Frederiksberg: Penge afsat til 45 nye voksne i dagtilbuddene, og forældrebetalingen falder
30.3.2026 09:32:10 CEST | Frederiksberg Kommune | Pressemeddelelse
Børn og forældre kan se frem til bedre og billigere daginstitutioner på Frederiksberg.

Hverdagen for de mindste på Frederiksberg bliver endnu bedre, når dagtilbudsområdet tilføres over 20 millioner kroner ekstra i 2026.
Det står klart efter et møde i Frederiksberg Kommunalbestyrelse torsdag, hvor medlemmerne besluttede at bruge ekstra penge fra finansloven, sammen med de allerede afsatte midler fra Frederiksberg Kommunes eget Budget 2026, til at ansætte mere pædagogisk personale og til at gøre forældrebetalingen billigere.
Borgmester Michael Vindfeldt (S) er begejstret for udsigten:
”Frederiksberg Kommunalbestyrelse har arbejdet målrettet for at forbedre hverdagen for kommunens yngste i de seneste år, og dette løft kommer virkelig til at kunne mærkes i form af flere pædagoger og endnu højere faglig kvalitet. Samtidig sænkes forældrebetalingen, så vi også på denne måde kommer til at give en ekstra hånd til børnefamilierne,” siger han.
Formand for Frederiksberg Kommunes Børneudvalg, Laura Lindahl (K), forventer, at de første stillingsopslag kommer op i løbet af de kommende måneder. Hun kan endnu ikke oplyse, præcis hvor mange nye medarbejdere, der kommer på de enkelte institutioner, men hun understreger, at der er penge til cirka 45 nye årsværk, som fordeles, så alle byens institutioner kommer til at mærke en forskel:
”I 2026 får vores dagtilbud flere hænder og mere tryghed for børnene, og det glæder jeg mig utroligt meget over. Samtidig lægger jeg stor vægt på, at vores i forvejen attraktive institutioner nu bliver endnu mere attraktive – både for børn og forældre og for pædagogiske personale. At institutionerne oven i købet også bliver billigere er et ekstra plus,” siger hun.
Der er 41 daginstitutioner på Frederiksberg.
Kontakter
Borgmester Michael Vindfeldt gennem presse- og kommunikationschef Martin Jensen, telefon 28 98 20 74.
Formand for Frederiksberg Kommunes Børneudvalg, Laura Lindahl, telefon 51 95 44 33.
Følg pressemeddelelser fra Frederiksberg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksberg Kommune
Ny budgetaftale styrker velfærden og gør Frederiksberg grønnere7.9.2026 12:30:23 CEST | Pressemeddelelse
Hele Frederiksberg Kommunalbestyrelse har indgået budgetaftale for 2027. Alle syv partier i kommunalbestyrelsen står således bag ”Frederiksberg – ansvarlighed og ambitioner”, der prioriterer børn, seniorer, kultur, fritid samt grønne initiativer.
Her kan du sanke på Frederiksberg17.8.2026 08:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer flere og flere steder på Frederiksberg, hvor borgere og gæster kan sanke bær og frugt – og der er flere på vej.
Kom med forslag og idéer til Frederiksbergs budget for 202713.8.2026 09:36:43 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret skal Frederiksberg Kommunalbestyrelse forhandle budgettet for 2027, og politikerne er meget interesserede i at høre borgernes holdninger til, hvad der skal prioriteres. Du kan dele dine forslag og synspunkter på borgermødet den 25. august eller på en digital opslagstavle.
Hjælp os med at finde Frederiksbergs flotteste nyistandsatte facade, bæredygtige tiltag eller byrum9.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frederiksberg har utallige smukke facader, bygningsdetaljer og byrum, som efter nænsom istandsættelse eller forandring fortjener særlig hæder. Send os et billede og vær med til at nominere din favorit til årets facadepræmiering.
Frederiksberg får ny stadsarkitekt30.6.2026 12:48:08 CEST | Pressemeddelelse
Jesper Dahl er udpeget som ny stadsarkitekt i Frederiksberg Kommune. Han er uddannet arkitekt og har stor erfaring med byudvikling i hovedstadens grønne hjerte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum