Region Hovedstaden samler Europa om cirkulært byggeri og råstoffer
31.3.2026 09:27:16 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Den 7. april mødes europæiske beslutningstagere, byer og erhvervsliv i København for at sætte cirkulært byggeri og råstoffer øverst på EU’s dagsorden.
Region Hovedstaden er vært for konferencen Accelerated Circular Construction in Europe den 7. april i Industriens Hus i København. Her samles førende forskere, EU-beslutningstagere, byer, regioner og erhvervsaktører for at drøfte, hvordan cirkulært byggeri kan spille en langt større rolle i EU’s kommende lovgivning.
Konferencen danner samtidig ramme om lanceringen af en fælles europæisk opfordring til handling, hvor blandt andre Île-de-France, Metropolregion Amsterdam, Wien, København og Region Hovedstaden opfordrer EU til at gøre cirkulært byggeri til en central del af den kommende Circular Economy Act.
Råstofkrise sætter pres på byggeriet
Baggrunden er et stigende pres på Europas råstoffer. Bygge- og anlægssektoren står for omkring 40 procent af EU’s affald. Samtidig stiger efterspørgslen på sand og grus, som bliver stadig sværere at skaffe. Det giver højere priser og den øgede import belaster både klima og økonomi.
"Europa står midt i en råstofkrise, som vi også mærker herhjemme. Hvis vi skal sikre både grøn omstilling og økonomisk robusthed, skal vi genbruge langt flere materialer i byggeriet. EU’s kommende lovgivning er en afgørende mulighed for at sætte en ny retning", siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Fælles europæisk pres på EU
Region Hovedstaden arbejder sammen med en række europæiske regioner og byer for at påvirke EU’s kommende Circular Economy Act. Målet er at sikre, at byggeriet får en tydelig og forpligtende rolle i lovgivningen.
"Råstofmanglen er en reel udfordring for både byudvikling og klima. Vi skal blive langt bedre til at genbruge overskudsjord og andre materialer i stedet for at udvinde nye mængder sand og grus. Det giver mindre transport, lavere CO₂-udledning og en mere ansvarlig brug af vores ressourcer", siger formand for Miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden, Line Ervolder (K).
Invitation til pressen
Pressen inviteres til konferencen Accelerated Circular Construction in Europe den 7. april kl. 12.30 i Industriens Hus i København.
Her vil der være mulighed for interviews med danske og europæiske aktører samt indblik i arbejdet med cirkulært byggeri og råstoffer i en europæisk kontekst.
Tilmelding og yderligere information kan ske ved henvendelse til Region Hovedstadens presseafdeling.
Fakta:
Region Hovedstaden har i Råstofplan 2025 opsat et mål om, at sekundære råstoffer dækker mindst 20 procent af regionens råstofforbrug i 2030.
I Danmark genbruges ca. 1 % af vores byggematerialer og 4% genanvendes.
Definitionen af genbrug: når materialet beholder sin oprindelige form (fx mursten)
Definitionen af genanvendelse: når materialet i et produkt omdannes til nye råvarer eller produkter (fx en træbjælke, der laves til savsmuld og bruges til produktion af en spånplade.
Region Hovedstaden har fået lavet undersøgelser, der viser, at potentialet for:
- Genanvendelse af beton er ca. 38%, (i dag ca. 0%)
- Genbrug af mursten fra byggeriet er ca. 36% (i dag ca. 5%)
- Genbrug af tagsten er ca. 27%, (i dag ca. 3%)
- Genanvendelse af ubehandlet træ er ca. 56% (i dag ca. 40%)
Potentialet er beregnet ud fra de tekniske muligheder indenfor en 5-årig periode.
Danske Regioners 10 anbefalinger til en national råstofstrategi
- Råstofloven skal opdateres.
- Råstofferne skal bruges med omtanke.
- Offentlige bygherrer skal gå foran og påvirke markedet.
- Ressourcebesparende teknologi skal afprøves i stor skala.
Mere genanvendelse og bæredygtig forsyning.
- Økonomiske incitamenter skal understøtte omstillingen.
- Der er brug for en markedsplads for råstoffer.
- Alle problematiske stoffer skal ud af byggeriet.
Bedre vilkår og værdi for naboer og lokalsamfund med råstofindvinding.
- Lokalområder skal tilføres værdi.
- Kompensation til naboerne.
- Udnyt potentialet for ny natur, biodiversitet og aktiviteter for befolkningen.
Nøgleord
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge får historisk løft26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elsass Fonden donerer 77 millioner kroner til forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge. En donation som skal løfte behandlingen i Danmark og internationalt.
Moderne og trygge rammer til patienter i psykiatrien på Bispebjerg Hospital20.3.2026 15:35:05 CET | Pressemeddelelse
Større hensyn til patienternes behov, mere plads og bedre muligheder for aktiviteter. Det er nogle af de fordele, som 126 patienter får glæde af, når sidste etape af byggeriet af Region Hovedstadens største psykiatriske center på Bispebjerg Hospital slår dørene op den 15. april.
Vejen til høj patienttilfredshed kan også gå gennem skærmen18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilfredsheden blandt Region Hovedstadens patienter er langt overvejende positive. Det viser den årlige status på patienttilfredsheden på landets hospitaler og sygehuse. Tilbud om digital konsultation skal spare patienterne tid og besvær – og øge tilfredsheden yderligere
Regioner presser EU: Byggeriet skal fylde mere i ny lov om cirkulær økonomi12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er i gang med at forberede sin nye regulering af cirkulær økonomi, Circular Economy Act, der skal styrke markedet for genanvendte materialer og mindske Europas afhængighed af nye råstoffer. Nu opfordrer Region Hovedstaden og en række europæiske metropolregioner EU til, at byggeriet får en langt mere central og forpligtende rolle i loven.
Snus, stress og for meget skærm: Ny rapport klarlægger borgernes sundhed i Region Hovedstaden5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom færre tænder en cigaret, så er der flere, som bruger nikotinposer. Flere føler sig stressede, og mange fortæller om dårlig og for lidt søvn. Sundhedsprofilen tegner et billede af helbred og sundhed i Region Hovedstaden og viser igen, at sundheden er ulige fordelt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum