Motorcykelsæson: Dette er skyld i flest motorcykelulykker
31.3.2026 08:00:00 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Når motorcyklister triller ud på årets første ture efter vinteren, stiger risikoen for ulykker markant. Kollisions- og solouheld er blandt de hyppigste årsager til alvorlige motorcykelulykker, viser tal fra Alm. Brand.

Foråret markerer sæsonstarten for de fleste motorcyklister, og i den kommende tid vil markant flere motorcyklister indtage vejene. Men overgangen fra vinterpause til at lufte motorcyklen kræver tilvænning. Og det kan mærkes i skadesstatistikkerne.
Tal fra forsikringsselskabet Alm. Brand viser, at hele 72 pct. af alle motorcykelulykker sker i forårs- og sommermånederne.
”For mange er foråret lig med de første ture på motorcyklen efter en lang pause. Det kræver både forsigtighed og tilvænning at komme sikkert i gang. Vi opfordrer til at starte roligt ud og genfinde fornemmelsen for motorcyklen, så farlige situationer kan undgås,” siger Christian Johansen, direktør for Motor i Alm. Brand.
For høj fart er en gennemgående faktor i mange ulykker. Især solo- og kollisionsuheld fylder i skadesbilledet – ofte i situationer, hvor hastigheden ikke er tilpasset forholdene.
”Mange ulykker kunne måske være undgået, hvis farten var lavere. En motorcykel reagerer anderledes end en bil, og efter en vinterpause kan både reaktionsevne og overblik være lidt rustent. Derfor er det afgørende at tilpasse hastigheden,” siger Christian Johansen.
Samtidig understreger Alm. Brand, at sikkerheden ikke kun afhænger af føreren. Motorcyklen bør være i topform, før den kommer på vejen.
”Det er vigtigt at give motorcyklen et grundigt tjek efter vinteren. Tjek dæktryk, bremser, olie og lygter, så den er i optimal stand. Et eftersyn kan gøre en stor forskel for trafiksikkerheden og for dig selv,” siger Christian Johansen.
Når du kører motorcykel, er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring, der dækker skader på andre, hvis uheldet er ude.
Men der er ikke kun risiko for materielle skader, når du er på motorcyklen. En ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension viser, at ikke alle motorcyklister bruger fuldt sikkerhedsudstyr hver gang.
I undersøgelsen svarer knpa hver tredje, at de ikke kører med motorcykelbukser og hver tiende kører ikke med hjelm.
Samtidig er brugen af airbagveste fortsat meget begrænset på trods af, at det kan være afgørende beskyttelse.
Det er særligt relevant, fordi motorcyklister er markant mere udsatte i trafikken. Sammenlignet med bilister er risikoen for ulykker pr. kørt kilometer næsten 90 gange højere for motorcyklister.
Gode råd
- Overhold hastighedsgrænserne
- Brug korrekt sikkerhedsudstyr
- Hold øje med medtrafikanterne
- Gør dig synlig med reflekser og en pangfarvet hjelm
- Tjek om du er korrekt forsikret. Har du en forsikring, der dækker hele året eller dækker den kun fra 1. marts-til 30. november.
Tjek din motorcykel
- Dæk: Tjek dæktryk og se efter flade punkter, der kan opstå efter en lang stilstand.
- Olie og filter: Udskift olie og oliefilter for at sikre optimal motorpræstation.
- Slanger og kabler: Gennemgå for slid og udskift om nødvendigt.
- Bremser: Tjek bremseklodser og bremsevæske – velfungerende bremser er vitale.
- Lys og lygter: Sikr, at din motorcykel er synlig, særligt i de tidlige forårsaftener.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Brændstofmangel kan ramme danskernes sommerferie: Sådan bør du forberede dig24.5.2026 10:06:47 CEST | Pressemeddelelse
Flere flyselskaber har allerede aflyst flyvninger, og den urolige situation i Mellemøsten kan få betydning for danskernes rejseplaner denne sommer. Hos forsikringsselskabet Alm. Brand peger man på, at det især er risikoen for brændstofmangel, der kan føre til forsinkelser, ændrede ruter og i værste fald aflysninger.
Sæson for skybrud: Op mod 3 ud af 4 skader kan undgås med simple tiltag20.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det sommerlige vejr nærmer sig, og det betyder også, at vi går ind i skybrudssæsonen. På trods af det viser en ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand, at over halvdelen af danskerne ikke har lavet forebyggende tiltag, samt hver femte ikke ved, hvordan de kan forebygge skader på boligen.
Hver femte dansker har kørt med vinterdæk om sommeren12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beholder du vinterdækkene på for længe, får din bil en dårligere bremseevne, et højere brændstofforbrug og en større miljøbelastning. Alligevel viser en ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand, at hver femte dansker har kørt med vinterdæk i forsommeren og sommeren.
Alm. Brand advarer: Ukrudtsbrændere kan føre til milliondyre skader30.4.2026 11:06:10 CEST | Pressemeddelelse
De tørre sommerforhold får forsikringsselskabet Alm. Brand til at opfordre til forsigtighed ved brug af ukrudtsbrændere, når vejrudsigten lover høje temperaturer resten af ugen.
Over halvdelen af danskerne har kørt et dyr ned30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
6 ud af 10 danskere har kørt et dyr ned – og maj er højsæson for påkørslerne. Få styr på forholdsreglerne og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum