Danskerne vandt 1 million kroner da landsholdet moste Nordmakedonien
27.3.2026 11:19:35 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Ikke nok med, at herrelandsholdet kom et skridt nærmere VM i går aftes – Danske Spils Oddset-kunder kunne også fore lommerne efter sejren.

En skøn aften i Parken betød, at de fleste danske fodboldfans kunne gå glade og tilfredse i seng. Landsholdet vandt komfortabelt med 4-0 – et resultat, man hos Danske Spils eksperter havde vurderet skulle give pengene 12 gange igen. Derfor kunne en række kunder, som havde gættet på netop de slutcifre også glæde sig over lidt ekstra på kistebunden oveni i en dansk sejr.
”4-0 er blevet et nyklassisk resultat, og det kunne vi også se på, hvad kunderne havde spillet på. Det høje odds på resultatet betød, at vi udbetaler samlet godt 1 million kroner til vores kunder. Det er selvfølgelig lidt bittersødt for os i Danske Spil, men vi er mest af alt også fodboldfans og glade for, at Isaksen og co. gav os en opvisning og en masse mål – og sendte os et skridt nærmere VM,” siger Mathias Reimer Larsen, som er oddssætter hos Danske Spil.
Det høje odds på 4-0 var resultatet af et såkaldt odds boost, og var derfor ekstra højt. Ved odds boost vælger Danske Spils oddssættere udfald, som er ekstra interessante og giver dem højere odds, end de normalt ville have gjort.
”Det ekstra høje odds har jo betydet, at 4-0 var ekstra attraktivt at spille på, og derfor har det også givet ekstra gevinster til kunderne, at det lige præcis var det resultat, kampen endte med,” siger Mathias Reimer Larsen.
Næste opgave for det danske herrelandshold er tirsdagens udebanekamp mod Tjekkiet, som afgør, hvem af de to hold, der skal til VM.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Dansker vinder knap 19 millioner kroner i Eurojackpot14.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmien gik til Tyskland efter tirsdagens Eurojackpot trækning, var der også god grund til at juble i Danmark. En dansker var nemlig én af syv europæere, der løb med en ganske udemærket andenpræmie.
Eurojackpot - 750 millioner og evig efterårsferie13.10.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er efterårsferie, og man kan endelig slappe lidt af. Og måske drømme lidt om de 750.000.000 kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje, som ville kunne forlænge ferien i det uendelige?
Her landede weekendens millioner: Tjek din kupon12.10.2026 12:07:52 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmierne udeblev i weekendens trækninger, gjorde milliongevinsterne ikke. Hele fem blev det til, nemlig tre danske tredjepræmier i Eurojackpot og to vindere af Millionærchancen i Lotto. Se her, hvordan millionerne fordeler sig.
Folk spørger stadig: ’Var det ikke her, der blev vundet i Eurojackpot?’9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarkshistoriens største gevinst blev vundet i Eurojackpot i Trianglen på Østerbro – og det er stadig noget, kunderne snakker om, når de kommer for at spille Eurojackpot eller Lotto.
Danske Spil deler millioner ud: Har du været på tanken i Nuuk? Eller er du fra Næstved?7.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
To meget heldige Danske Spil-kunder vandt tirsdag aften et stort millionbeløb i Eurojackpot. Danske Spil kender kun identiteten på den ene. Den anden kunde har købt sin kupon i Nuuk. Måske er det dig?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum