Dirch Passer får sin egen hædersflise på Frederiksberg Allé
2.10.2026 08:00:00 CEST | Frederiksberg Kommune | Pressemeddelelse
Dirch Passer blev født for 100 år siden, og nu bliver en af Danmarks mest elskede scenekunstnere hædret med en særlig hædersflise på Frederiksberg Allé.

Hædersflisen skal placeres ud for Aveny-T og afsløres ved en offentlig begivenhed den 22. oktober 2026, som arrangeres i et samarbejde mellem Frederiksbergfonden, Aveny-T og Frederiksberg Kommune.
Borgmester Michael Vindfeldt (S) glæder sig over, at Dirch Passer hædres på Frederiksberg:
"Jeg ved, at det vil glæde mange på Frederiksberg, at Dirch Passer nu hædres med en hædersflise på netop Frederiksberg Allé. Gennem hele året har vi markeret 100-året for hans fødsel med flere arrangementer, og det er både smukt og fortjent, at vi afslutter markeringen med denne hædersflise til en kunstner, der satte et markant aftryk på alléens stolte teaterhistorie."
Direktør for Frederiksbergfonden Charlotte Kjeldsen Krarup fortsætter:
”Gennem sit liv satte Dirch Passer et enestående præg på dansk teater, revy, film og tv. Med sin særlige kombination af komisk talent, kunstnerisk præcision og folkelig gennemslagskraft samlede han publikum på tværs af generationer og skabte karakterer og øjeblikke, der fortsat er en levende del af den danske kulturarv. Netop på Frederiksberg Allé, et historisk omdrejningspunkt for dansk scenekunst, udfoldede han en væsentlig del af sit kunstneriske virke”.
Det er initiativtageren til Teaterflisen på Frederiksberg Allé, Johnny Gehlsen, som står bag realiseringen af Dirch Passers hædersflise. Flisen udføres i granit med et bronzerelief tegnet af Jens Hage og støttes af Frederiksbergfonden.
Fakta om afsløringen af Dirch Passers hædersflise på Frederiksberg Allé
- Afsløringen finder sted ved en festlig begivenhed torsdag den 22. oktober 2026
kl. 15.30-16.30 på Frederiksberg Allé 102. Alle er velkomne. - Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt og direktør for Frederiksbergfonden Charlotte Kjeldsen Krarup vil tale til afsløringen. Museumsinspektør fra Frederiksbergmuseerne Rikke Rottensten bidrager med et fagligt perspektiv på Dirch Passer og hans betydning for både dansk scenekunst og Frederiksberg Allés teatertradition.
- Aveny-T bidrager til fejringen med et kunstnerisk indslag inspireret af den humor, musikalitet og legesyge, som Dirch Passer mestrede som få andre. Publikum kan blandt andet opleve uddrag fra teatrets anmelderroste Børnerevy.
Yderligere oplysninger
Kontakt borgmester Michael Vindfeldt gennem presse- og kommunikationschef Martin Jensen på telefon 28 98 20 74.
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra Frederiksberg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksberg Kommune
Nyt børne- og ungebibliotek på Frederiksberg22.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn, unge og familier kan glæde sig over, at et nyt og indbydende børne- og ungebibliotek er på vej til Frederiksberg Hovedbibliotek. Det nyistandsatte område bliver designet efter børn og unges forskellige behov og skal sikre en stærk og engagerende læsekultur i kommunen.
Ny budgetaftale styrker velfærden og gør Frederiksberg grønnere7.9.2026 12:30:23 CEST | Pressemeddelelse
Hele Frederiksberg Kommunalbestyrelse har indgået budgetaftale for 2027. Alle syv partier i kommunalbestyrelsen står således bag ”Frederiksberg – ansvarlighed og ambitioner”, der prioriterer børn, seniorer, kultur, fritid samt grønne initiativer.
Her kan du sanke på Frederiksberg17.8.2026 08:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer flere og flere steder på Frederiksberg, hvor borgere og gæster kan sanke bær og frugt – og der er flere på vej.
Kom med forslag og idéer til Frederiksbergs budget for 202713.8.2026 09:36:43 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret skal Frederiksberg Kommunalbestyrelse forhandle budgettet for 2027, og politikerne er meget interesserede i at høre borgernes holdninger til, hvad der skal prioriteres. Du kan dele dine forslag og synspunkter på borgermødet den 25. august eller på en digital opslagstavle.
Hjælp os med at finde Frederiksbergs flotteste nyistandsatte facade, bæredygtige tiltag eller byrum9.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frederiksberg har utallige smukke facader, bygningsdetaljer og byrum, som efter nænsom istandsættelse eller forandring fortjener særlig hæder. Send os et billede og vær med til at nominere din favorit til årets facadepræmiering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum