Andel Energi

Elprisen faldt i marts

31.3.2026 08:00:00 CEST | Andel Energi | Pressemeddelelse

Del

Det går mod lysere tider. Det betyder lavere elpriser. Således også i marts, hvor den gennemsnitlige elpris lander på ca. 72,5 øre per kilowatt-time. Det viser en opgørelse fra Danmarks største energiselskab, Andel Energi.

Flere solskinstimer og faldende elforbrug fik elpriserne til at falde i marts.
Flere solskinstimer og faldende elforbrug fik elpriserne til at falde i marts.

De mange solskinstimer i løbet af marts sender elprisen nedad. Trods international uro og generelt stigende energipriser, er den gennemsnitlige elpris i Østdanmark nemlig faldet fra ca. 84,7 øre per kilowatt-time i februar til ca. 72,5 øre i marts - før skatter, afgifter mv. (Vestdanmark: ca. 72,9 øre).

”Den faldende elpris skyldes først og fremmest en høj produktion af solenergi, der er en billig energikilde. Samtidig falder forbruget som følge af det lunere vejr. Derfor kan langt de fleste danske elkunder se frem til en lavere elregning for marts måned end for februar til trods for internationalt stigende energipriser,” siger Josefine Walter, der er kommerciel direktør i Andel Energi.

Men selvom elprisen er faldet i løbet af marts, så er gennemsnitsprisen dog stadig noget højere end marts måned sidste år. I marts 2025 var elprisen i gennemsnit ca. 62 øre.

”Det er en urolig og uforudsigelig tid, ingen tvivl om det. Så trods faldende elpriser er der stadig rigtig god grund til at være opmærksom på, hvornår og hvordan man bruger sin strøm. Vi har allerede haft de første negative elpriser her i marts, men samtidig store forskelle på de højeste og laveste elpriser i løbet af måneden,” siger Josefine Walter.

Strømmen er dyrest når danskerne har brug for den

Kaster man et blik på, hvornår danske elkunder kan få størst gavn af de svingende elpriser tegner der sig et klart billede.

”Det er desværre i ydertimerne, hvor private elkunder har mindst brug for strøm, at priserne er lavest; om natten og i dagtimerne. Omvendt er det typisk om aftenen i den såkaldte kogespids mellem kl. 17 og 21, at både forbruget og de rå elpriser er højest,” siger Josefine Walter.

Det gælder også for marts. Her topper elpriserne mellem kl. 18 og 19, hvor gennemsnits-prisen for hele måneden var ca. 127 øre per kilowatt-time før skatter og afgifter. Omvendt er døgnets billigste time mellem kl. 13 og 14 om eftermiddagen. Her var gennemsnitsprisen i marts nede på lidt under 28 øre.

Hertil kommer, at de lokale netselskabernes nettariffer som regel også er dyrest i kogespidsen. Dog er 1. april den skæringdato, hvor mange netselskaber skifter fra vintertariffer til de oftest billigere sommertariffer. 

”Det understreger potentialet i fleksible energiløsninger. Man kan med fordel tilpasse sit forbrug, så det primære forbrug ligger i de billige nattetimer. En anden løsning kan være et hjemmebatteri, der giver elkunder mulighed for at købe strømmen, når den er billig, og bruge den, når den er dyr,” siger Josefine Walter. 

Et hjemmebatteri er en intelligent energiløsning, hvor hele husstanden kobles op på et batteri, der automatisk lader op fra elnettet, når strømmen er billigst. På den måde kan man som elkunde slippe for at spekulere på, hvad elprisen er, mens man bruger strømmen.

Andel Energi har generelt tre anbefalinger til en mere forudsigelig og lavere elregning:

TRE ANBEFALINGER TIL EN MERE FORUDSIGELIG ELREGNING.

1. Planlæg dit elforbrug:
Med de fleste energi-apps kan man se de nøjagtige elpriser for det kommende døgn, med Andel Energis app kan man yderligere se en prognose med de forventede elpriser en hel uge frem. Det gør det lettere at planlægge sit forbrug og lægge det store forbrug i de billige timer.
2. Køb strømmen, når den er billig
Med et hjemmebatteri kan man lade hele husstanden op som var den en mobiltelefon eller en elbil. Det giver mulighed for at købe strømmen, når den er billig, gemme den på hjemmebatteriet og bruge den, når den er dyr. Samtidig kan et hjemmebatteri holde strøm i flere dage i en eventuel nødsituation.
3. Lås elprisen fast
Man kan også vælge et elprodukt med en fast elpris uanset, hvornår på døgnet man bruger sin strøm. Så kender man prisen og behøver ikke holde sig opdateret på de svingende elpriser. Hos Andel Energi kan prisen fastlåses for en, seks eller 12 måneder ad gangen.

 

Elprisernes udvikling siden januar 2025.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Flere solskinstimer og faldende elforbrug fik elpriserne til at falde i marts.
Flere solskinstimer og faldende elforbrug fik elpriserne til at falde i marts.
Download

Links

Om Andel Energi

Andel Energi er med over en mio. kunder Danmarks største energiselskab. Andel Energis ambition er: 

"Vi skal bekæmpe klimaforandringer ved at engagere alle danskere i klimahandling gennem vores unikke innovative produkter og meningsfulde kundeuniverser, der reducerer Danmarks CO2-udledning."

Følg pressemeddelelser fra Andel Energi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Andel Energi

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye