Fra ODIN er der full speed mod Formel 1
30.3.2026 11:19:27 CEST | Odin Engineering | Pressemeddelelse
Emma Winther-Rasmussen vidste allerede som skoleelev, at hun ville være ingeniør, men hun vidste ikke helt, hvad det indebar i praksis. Et tip fra hendes netværk sendte hende mod Slagelse og ind ad døren hos ODIN Engineering. Det kickstartede drømmen om at blive den første danske, kvindelige Formel 1-ingeniør.

Hos ODIN Engineering blev teorien hurtigt skiftet ud med virkeligheden under en skolepraktik i december 2019. Her fik Emma Winther-Rasmussen ikke bare lov til at kigge på; hun fik svejseudstyret i hånden, hun tegnede motorer i SolidWorks, og hun så sine egne designs blive vakt til live på 3D-printeren.
Da hun en dag nævnte sin interesse for robotter, fandt ODIN-teamet straks en robot frem, som hun kunne eksperimentere med.
"Hvis det ikke var for praktikken hos ODIN, så ville jeg slet ikke vide, hvad det i praksis betød at være ingeniør. Min uge hos maskinfabrikken i Slagelse lagde fundamentet. Det var her, jeg tog hul på at lære det tekniske sprog, som jeg i dag bruger hver eneste dag på mit studie i England," fortæller Emma Winther-Rasmussen.
”Praktik nytter. Det er vigtigt for ODIN at støtte de unge i at finde deres vej i både uddannelses- og arbejdsliv. Både ved at være en aktiv del af Flere Faglærte netværket, som arbejder bredt, og med det også at tilbyde praktikker, skoleforedrag eller rundvisninger til eks. grundskolen. Her er vi med til at sætte spirer i de unge. Nogle møder vi igen, fordi de søger læreplads som eks. industritekniker- eller smed hos os, eller ligesom Emma, som søger hjælp og sparring,” siger Britta Hvalsø Olsen, EA & HR Manager hos ODIN.
Destination: Oxford Brookes
Efter praktikken hos ODIN Engineering gennemførte Emma Winther-Rasmussen en HTX, med studieretningen Design og Teknologi med matematik på A-niveau.
I dag er hun i fuld gang med sin Motorsport Engineering MEng ved det prestigefyldte Oxford Brookes University. Hendes hverdag her består af 12 timers undervisning om ugen som en intens blanding af tekniske forelæsninger og beskidte fingre i værkstedet, hvor hun skruer på Formel 4-biler og arbejder med kulfiber.
I 2026 står der avanceret suspension design på skoleskemaet. Emma Winther-Rasmussen og hendes gruppe er i gang med at redesigne affjedringen på en British Touring Car – en teknologi, der i fremtiden måske kan overføres til almindelige personbiler.
Målet er klart: en graduate role i Formel 1 i 2028
Emma Winther-Rasmussen har endnu to år tilbage af studiet, inden hun kan søge at opnå sit endelige mål. I 2028 vil hun søge en graduate role hos et Formel 1-team.
”Hvem ved, hvor jeg er om ti år? Jeg håber, jeg til den tid har været med til at designe en mesterskabsvindende bil og banet vejen for en ny generation af kvinder i motorsport,” siger hun.
Hos ODIN Engineering følger de også med. ”Vi er selvfølgelig spændte på Emmas vej frem. Emma har seriøst drive og nysgerrighed – vi sender masser af gode vibes med på vejen,” siger Britta Hvalsø Olsen.
Men drømmen er dyr
Vejen mod at blive Danmarks første kvindelige Formel 1-ingeniør er ikke kun brolagt med 12-taller og teknisk snilde. For i modsætning til sportsstjernerne i Formel 1, der ofte har sponsorer i ryggen, må en "ingeniør-atlet" som Emma kæmpe for hver en krone gennem legater og private donationer
Studiet i England koster over 17.000 pund om året. Så Emma arbejder ved siden af sit studie og SU. Hun er også afhængig af legater og støtte for at nå hele vejen.
Vil du hjælpe hende tættere på Formel 1-drømmen?
