Ekstremismens to ansigter: Derfor støtter nogle mennesker vold mellem grupper

Voldelig ekstremisme er drevet af to fundamentalt forskellige motivationer: Defensiv ekstremisme har til formål at beskytte en gruppe mod opfattede trusler, mens offensiv ekstremisme søger at etablere gruppedominans og udvide indflydelse.

Det viser en ny undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet PNAS.

Vold for at beskytte – eller dominere

Under ledelse af Jonas R. Kunst (Oslo Universitet) og Milan Obaidi (Københavns Universitet) har et internationalt team på mere end 100 forskere analyseret undersøgelsesdata fra 18.128 deltagere verden over.

”Vores resultater indikerer, at defensive ekstremistiske intentioner er mere udbredte og har større tilslutning end offensive intentioner. Det gælder i 56 ud af de 58 undersøgte lande,” fortæller Milan Obaidi og uddyber:

”Det tyder på en udbredt tendens til at finde beskyttende vold mere moralsk acceptabel end vold, der sigter mod erobring.”

At voldelig ekstremisme skyldes to vidt forskellige motivationer – enten behovet for at beskytte sin gruppe eller stræben efter dominans – er væsentligt, vurderer Milan Obaidi.

”Det er vigtigt at anerkende denne forskel, fordi motivationerne stammer fra forskellige psykologiske systemer og har forskellige konsekvenser for individer og samfund,” siger han.

Appellerer til forskellige typer

Undersøgelsen viser samtidig, at de to former for ekstremisme appellerer til forskellige typer mennesker. Personer, der har høje niveauer af narcissisme og en stærk tendens til at manipulere andre, viser særligt stærke tilbøjeligheder til defensiv ekstremisme. Forskerne mener, at beregnende individer strategisk kan udnytte den opfattede legitimitet af vold, der fremstilles som beskyttende.

Omvendt er personer med et stærkt ønske om gruppedominans og høje niveauer af religiøs fundamentalisme stærkere forbundet med offensiv ekstremisme. Psykopati var positivt relateret til begge typer voldelige intentioner.

”Desuden ser vi, at identifikation med liberale politiske grupper uventet er forbundet med højere offensive, men lavere defensive intentioner. Det afspejler muligvis en vilje til at forstyrre status quo,” foreslår Milan Obaidi.

Behov for skræddersyede interventioner

En anden afgørende pointe for forskerne er, at offensive ekstremistiske intentioner er forbundet med samfundsmæssig dysfunktion på makroniveau, herunder højere forekomster af politisk terror, interne konflikter og virkningen af terrorisme.

”Lande med højere score på Global Terrorism Index og lavere score på indekser for demokrati og menneskelig udvikling udviser i højere grad offensive, voldelige intentioner,” forklarer Milan Obaidi.

Defensive intentioner viser, trods bredere opbakning, ikke de samme signifikante sammenhænge med samfundsmæssig vold på makroniveau.

Undersøgelsens fund kan få stor betydning for programmer, der skal modvirke voldelig ekstremisme.

”Da offensive og defensive intentioner fungerer gennem forskellige psykologiske mekanismer, må politikere og interventionsspecialister bevæge sig væk fra ensartede strategier,” foreslår Milan Obaidi og uddyber:

”Der er behov for skræddersyede interventioner for effektivt at adressere de specifikke underliggende motiver, der driver individer mod enten beskyttende eller dominanssøgende vold.”

Undersøgelsen, som er finansieret af National Science Centre i Polen, kan læses her.