Alm. Brand Forsikring A/S

Over halvdelen af danskerne har kørt et dyr ned

30.4.2026 08:00:00 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Del

6 ud af 10 danskere har kørt et dyr ned – og maj er højsæson for påkørslerne. Få styr på forholdsreglerne og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.

Christian Johansen, VP for Motor i Alm. Brand.
Christian Johansen, VP for Motor i Alm. Brand.

Hvert år mister mere end 10.000 vilde dyr livet i Danmark, som følge af påkørsler i trafikken. Og lige nu – i maj måned - er det højsæson for påkørslerne, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.

Over halvdelen af danskerne har prøvet at køre et dyr ned.

Og det på trods af at 9 ud af 10 danskere (89 %) tager ekstra forholdsregler som at køre langsommere. Det viser en ny undersøgelse med mere end 1.500 respondenter fra forsikringsselskabet Alm. Brands kundepanel.

Sådan passer du på
Påkørsler af dyr kan medføre farlige situationer og give store materielle skader på bilen.
Alm. Brand oplever ekstra mange henvendelser netop nu, og har derfor et vigtigt råd til bilister:

”Sænk farten i skovområder og ved åbne marker, og hold ekstra godt øje med vejkanten – særligt i skumringen. En god tommelfingerregel er også, at hjorte sjældent krydser vejen alene. Ser du et dyr, skal du derfor forvente flere,” siger Christian Johansen, direktør i Motor hos Alm. Brand, og fortætter:

”Sænk farten og vær ekstra opmærksom, når du kører gennem områder med tæt bevoksning i ydertimerne. En lavere hastighed kan være helt afgørende for, om du når at reagere i tide, og dermed undgår både materielle skader og personskade."

Hvis uheldet er ude
82 % af danskere ved, at de skal ringe 1812 til dyrevagtcentralen, hvis uheldet er ude. Det fremgår af Alm. Brands kundepanelundersøgelse. Ifølge forsikringsselskabet er det en god ide at følge disse fire trin i tilfælde af et sammenstød:

  • Hold ind til siden: Sørg for at standse bilen et sikkert sted, så du ikke udsætter dig selv eller andre trafikanter for fare. Tænd bilens havariblink og sæt en advarselstrekant op.
  • Vurder situationen: Undersøg skadens omfang - både på bilen og på det påkørte dyr. Hvis dyret stadig er i live, bør du undgå at nærme dig, da det kan være stresset og reagere uforudsigeligt. Er dyret dødt, kan du trække det ud i rabatten.
  • Kontakt Dyrevagtcentralen: Ring til 1812, hvor eksperter kan rådgive dig om, hvordan du skal håndtere situationen. De kan også sende hjælp, hvis det er nødvendigt.
  • Registrer hændelsen: Når chokket har lagt sig, bør du tage billeder af skaderne på bilen og notere tid, sted og eventuelle vidner. Disse oplysninger kan være nyttige, hvis du skal anmelde skaden til dit forsikringsselskab.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Alm. Brand Group via eget kundepanel, som udgør et repræsentativt udsnit af Alm. Brands kunder. Der er i alt gennemført mere end 1.500 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden fra 4. dec. til 11 dec. 2025.

Har du prøvet at køre et dyr ned?

  • Ja: 60 %
  • Nej: 40 %

Ved du, hvad du skal gøre, hvis du har påkørt et dyr?

  • Ringe til dyrevagtcentralen: 82 %
  • Lade det ligge: 1 %
  • Ved ikke: 4 %
  • Andet: 13 %

Tager du ekstra forholdsregler, når det er mørkt eller ved tætbevoksede skovarealer f.eks. ved at køre langsommere for at undgå at risikere at påkøre dyr? 

  • Ja: 89 %
  • Nej: 8 %
  • Andet: 3 %

Kontakter

Alm. Brand Forsikring

Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.

Se Alm. Brand Groups nyhedsrum

Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye