i tilstrækkelig grad tager højde for den mørkning af isen, som algernes dynamiske vækst forårsager. Og dermed risikerer klimamodellerne at undervurdere, hvor hurtigt indlandsisen smelter. 

”For få år siden regnede man med, at formørkelsen var et fast parameter, men med disse is-alger der på en måde fodrer sig selv, er der skabt stor usikkerhed om, hvor meget den globale temperatur kommer til at stige”, siger han. 

Aarhus Universitet spiller fortsat en central og ledende rolle i forskningen af mikroalgernes indtog, og i disse dage afholdes Arctic Science Summit Week på AU’s campus med besøg af hundredvis af forskere fra hele verden. Ifølge Alexandre Magno Barbosa Anesio er permanent tilstedeværelse i Grønland en forudsætning for at forstå den mikroskopiske proces, som måske nok er usynlig, men som kan blive en øjenåbner af de helt store. 

“Vi kan se, at de vågner meget tidligt efter vinteren og hurtigt begynder at vokse og fordoble mængden af alger. Alt hvad vi har lært om mikroalger de seneste 5-6 år, bekymrer mig,” siger han.