Så tjek hendes kampagne her med både foredrag om motorsportnørderi, rundvisninger mv.: https://www.gofundme.com/f/denmarks-first-female-formula-1-engineer
Nøgleord
Kontakter
Susanne Lindø Grønbech, senior kommunikationsrådgiver, 4033 0555 eller sl@groenbech.com
Britta Hvalsø Olsen, Executive Assistant & HR Manager, 5855 0520 eller bhol@odin-engineering.dk
Billeder



Om ODIN Engineering
ODIN Engineering leverer meget mere end specialmaskiner. Når vores kunder ringer, skal de ofte bruge en løsning, der endnu ikke findes. Som totalleverandør arbejder vi tæt sammen med internationale virksomheder om at udvikle forretningskritiske specialmaskiner til netop deres behov. Vores specialer er blandt andet projektering, produktudvikling, løsninger til automatisering, forædling og bearbejdning samt testmaskiner og prototyper.
Hos ODIN Engineering har vi udviklet, fremstillet og leveret specialmaskiner siden 1961, og vi har endnu ikke givet op overfor en opgave. ODIN Engineering har være en familieejet virksomhed siden 1961, hvor maskinmester Niels Rasmussen grundlagde ODIN Maskinfabrik. I 1971 overtog sønnen Gorm Rasmussen ledelsen af virksomheden, og i 2014 gennemførte ODIN endnu et generationsskifte, hvor Mads S. Rasmussen overtog den daglige ledelse.
De første år havde ODIN to ansatte og beskedne produktionslokaler. I dag råder vi over 4.100 kvadratmeter produktions-, udviklings- og kontorfaciliteter i Slagelse.
Odin Engineering
Elmedalsvej 6
4200 Slagelse
Følg pressemeddelelser fra Odin Engineering
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Odin Engineering
Bearbejdning af metalemner i XXXL-format kræver det sin medarbejder14.11.2025 10:27:51 CET | Pressemeddelelse
ODIN Engineering har kapaciteten til og erfaringen med at bearbejde meget store, tunge eller komplekse emner – op til dimensionerne 8 x 3 x 1,4 meter, og så vidt vides er ODIN den eneste med de muskler på Sjælland og Øerne. Maskinfabrikken fremstiller komponenterne både til de specialmaskiner, ODIN selv udvikler til andre virksomheder, men især også som underleverandør.
Åben Virksomhed i Slagelse igen11.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 25. september 2025 kan unge, familier, jobsøgende og nysgerrige igen få et kig ind bag facaderne hos en række virksomheder og institutioner i Slagelse Kommune. Her gentages sidste års succes med ”Åben Virksomhed” og en unik mulighed for at komme helt tæt på hverdagen, teknologierne, menneskene og karrieremulighederne i de spændende virksomheder og institutioner i lokalområdet.
Unik chance for et kig bag facaden hos virksomheder i Slagelse3.10.2024 15:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. oktober åbner flere end femten lokale virksomheder dørene for offentligheden, og inviterer for første gang til en eksklusiv tur ind i maskinrummet. Bag ideen står fire af Slagelse Kommunes virksomheder, Envafors A/S, Nilpeter A/S, ODIN Engineering A/S, og adapa Fleksibles A/S, der, som en del af Flere Faglærte Netværket. I samarbejde med Slagelse Kommune arrangerer de eventet ”Åben Virksomhed – Et Kig Bag Facaderne”.
Når jobbet hos ODIN er det sidste normale9.4.2024 12:02:25 CEST | Pressemeddelelse
For fire år siden var Michael Bøgeskov midt i livet som succesfuld indkøber hos ODIN Engineering. I dag er hans og familiens liv vendt op og ned. Michael har fået en sjælden, progressiv og invaliderende sygdom og arbejder nu kun 10,5 timer om ugen i et fleksjob, som han er dybt taknemmelig for.
Udvikling af industriens uddannelser21.12.2023 11:32:39 CET | Pressemeddelelse
ODIN Engineerings administrerende direktør, Mads S. Rasmussen, er blevet medlem af et uddannelsesudvalg i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Dette udvalg vejleder arbejdsgiverforeningens repræsentanter om, hvordan industriens uddannelser udvikles og styrkes. Baggrunden er ODIN’s tradition for et stort engagement i at uddanne flere unge til en spændende fremtid og sikker karriere i industrien.