Ny analyse: Slutspurt fra danske ventureinvestorer løfter 2025 mærkbart
30.3.2026 09:16:22 CEST | Danmarks Eksport- og Investeringsfond | Pressemeddelelse
Efter en stille start tog ventureaktiviteten fart i årets sidste kvartal, og 2025 endte dermed næsten på niveau med 2024 målt på både investeret kapital og antal investeringer.

Længe så det ud til, at 2025 ville blive et svagere år for danske ventureinvesteringer. Men en markant slutspurt i fjerde kvartal ændrede billedet.
Det viser EIFOs nye analyse af udviklingen på venturemarkedet i 2025.
Samlet rejste danske virksomheder knap 8,3 mia. kr. i venturekapital fordelt på 135 investeringsrunder. Det svarer til et fald på 7 pct. i kapital og 4 pct. i antal runder sammenlignet med året forinden.
Over halvdelen af årets kapitaltilførsel kom dog i årets sidste kvartal, hvor der blev investeret 4,6 mia. kr., hvilket er det højeste niveau i et enkelt kvartal siden rekordåret 2021.
”Det danske venturemarked skiftede tydeligt gear mod årets slutning. Efter en afventende start lykkedes det flere virksomheder at tiltrække betydelig kapital og få fart på deres skalering. Det er en særdeles glædelig slutspurt på et år, som længe så ud til at lande under niveauet fra året før,” siger Erik Balck Sørensen, der er investeringsdirektør i EIFO.
Slutspurten blev især drevet af tre store runder i Flatpay, Hemab Therapeutics og Sidera Bio. Ser man på hele året er det især biotech-sektoren, der tiltrak den klart største andel af venturekronerne. Biotech stod således for 38 pct. af den samlede kapitaltilførsel, mens fintech og enterprise solutions var næststørst. De udgjorde hver udgjorde 14 pct.
EIFO sætter retningen for det danske venturemarked
Analysen viser også, at EIFO med 31 investeringer fortsat er Danmarks klart mest aktive ventureinvestor. På en delt andenplads er Novo Holdings og PSV, der hver deltog i 6 runder.
EIFO er sat i verden for at tage mere risiko, investere i innovative teknologier og understøtte vækst og iværksætteri sammen med aktører i markedet.
På den måde spiller EIFO rollen som en langsigtet og risikovillig investor, der både mobiliserer privat kapital og styrker vækstlaget på tværs af sektorer.
Derfor er det heller ikke overraskende, at EIFO indtager førstepladsen.
”Vi skal sikre, at stærke danske virksomheder kan udvikle sig herhjemme, også når de går ind i de sene vækstfaser og gør klar til at træde op på den store scene. Når vi investerer side om side med private aktører, skaber vi momentum i markedet og gør det lettere for virksomheder at vokse og for nye teknologier at bryde igennem,” siger Erik Balck Sørensen.
Nøgleord
Kontakter
Jeppe Maagaard HolmPressekonsulent // EIFO
Tlf:23611019jemh@eifo.dkBilleder

Vedhæftede filer
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Som Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut arbejder EIFO for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.
Med et samlet engagement på 180 mia. kr. og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere.
EIFO er derudover Danmarks største ventureinvestor og investerer i startups og fonde. I 2025 investerede EIFO 31 gange i nye virksomheder og 15 gange i fonde. Sammenlagt har EIFO en investeringsportefølje på lige over 20 mia. kr.
Læs mere på www.eifo.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Friske penge fra EIFO og erhvervsikon i ejerkredsen styrker P‑Secures ambitioner om europæisk vækst19.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en moden, veldokumenteret og skalerbar løsning til baggrundstjek og sikkerhedsgodkendelser er P-Secure klar til at vokse ud af Danmark og indtage en central rolle i det europæiske marked for sikkerhed og kritisk infrastruktur. Ny kapitalrunde med bl.a. EIFO og Michael Holm styrker ejerkredsen – og vækstpotentialet.
EIFO investerer i ny Ugly Duckling Ventures fond, der skal styrke tidlige startups12.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) investerer 50 mio. kr. i UDV The Nest Fund II, der er en ny venturefond fra Ugly Duckling Ventures. Sammenlagt opnår fonden lige over 260 mio. kr. til investeringer i tidlige teknologivirksomheder – med et markant fokus på Danmark.
Ny landsbymodel tager livtag med butiksdød12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Egense får nu igen lokal adgang til dagligvarer. En ny døgnåben, hybrid købmand åbner som led i et projekt, hvor en alternativ driftsmodel for små lokalsamfund afprøves.
EIFO investerer i avanceret kræftforskning med rødder i dansk life science15.4.2026 09:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske biotekselskab Adcendo rejser 475 mio. kr. i en international Serie C-finansieringsrunde, som ledes af den franske life science-fond Jeito. EIFO deltager i runden med en investering på 32 mio. kr. og styrker dermed sit engagement i international life science.
Markant flere danske iværksættere i 202525.3.2026 07:17:59 CET | Pressemeddelelse
Efter flere år med tilbagegang viser dansk iværksætteri igen vækst. Ifølge en ny analyse fra EIFO blev der i 2025 registreret knapt 38.000 nye virksomheder – det højeste niveau siden 2021.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum