Kolding Kommune

Forbedringer af buskørslen fra 5. april

27.3.2026 08:00:00 CET | Kolding Kommune | Pressemeddelelse

Del

Fra søndag den 5. april bliver det lettere at tage bussen til og fra Bramdrupdam og Kolding Sygehus.

Bybus Kolding
5. april træder flere ændringer af bybuskørslen i Kolding i kraft

Bybusnettet bliver justeret, og nye køreplaner træder i kraft påskedag. Ændringerne imødekommer nogle af de ønsker, som har været fremsat af borgere i forlængelsen af lanceringen af et nyt busnet i december 2025.

Bramdrupdam

Betjeningen af Bramdrupdam styrkes med en ny busrute. Den nye linje 6 kommer til at køre via Busterminalen – Bornholmsvej – Bramdrupskovvej - Skovæblevej.

Bussen kører én gang i timen alle dage på den nye rute.

Når den linje 6 overtager betjeningen af Bramdrupdam, nedlægges flexruten mellem busterminalen og vendepladsen på Bramdrupskovvej.

Sygehuset

For at sikre en bedre betjening af Kolding Sygehus, udvides den eksisterende linje 5. I dag betjener bussen Seest-området, men nu kommer bussen også til at køre op forbi sygehuset, uden at det går ud over betjeningen af Seest. I sygehusområdet standser linje 5 ved hovedindgangen, sundhedscentret og kulturhuset på Skovbrynet.

I dagtimerne på hverdage har den nye rute to afgange i timen og én afgang i timen på hverdagsaftener, lørdag, søndag og helligdage.

I forvejen betjener linje 2A og 103 sygehuset via stoppestedet på Skovvangen. Rute 254 vil ikke længere køre op omkring sygehuset.

Se køreplaner

Du kan se de nye køreplaner, som træder i kraft 5. april, på www.sydtrafik.dk/kolding. Bruger du app’en Rejseplanen eller Rejseplanen.dk, er de nye ruter lagt ind, så du kan se, hvornår du skal med bussen fra den 5. april.

Hvis du har spørgsmål til busafgange, driftsforstyrrelser og køreplaner, kan du kontakte Sydtrafiks kundecenter på telefon 70 10 44 10.

Evaluering af borgerinput

Siden starten af januar har borgerne haft mulighed for at komme med bemærkninger til det nye busnet via en portal på kolding.dk. Sidste frist for at komme med input er 31. marts – gå til høringsportal

På mødet i Plan- og Teknikudvalget 5. maj får de folkevalgte en samlet evaluering af høringssvarene. Herefter er det op til politikerne at vurdere, om der er behov for yderlige justeringer af busnettet.

Kontakter

Billeder

Bybus Kolding
Bybus Kolding
Download

Om Kolding Kommune

Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.

https://www.kolding.dk/

Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune

STOR FESTIVAL MED TEATER FOR BØRN OG UNGE INDTAGER KOLDING I APRIL19.3.2026 09:55:39 CET | Pressemeddelelse

Den 55. udgave af KLAP – teaterfestival for små og store lander i Kolding Kommune i dagene 23.-26. april 2026. Festivalen har turneret rundt i landet siden 1971 og har to gange tidligere været på besøg i Kolding. Næsten 100 professionelle teatre deltager i festivalen med over 140 forskellige forestillinger for børn og unge samt deres familier. Alle billetter til de mange teateroplevelser er gratis for publikum, og programmet for festivalen offentliggøres i morgen d. 20. marts.

Kolding Kommune vil måle virksomhedernes oplevelse af erhvervsservicen17.3.2026 11:52:48 CET | Pressemeddelelse

Kolding Kommune sætter nu gang i en omfattende brugerundersøgelse blandt kommunens virksomheder. Formålet er at få et dybdegående billede af, hvordan virksomhederne oplever kommunens erhvervsservice – og hvor der kan sættes ind for at gøre samarbejdet endnu bedre. Undersøgelsen gennemføres som en 360-graders analyse, der ser på virksomhedernes erfaringer med både myndighedsservice, samarbejdet med arbejdsmarkedsområdet og erhvervsservice gennem Business Kolding. Resultaterne skal blandt andet bruges til at styrke en mere kundeorienteret erhvervsservice med hurtig og fleksibel sagsbehandling samt en endnu mere målrettet indsats over for virksomheder, der ønsker at etablere sig eller udvikle sig i Kolding. Dialog med erhvervslivet fortsætter Borgmester Jakob Ville ser undersøgelsen som et naturligt næste skridt i dialogen med erhvervslivet: – Vi har et stærkt samarbejde med erhvervslivet i Kolding, og det blev tydeligt på det store erhvervsmøde i februar, hvor omkring 400 erhvervsfolk de

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye