40 fællesskaber får nu deres eget mødested: Se hvor i landet
8.4.2026 06:48:33 CEST | Realdania | Pressemeddelelse
Det er nu afgjort, hvilke fællesskaber der får et mødested i den sidste runde af Realdanias store fællesskabs-indsats Vores Sted. De 40 fællesskaber, der nu kan se frem til at få et mødested, er udvalgt blandt 410 ansøgere.

Realdania har en ambition om at styrke de fysiske rammer for de mange fællesskaber rundt om i Danmark. Derfor lancerede den filantropiske forening i 2024 indsatsen Vores Sted, hvor foreninger og andre fællesskaber har kunnet søge om et mødested.
Nu er der sat navn på, hvilke 40 fællesskaber der får tildelt et mødested i den tredje og sidste ansøgningsrunde i Vores Sted. De 40 modtagere tæller blandt andet en jagthundeklub på Djursland, et beboerdrevet cykelværksted i Silkeborg og beboerne på et asylcenter i Vesthimmerland.
I de tre ansøgningsrunder har Realdania modtaget i alt 1.667 ansøgninger.
”Der har været en enorm efterspørgsel på at få et mødested. Det sender et klart signal om, at danskerne gerne vil fællesskabet, men at man mange steder godt kunne bruge nogle bedre fysiske rammer til at dyrke det,” siger Nina Kovsted Helk, der er administrerende direktør i Realdania.
Fællesskaberne har kunnet ansøge om fire forskellige fælleshuse og åbne pavilloner, som er udviklet specifikt til Vores Sted. Husene kan indrettes og bruges til mange forskellige aktiviteter – f.eks. et værksted, hvor man kan mødes og bruge hænderne, og en naturbase, hvor man kan mødes om livet i det fri og opbevare grejet.
”Der findes masser af fællesarealer rundt om i Danmark. Men der er brug for mere end en tom græsplæne, hvis vi som samfund skal lykkes med at skabe gode rammer for spontane møder og det liv mellem husene, der er så vigtigt for vores livskvalitet. Og selv om alle mødesteder i Vores Sted nu er uddelt, kommer vi selvfølgelig til at have den store interesse for mødesteder med i overvejelserne, når vi planlægger nye indsatser,” siger Nina Kovsted Helk.
- Se de 40 nye mødesteder i listen nedenfor eller på Danmarkskortet på vorested.nu
Værdifulde erfaringer om genbrug af byggematerialer
I alt 150 mødesteder er blevet delt ud i løbet af de tre ansøgningsrunder i Vores Sted. Foreløbig er 35 bygget færdigt, mens 10 lige nu er i gang med at blive opført. Resten vil blive bygget i løbet af 2026 og 2027.
Mødestederne er primært opført i genbrugs- og overskudsmaterialer – blandt andet med træ fra nedrevne minkfarme. En del af formålet med Vores Sted har således også været at skabe nogle erfaringer med, hvordan man kan bygge med genbrugsmaterialer i større skala.
”Det særlige ved Vores Sted er, at vi bygger det samme enkle træbyggeri 150 gange på kort tid. Det gør projektet ideelt som testcase for effektivisering af cirkulært byggeri. De erfaringer, vi har fået, vil vi dele med byggebranchen, så Vores Sted på den måde kan bidrage til at trække byggeriet i Danmark i en mere grøn retning,” siger Nina Kovsted Helk.
Vores Sted er en indsats, der blev sat i gang som en del af Realdanias 25-års jubilæum i 2025. Med jubilæet satte Realdania fokus på livskvalitet og fællesskaber og udgav også bogen Vores Livskvalitet, der formidler en af de største undersøgelser af danskernes livskvalitet nogensinde. En af pointerne her er netop, at de små møder i hverdagen er en stor kilde til livskvalitet.
Fakta - de 40 nye mødesteder
Mødesteder i Nordjylland
Mødestedets navn: Villis Sted
Ansøger: Afdeling 3 v/Vivabolig
Kommune: Aalborg Kommune
Mødestedets navn: Rundt om bålet
Ansøger: Lillearden Borgerforening
Kommune: Mariagerfjord Kommune
Mødestedets navn: Hawhaven
Ansøger: Hawhavens venner m.fl.
Kommune: Thisted Kommune
Mødestedets navn: Samlingspunktet
Ansøger: Stenhøj Kultur og Borgerhus
Kommune: Hjørring Kommune
Mødestedets navn: Fælleshuset
Ansøger: Boligforeningen P.M – Fælleshuset
Kommune: Brønderslev Kommune
Mødestedets navn: La Loko
Ansøger: Beboerne på Asyl Vesthimmerland m.fl.
Kommune: Vesthimmerland Kommune
Mødesteder i Midtjylland
Mødestedets navn: Bærkvarterets fælleshus
Ansøger: Ølgod Borgerforening
Kommune: Varde Kommune
Mødestedets navn: Fællestaget FMKC: socialt samlingspunkt for alle
Ansøger: Foreningen Multianvendelig Kunstgræsbane Christiansbjerg
Kommune: Aarhus Kommune
Mødestedets navn: Glyngens Fællesskabshus
Ansøger: Grundejerforeningen Glyngen
Kommune: Skive Kommune
Mødestedets navn: DJK mødestedet for alle med jagthunde, fællesskab og natur
Ansøger: Djurslands Jagthundeklub
Kommune: Norddjurs Kommune
Mødestedets navn: Fællet
Ansøger: Grundejerforeningen Halgård Vest
Kommune: Holstebro Kommune
Mødestedets navn: Oasen – Det åbne aktivitets- og forsamlingshus
Ansøger: Lem Borgerforening og Samlingshus
Kommune: Skive Kommune
Mødestedets navn: FællesPunktet
Ansøger: Randlev-Boulstrup Idrætsforening
Kommune: Odder Kommune
Mødestedets navn: Kernehuset
Ansøger: Voldum Lokalråd m.fl.
Kommune: Favrskov Kommune
Mødestedets navn: Harridslev Fællesskabspavillon
Ansøger: Harridslev Beboerråd
Kommune: Randers Kommune
Mødestedets navn: Mødestedet – et samlingssted for naboer
Ansøger: Afdelingsbestyrelsen i Kjærslund, Den boligsociale indsats i Viby
Kommune: Aarhus Kommune
Mødestedets navn: Vandets Venner
Ansøger: Bork Bådelaug
Kommune: Ringkøbing-Skjern Kommune
Mødestedets navn: Navn fastlægges i en brugerproces
Ansøger: Cykelværkstedet på Lupinvej, Boligsocial Helhedsplan Silkeborg
Kommune: Silkeborg Kommune
Mødestedets navn: Børnenes Vær’sted
Ansøger: Linå Friskole m.fl.
Kommune: Silkeborg Kommune
Mødestedets navn: Birgittely
Ansøger: Grundejerforeningen Birgittelyst
Kommune: Viborg Kommune
Mødesteder i Sønderjylland
Mødestedets navn: Æ Dønsk (Dagligstuen)
Ansøger: Dyndved Bylaug
Kommune: Sønderborg Kommune
Mødestedets navn: Fælleshytten
Ansøger: Gørding Lokalråd m.fl.
Kommune: Esbjerg Kommune
Mødestedets navn: Mødestedet ”LAD DET GRO” – dyrk, høst og spis
Ansøger: Foreningen Harte Grønne Nabofællesskaber og ’LAD DET GRO’
Kommune: Kolding Kommune
Mødestedets navn: UdeMarken
Ansøger: Mark, Museet for en Ny Danmarkshistorie
Kommune: Billund Kommune
Mødestedets navn: Udestuen/Mødested 198
Ansøger: Nordenskov Borgerforening
Kommune: Varde Kommune
Mødestedets navn: Nyttehaverne
Ansøger: Nyttehaverne
Kommune: Esbjerg Kommune
Mødesteder på Fyn
Mødestedets navn: Fællesskabspalæet
Ansøger: Fjellerup Beboerforening og Ryslinge Lokalråd
Kommune: Faaborg-Midtfyn Kommune
Mødestedets navn: Mødestedet Holmen
Ansøger: AB Holmegaarden
Kommune: Nyborg Kommune
Mødesteder på Sjælland
Mødestedets navn: Girafhuset
Ansøger: Grundejerforeningen Eriksminde
Kommune: Greve Kommune
Mødestedets navn: Naturværksted Jordforbindelsen
Ansøger: Jordforbindelsen
Kommune: Holbæk Kommune
Mødestedets navn: Fake Jamaica 2.0
Ansøger: Korsør Cable Park og Fake Jamaica 2.0
Kommune: Slagelse Kommune
Mødestedets navn: LUNA
Ansøger: LUNA | Liv og udvikling i Nørre Alslev
Kommune: Guldborgsund Kommune
Mødestedets navn: Branddammen
Ansøger: Skaverup og omegn Grønne Nabofællesskaber
Kommune: Vordingborg Kommune
Mødestedets navn: Natur og frilufts oasen
Ansøger: Arresø Gruppe, Det Danske Spejderkorps
Kommune: Halsnæs Kommune
Mødestedets navn: Naturaktiviteter i Skademosen
Ansøger: Boligselskabet Sjælland, afd. Skademosen
Kommune: Roskilde Kommune
Mødestedets navn: Kongehuset – generationer side om side
Ansøger: Grundejerforeningen Kongelundsparken
Kommune: Tårnby Kommune
Mødestedets navn: Under Taget
Ansøger: Kulturhuset Bølgen & Hellebæk Ålsgårde liv udvikling
Kommune: Helsingør Kommune
Mødestedets navn: Smørum Street Park
Ansøger: Local Skate Smørum m.fl.
Kommune: Egedal Kommune
Mødestedets navn: Fællesstuen
Ansøger: Nybrogård Kollegiet (Gruppe for forbedring af udendørsarealer)
Kommune: Gladsaxe Kommune
Mødesteder på Bornholm (Christiansø)
Mødestedets navn: Naturbasen Åboen - friluftsliv, læring og lokale fælles skaber
Ansøger: Naturpark Christiansø m.fl.
Fakta - Vores Sted
Realdania havde 25-års jubilæum i 2025. Det markerede foreningen med en stor jubilæumsindsats med fokus på fællesskaber og livskvalitet – herunder indsatsen Vores Sted, hvor Realdania har uddelt 150 mødesteder til fællesskaber og foreninger over hele landet.
Mødestederne består af fire forskellige små fælleshuse og åbne pavilloner, som er udviklet specifikt til Vores Sted. Husene kan indrettes og bruges til mange forskellige aktiviteter – f.eks. et værksted, hvor man kan mødes og bruge hænderne, være kreativ, reparere eller skabe noget. Og en naturbase, hvor man kan mødes om livet i det fri, opbevare grejet, samle gruppen, lægge planen og tage pausen.
Realdania har oplevet massiv interesse fra fællesskaber, der ønsker sig et sted at mødes. I løbet af de tre ansøgningsrunder har foreningen således modtaget 1.667 ansøgninger.
I første ansøgningsrunde fik 60 lokale fællesskaber bevilget et fysisk mødested. I anden ansøgningsrunde gjaldt det 50 fællesskaber og i sidste runde 40 fællesskaber.
Formålet med Vores Sted er at styrke de nære, lokale fællesskaber, der er en afgørende kilde til danskernes livskvalitet.
Læs mere på voressted.nu

Nøgleord
Kontakter
Mikkel Sander RydzyPresse- og kommunikationspartnerRealdania
Tlf:2194 4383msr@realdania.dkBilleder




Om Realdania
Realdania er en filantropisk forening med ca. 195.000 medlemmer. Foreningen arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø - forstået som de fysiske rammer for vores hverdag. Det er f.eks. byudvikling, byggeri og bevaring af vigtige kulturmiljøer. Realdania har siden år 2000 støttet omkring 5.500 projekter med 24,6 mia. kr. Alle, der ejer fast ejendom, kan gratis blive medlem.
Følg pressemeddelelser fra Realdania
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Realdania
650 mio. kr. til filantropi i jubilæumsår: Realdania støttede 280 projekter i 202517.3.2026 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Fællesskaber, mødesteder og de fysiske rammer om hverdagslivet: I sit 25-års jubilæumsår satte Realdania ekstra fokus på det, der har mest betydning for vores livskvalitet. I 2025 støttede Realdania 280 nye projekter i hele landet og bevilgede i alt 650 mio. kr. til filantropiske uddelinger og ejendomsinvesteringer.
Syv eksempelbyggerier skaber fremtidens boliger i nutidens bygninger – og Bevar Mere søger flere eksempler25.2.2026 09:11:54 CET | Pressemeddelelse
Syv bygherrer får nu støtte af Realdania i indsatsen Bevar Mere til deres arbejde med at omdanne eksisterende bygninger til fremtidige boliger. Og det er vidt forskellige typer af bygninger rundt om i Danmark, der nu skal have en ny fremtid. Samtidig lanceres et nyt call efter endnu flere eksempelbyggerier.
Syv borgmestre valgt til Realdanias repræsentantskab24.2.2026 11:37:26 CET | Pressemeddelelse
Realdania afholdt i dag valg i Valggruppen for Byudvikling, hvor der blev valgt syv borgmestre til foreningens repræsentantskab.
Ny evalueringspulje skal give arkitekter mere viden om egne byggerier3.2.2026 08:46:21 CET | Pressemeddelelse
Realdania afsætter 3 mio. kr. i støtte til tegnestuer, der skal evaluere egne projekter for børn og unge. Målet er at fremme evaluering i byggebranchen for bedre at udnytte den viden og læring, der ligger i et byggeprojekt.
75 tons CO2 ekstra om året – så meget koster det at placere en stor dagligvarebutik i udkanten af en landsby17.12.2025 10:15:30 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser klimakonsekvenserne, når nye butikker får plads i udkanten af byen i stedet for i bymidten. Billedet er tydeligt: CO2-udledningen vokser markant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum